Finanslov: To milliarder kroner skal yde hjælp mod stigende priser
Forhandlingsreserven er markant lavere end de foregående år, fordi økonomien er stram efter Ruslands invasion. 3,6 milliarder kroner fra reserven ser regeringen gerne brugt på sundhedsområdet - herunder psykiatri og ældre frem til 2026.
Senest opdateret: tirsdag 4. oktober 2022
Regeringen har onsdag fremlagt sit udspil til finansloven for 2023.
I følge finansministeriet Nicolai Wammen vil regeringens forslag til en finanslov sikre, at pengene fortsat følger med, når der kommer flere børn og ældre i fremtiden.
Her er udvalgte nedslag fra udspillet:
Inflationshjælp
Regeringen vil afsætte to milliarder kroner i 2023 til udfordringer med stigende priser på blandt andet fødevarer og energi, som er kommet på grund af krigen i Ukraine.
FH: Løft velfærden
En survey gennemført for Fagbevægelsens Hovedorgansiation, FH, viser, at fire ud af fem mener, at ældre og sundhed bør prioriteres.
Derfor glæder det også FH's formand, at regeringen peger på ældre- og sundhedsområdet, når forhandlingsreserven på ca. 3,6 milliarder kroner frem til 2026 skal forhandles.
"Allerede næste år bliver der markant flere børn og ældre, og derfor skal der flere ressourcer til - nu og her. Det håber jeg sådan set, at hele Folketinget kan bakke op om," siger FH's formand Lizette Risgaard
Forhandlingsreserven
Regeringen vil afsætte cirka 0,6 milliarder kroner i 2023 og en milliard kroner årligt i årene 2024-2026. Regeringen ser gerne pengene blive brugt på sundhedsområdet, herunder psykiatrien og ældre.
Forhandlingsreserven er en pulje med penge, hvor partierne kan komme med deres særlige ønsker til finansloven.
Covid-19-håndtering
Selv om covid-19 er aftaget i forhold til tidligere år, vil regeringen bruge 1,3 milliarder kroner i 2023 på at håndtere udfordringerne med coronavirus.
Året efter vil regeringen sætte 1,5 milliarder kroner af til covid-19-håndtering.
Reserve til sikkerhed
Som det allerede blev aftalt i Det Nationale Kompromis i marts i år, bliver der afsat 3,5 milliarder kroner årligt både i år og næste år.
Aftalen, der blev indgået af et bredt flertal i Folketinget efter Ruslands invasion af Ukraine, skal give penge til blandt andet forhøjet beredskab, styrket diplomati og humanitær indsats.
Reserve til social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet
Dette område skal styrkes med samlet 0,9 milliarder kroner i perioden 2023-26.
Regeringen ønsker blandt andet, at disse penge skal gå til udsatte, psykisk sårbare, mennesker med handicap, sclerosehospitaler og demente.
Bedre indsats på skatteområdet
Regeringen vil indgå en politisk flerårsaftale for skattevæsenet i årene 2023-2027. Det skal sikre flerårige økonomiske rammer, prioritering af opgaver og aktiviteter i skattevæsenet samt en bedre styring af it-området, der har været udsat for hård kritik.
I tillæg til den nuværende reserve til skattevæsenet vil regeringen afsætte yderligere 447 millioner kroner i 2023, og flere penge skal følge de efterfølgende år.
Regeringen vil i det kommende efterår invitere Folketingets partier til forhandlinger om en aftale på skatteområdet.
Oversvømmelser – nationalt varslingssystem
Som følge af klimaforandringerne forventes det, at Danmark i fremtiden vil opleve hyppigere og mere ekstreme oversvømmelser.
Derfor vil regeringen etablere et nationalt varslingssystem. Det vil gøre Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) i stand til at varsle hvor, hvornår og i hvilket omfang der vil opstå oversvømmelser.
Varslingssystemet skal finansieres med 190 millioner kroner fra 2023-2026.
De danske domstole
Regeringen vil afsætte 151,1 millioner kroner næste år til de danske domstole. Det skal blandt andet bidrage til “bunkebekæmpelse” hos domstolene, som kæmper med lange behandlingstider.
Se udspil til finanslov 2023 HER
Kilde: Finansministeriet.
FOA: Stram finanslov savner fokus på velfærd
Forbundsformanden for FOA, Mona Striib, reagerer med bekymring på regeringens udspil til en ny finanslov, som hun betegner som "meget stram".
Her afsætter regeringen 0,6 milliarder kroner til at løfte ældreområdet, sundhedsområdet og psykiatrien i 2023. Derefter vil man afsætte en milliard om året fra 2024.
"Regeringen lægger op til en meget stram finanslov. Man afsætter en meget lille reserve til at løfte nogle ekstremt store og nødlidende områder, nemlig ældreområdet, sundhed og vores psykiatri. Hvis ambitionen er at løfte områderne og sikre attraktive løn- og arbejdsvilkår, så vi kan tiltrække medarbejdere til for eksempel ældre- og sundhedsområdet, så er sandheden, at det ikke forslår."
"Derfor er jeg ærligt talt bekymret for vores velfærd i de kommende år, hvor vi står i en situation, hvor band andet rekrutteringsudfordringer forværres," siger Mona Striib.
Først publiceret: onsdag 31. august 2022
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 4. oktober 2022 kl. 09:44
