Derfor skal du passe på med kosttilskud
Mange danskere tager kosttilskud til hverdag, men det er ikke helt ufarligt, hvis man er på anden medicin eller døjer med sygdom.
Senest opdateret: onsdag 31. august 2022
Kosttilskud er til for at supplere ens normale kost med en koncentreret dosis af vitaminer, mineraler, plantestoffer eller fedtsyrer.
Man kan være fristet til at opfatte dem som ‘naturens egne tilskud’, der ikke kan give nogle bivirkninger, men det er ikke korrekt. Derfor skal du være særlig opmærksom på, hvilke stoffer der findes i det tilskud, du tager.
5 gode råd:
1. Et kosttilskud er et medicinsk aktivt præparat med potentielle effekter, men også mulige bivirkninger og interaktioner.
2. “Mere” betyder ikke “bedre”. Overhold den anbefalede dosering, medmindre lægen har angivet noget andet (for eksempel høje doser fiskeolie mod leddegigt).
3. Vær forsigtig med kosttilskud, når du tager receptmedicin. Spørg altid lægen til råds, hvis du får blodfortyndende medicin.
4. Skal du opereres? Så stop generelt med at tage kosttilskud 1-2 uger før indgrebet, bortset fra almindelige vitaminpiller.
5. Vær altid forsigtig med at købe kosttilskud over internettet, for du har ingen reel sikkerhed for præparatets indhold og renhed.
Kilde: netdoktor.dk
Først publiceret: onsdag 31. august 2022
Artiklen er sidst opdateret onsdag 31. august 2022 kl. 12:00