Personer med demens får stadig livsfarlig medicin
Det går den forkerte vej med forbruget af antipsykotisk medicin til mennesker med demens – og det er problematisk, fordi behandling med antipsykotika kan medføre dødsfald, når man har en demenssygdom
Senest opdateret: mandag 13. juni 2022
Sløvhed, bevidsthedssvækkelse og den mest alvorlige – øget dødelighed.
Det er de mest markante bivirkninger, som personer med demens risikerer, hvis de får antipsykotisk medicin.
I 2016 besluttede Folketinget som en del af den Nationale Demenshandlingsplan, at forbruget af den – til demente – farlige medicin skulle halveres inden 2025.
Men nu viser en undersøgelse foretaget af Alzheimerforeningen, at planen ikke er lykkedes.
“Den storstilede indsats, der blev sat i gang med Demenshandlingsplanen, har ikke virket. Og det er mennesker med demens og deres pårørende, der betaler prisen,” siger Alzheimerforeningens direktør Nis Peter Nissen.
I gennemsnit fik 20,0 % af mennesker med en demenssygdom i Danmark antipsykotisk medicin i 2016. I 2020 var andelen steget til 20,1%.
Forbruget stiger på plejehjem
Det viser sig også, at andelen af personer med demens på plejehjem, der får antipsykotisk medicin, er markant større end blandt personer med demens, som ikke bor på plejehjem.
Udviklingen i demens over tid
Over tid er der som følge af den stigende middellevetid og en aldrende befolkning sket en stigning i antallet af personer med demens.
Ifølge tal fra Sundhedsdatastyrelsen steg antallet af registrerede demenstilfælde blandt personer på 65 år og derover fra ca. 31.850 i 2011 til ca. 37.600 i 2018.
Stigningen tilskrives en stigende middellevetid og en aldrende befolkning. En fremskrivningsmodel baseret på ovenstående tal estimerer, at der i 2030 vil være knap 50.000 personer registreret med demens.
Kilde: Nationalt Videnscenter for Demens
Faktisk er forbruget direkte steget på plejehjem, mens det er faldet for mennesker med demens, der ikke bor på plejehjem.
Det viser ikke tidligere offentliggjorte data, som Alzheimerforeningen har fået aktindsigt i fra Sundhedsdatastyrelsen.
“Vores undersøgelse tyder på, at personalet på grund af dårlig normering ikke har tid eller ressourcer til at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger om som udgangspunkt ikke at anvende antipsykotisk medicin til mennesker med en demenssygdom,” lyder det fra Nis Peter Nissen.
“Hvis der er tale om urolige patienter – hvilket ofte er tilfældet i aften- og nattetimerne, hvor personalenormeringerne generelt er lavere end om dagen – er der en risiko for, at personalet i stedet for at forebygge den urolige adfærd anmoder en læge om at ordinere antipsykotisk medicin. Man kan derfor frygte, at antipsykotisk medicin bliver en slags medicinsk fiksering.”
Ups! We kunne ikke finde din formular.
Først publiceret: torsdag 19. maj 2022
Artiklen er sidst opdateret mandag 13. juni 2022 kl. 15:39
