Beskæftigelsesminister Peter Hummegaard håber, at Folketingets partier vil gå med til at hastebehandle lov, så den ekstra ældrecheck kan blive udbetalt i september.

Udbetaling af ekstra ældrecheck fremskyndes til september

Regeringen vil have lov hastebehandlet i Folketinget, så udbetaling af ekstra ældrecheck på 2.500 kroner kan ske i september. Faglige Seniorer: Godt initiativ - mange pensionister er klemt her og nu.

Senest opdateret: tirsdag 4. oktober 2022

Det haster med at få en ekstra ældrecheck på 2.500 kroner ud til de seniorer, der lider under stigende priser på varer og energi.

Derfor beder regeringen nu Folketingets formand om, at et lovforslag om ekstra ældrecheck bliver hastebehandlet inden Folketingets åbning.

Få mail med nyheder om seniorpolitik

Du skal ikke vente!

Få nyheden i din mailboks med det samme, når  der er breaking om senior- og ældrepolitik.

Faglige Seniorers redaktion følger med og giver dig besked, når det sker.

Så er du altid opdateret.

Tilmeld dig nyhedsbrevet SeniorPolitik HER - det er gratis.

Det forventes, at lovforslaget kan være færdigbehandlet og vedtaget 8. september, så den ekstra ældrecheck kan udbetales senere i september.

Det var ellers først planlagt, at den ekstra ældrecheck vil blive udbetalt i november.

“Der er ingen tvivl om, at mange danskere har svært ved at få pengene til at række på grund af de stigende priser. Kort før sommerferien indgik vi en aftale med en bred række af Folketingets partier, der gav en håndsrækning til nogle af dem, som er særligt udfordret, heriblandt pensionister, der modtager ældrecheck,” siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard.

Mange pensionister er klemt

Danmarks næststørste ældreorganisation Faglige Seniorer roser regeringen for at vise handlekraft, så loven kan blive vedtaget og pensionisterne få den ekstra ældrecheck udbetalt tidligere end planlagt.

“Mange pensionister er klemt for øjeblikket. Både på energiregningen og de stigende priser som følge af inflationen. De står simpelthen her og nu og mangler pengene, og derfor er det helt rigtigt set af regeringen, at få loven vedtaget hurtigst mulig, så ældrechecken kan komme ud til de mange, der har behov for en håndsrækning” siger landsformand Ole Ibsen.

Bred aftale med partier

Aftalen er indgået i juni mellem regeringen, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om kompensation af borgere for stigende energipriser – herunder en ekstra ældrecheck på i i alt 5.000 kroner. Men lovforslaget mangler at blive færdigbehandlet.

Checken udbetales med 2.500 kroner i år og 2.500 kroner næste år.

Lovforslaget indeholder også et engangsbeløb på 2.000 kr. skattefrit til SU-handicaptillægsmodtagere og enlige forsørgere, der kan blive udbetalt senest i midten af oktober.

Minister håber på partiers velvilje

“Vi håber på Folketingets partiers velvilje, så vi hurtigst muligt kan få hjælpen ud til danskerne. Hvis Folketingets partier godkender hastebehandlingen, så håber og forventer jeg, at de berettigede personer kan have pengene på kontoen, inden de skal betale oktober måneds regninger,” siger Peter Hummelgaard.

Omkring 290.000 danskere modtog ældrecheck sidste år.

Hele aftalen koster 3,1 milliarder kroner, og den bliver blandt andet finansieret ved lavere anlægsrammer for offentlige investeringer i 2022 og 2023.

Seniorhåndbogen: Se om du kan få ældrecheck

Hvad mener du?

Er det OK at regeringen nu fremskynder behandlingen af lovforslag, så den ekstra ældrecheck kan komme til udbetaling i september?

Din mening er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side.

 

 

 

Først publiceret: fredag 12. august 2022
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 4. oktober 2022 kl. 09:42

Se, hvad vi ellers skriver om:

, , , og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.