Forskning: Knæoperationer giver problemer
Hver femte patient med slidgigt i knæet har stadig smerter og dårlig funktion efter en knæoperation
Senest opdateret: mandag 13. juni 2022
Omkring 10.000 danskere om året får indsat en knæprotese som følge af slidgigt i knæet.
Selvom operationen går godt for de fleste, viser ny forskning, at hver femte får problemer bagefter.
Det fortæller professor Maiken Stilling, Ortopædkirurgisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital, ifølge Gigtforeningen.
“Det kan være, at knæet er instabilt, at man har kroniske smerter både i hvile og ved bevægelse, har begrænset funktionsevne, eller protesen giver mekaniske problemer. Og alt sammen i en sådan grad, at patienten risikerer at skulle reopereres,” siger hun.
Specialproteser
I dag bliver patienter med slidgig i knæet tilbudt en standardprotese, som ikke helt ligner det naturlige knæ og ikke tager højde for forskelle i anatomi og gangmønster.
Kun få patienter med særlige udfordringer får specialproteser.
Teorien er altså, at one standard fits all, og det går tilsyneladende også fint for 80 procent af patienterne.
Men for de sidste 20 procent, som har smerter og dårlig knæfunktion efter indsættelse af et kunstigt knæ, kan forklaringen måske ligge i, at knæprotesen ikke passer til patienten.
“Der er masser af små forskelle, som man måske burde tage højde for ved indsættelse af kunstige knæ for at forbedre funktionen og patienttilfredsheden,” fortæller professoren.
Kilde: www.gigtforeningen.dk
Ups! We kunne ikke finde din formular.
Først publiceret: onsdag 25. maj 2022
Artiklen er sidst opdateret mandag 13. juni 2022 kl. 15:41