Dansk forskning kan potentielt betyde en ny måde til kunstigt at sætte muskelvækst i gang. Det vil blandt andet være en fordel efter hospitalsophold og længere tids inaktivitet.

Har du hørt om pillen, der giver større muskler?

Danske forskere er måske på sporet af en pille, der får dine muskler til at vokse. Det kan gøre en verden til forskel for ældre menneskers genoptræning.

Senest opdateret: tirsdag 4. oktober 2022

Forestil dig dette scenarie: Du spiser en pille og får større muskler.

Ja, det lyder umiddelbart ikke realistisk, og er det heller ikke endnu. Men det kan der blive lavet om på i fremtiden.

En forskergruppe fra Center for Sund Aldring på Københavns Universitet har afsløret det protein, der giver besked til musklerne om at øge muskelmassen.

Det betyder, at man muligvis har fundet et ny måde til kunstigt at sætte muskelvækst i gang, skriver videnskab.dk.

God nyhed for ældre

Afsløringen af det såkaldte ZAK-beta-proteinet er især opmuntrende for den ældre svækkede patient, hvor muskelmassen i forvejen kan være lav.

Hvis en ældre person falder og brækker sin hofte, kan det være skyld i en lang periode i sengen, hvor vedkommende mister muskelmasse. Det kan i værste fald betyde, at han måske ikke kommer op at gå igen.

“Når hoften er helet, så er det ikke sikkert, der er styrke eller masse tilbage til at komme ud at røre kroppen igen. En pille, der aktiverer ZAK-beta-proteinet, ville derfor være et kæmpe fremskridt for denne patient,” forklarer professor Simon Bekker-Jensen.

Han kan dog ikke udtale sig om, hvornår pillen kommer på markedet, da forskningen fortsætter.

Det næste skridt går på at undersøge på mus, om stimuleringen af muskelvækst resulterer i nogle gode, sunde muskler, og om det har utilsigtede bivirkninger i andre organer.

Den proces, det indebærer at få lavet denne genetiske ændring i mus, kan tage mindst to år. Så man skal væbne sig med tålmodighed.

Kilde: videnskab.dk

Først publiceret: onsdag 14. september 2022
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 4. oktober 2022 kl. 14:11

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.