Storbank tilbyder utilfreds pensionist hemmelige penge
Forbrugerombudsmanden mener, det er i strid med hæderlig forretningsskik, hvis virksomheder tilbyder kunder en kompensation og forlanger, at de så holder kæft, men det har Nordea gjort i aktuel sag.
Senest opdateret: onsdag 27. juli 2022
Du kan få en kompensation på 39.000 kroner, men det må du så ikke fortælle andre om, at vi har givet dig.
Nogenlunde sådan sagde Nordea til en 76-årig kvinde, der var utilfreds med den rådgivning, hun havde fået i banken. Men hun fik kun 10 dage til at overveje tilbuddet om en kompensation. Og så skulle hun holde kæft med, hvad banken ville give hende.
Nordeas tavshedsklausul går imod, hvad Forbrugerombudsmanden tidligere har udtalt. Ifølge Forbrugerombudsmanden er den slags krav i strid med god skik for finansielle virksomheder og hæderlig forretningsskik.
”Det er kun positivt, hvis forbrugere og virksomheder kan finde mindelige løsninger på deres tvister. Men det må ikke ske på bekostning af forbrugerens centrale rettigheder som ytringsfriheden,” har forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen tidligere slået fast.
Sådan siger Forbrugerombudsmanden
Sådan var forløbet
Den ældre kvinde havde solgt nogle aktier på bankens opfordring. Det gav hende en gevinst, som blandt andet førte til, at hun skulle tilbagebetale, hvad hun havde fået i folkepensionstillæg. Det syntes hun, at banken godt kunne have advaret hende om.
Hun klagede, og undervejs tilbød Nordea, at hun kunne få cirka 39.000 kroner i kompensation. Dermed skulle sagen så slutte – i hemmelighed.
Kvinden endte med at takke nej og klagede i stedet videre til Det finansielle ankenævn over dårlig rådgivning. Men hun brokkede sig ikke over tilbuddet om kompensation, så det har ankenævnet ikke taget stilling til.
Se omtalen af sagen hos ankenævnet – inklusive tilbuddet om kompensation
Bankens forklaring
Nordea vil ikke kommentere, hvorfor den stillede krav om fortrolighed i den aktuelle sag. Men i en mail til Faglige Seniorers redaktion meddeler banken, at den godt kender Forbrugerombudsmandens holdning.
”Generelt kan vi sige, at vi er meget opmærksomme på Forbrugerombudsmandens vurdering, og som et klart udgangspunkt har vi ikke krav om fortrolighed tilknyttet de forligsaftaler, vi tilbyder eller indgår med en privatkunde,” skriver Nordea.
Sagen med den utilfredse pensionist forløb efter udtalelsen fra Forbrugerombudsmanden. Men Nordea vil altså ikke fortælle, hvorfor de i dette tilfælde krævede hemmeligholdelse.
Bange for dårlig omtale
Det er uvist, hvor tit banker tilbyder kunder kompensation for eksempelvis dårlig rådgivning. Det er ikke noget, pengeinstitutterne praler af.
Derfor kender Mikael Mogensen heller ikke mange sager. Han arbejder i rådgivningstjenesten Mybanker, der blandt andet hjælper kunder med at skifte bank.
”Hvis en kunde er utilfreds, så er faren for banken, at det kan give dårlig omtale. Derfor vil de pengeinstitutter gerne have uenigheden ud af verden stille og roligt,” siger Mikael Mogensen.
Bange for at tabe
Der kan også være en anden grund til, at pengeinstitutter tilbyder kompensation. Selv om de mener, at de ikke har begået fejl, så risikerer de at tabe, hvis kunden går videre til ankenævnet med sin klage.
”Og afgørelserne fra Det finansielle ankenævn er offentligt tilgængelige. Det kan føre til omtale i medierne, hvis en bank taber en sag,” siger Mikael Mogensen.
Klag til Det finansielle ankenævn
Sådan gør du, hvis du får tilbudt kompensation
Hvis du klager til din bank og forlanger 100.000 kroner, og de så tilbyder dig 25.000 kroner til fuld og endelig afgørelse, skal du så sige ja? Skal du acceptere en tavshedsklausul, selv om den strider mod reglerne, ifølge Forbrugerombudsmanden.
Det er meget svært at svare på, siger Mikael Mogensen fra Mybanker. Det er jo ikke sikkert, at man får ret i sidste ende, og så kan det være bedre at tage imod et mindre beløb.
Mikael Mogensen siger, at det måske kan være en idé at spørge en advokat til råds. Eventuelt via den gratis Advokatvagten, som findes mange steder i landet.
Banker og andre virksomheder må nemlig ikke afskære kunder fra at søge juridisk bistand. Det fastslår Forbrugerombudsmanden også. Derfor vil det være ugyldigt, hvis et pengeinstitut tilbyder en kompensation og så for eksempel forlanger, at kunden tilbagekalder en klage til myndigheder eller andre.
Forbrugerombudsmandens udtalelse kom i en sag fra Basisbank. Den havde tilbudt en utilfreds kunde et forlig. Men så skulle vedkommende holde kæft og trække en klage tilbage.
Først publiceret: mandag 20. juni 2022
Artiklen er sidst opdateret onsdag 27. juli 2022 kl. 09:14
