Der kommer nu et loft over danskernes udgifter til opvarmning.

Regeringen: Loft over varmeregningen

Danskerene skal have mulighed for at udskyde betaling for el-, gas- og fjernvarmeregninger til senere. "Det skaber tryghed for mange pensionister og efterlønsmodtagere," mener Faglige Seniorer.

Senest opdateret: tirsdag 4. oktober 2022

Regeringen vil lade borgerne indefryse deres høje energiregninger det kommende år, så de kan afdrage på gælden over de kommende år.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde om de stigende energipriser onsdag.

“Det betyder, at hvis prisen på el, gas og fjernvarme kommer over prisen fra sidste efterår 2021, så vil man kunne udskyde betaling af det overskydende beløb på et senere tidspunkt og afdrage det over flere år,” siger hun.

Regeringen vil forhandle om forslaget med Folketinget og vil søge at hastebehandle forslaget, så det indføres inden vinter.

Loft over pris

Med forslaget lægger regeringen op til at sætte et midlertidigt loft over, hvor høj prisen kan blive på el, gas- og fjernvarme. Det foreslås endvidere, at staten garanterer husholdningernes indefrosne gæld til energiselskaberne.

Regeringen foreslår, at det fastsatte prisloft skal gælde for en periode af 12 måneder. Der foreslås en afdragsperiode på 5 år.

Læs mere her

Kilde: Finansministeriet

Mange borgere bliver ramt af de høje priser på el og gas, som for manges vedkommende er mangedoblet.

“Rigtig mange danske familier kommer til at opleve, at udgifterne til strøm kan stige mange tusind kroner om måneden,” siger Mette Frederiksen om situationen frem mod vinter.

Udspillet får ros med på vejen fra Danmarks næststørste ældreorganisation Faglige Seniorer.

“For mange pensionister og efterlønsmodtagere betyder det tryghed, at man nu kan gå vinteren i møde uden at frygte, at man ikke kan betale regningerne. Hvis man ikke gør noget hurtigt og effektivt vil mange familier opleve, at de ikke er i stand til at betale for varme og strøm i boligen. Derfor er det nødvendigt at gribe ind nu, så man kan få overblik over økonomien,” siger direktør i Faglige Seniorer, Palle Smed.

 

Gælder et år

Regeringen lægger op til en frivillig model. Staten vil stille en finansiel garanti for energiselskaberne. Det vil være som erstatning for de regninger, der udskydes.

Det er energiselskaber, borgerne skal henvende sig til for at betale tilbage.

Forslaget vil koste 300-400 millioner kroner om året.

Regeringen foreslår, at ordningen skal gælde et år, men det skal være muligt at betale tilbage i løbet af eksempelvis fem år. Det skal være til en lav rente.

Få mail med nyheder om seniorpolitik

Du skal ikke vente!

Få nyheden i din mailboks med det samme, når  der er breaking om senior- og ældrepolitik.

Faglige Seniorers redaktion følger med og giver dig besked, når det sker.

Så er du altid opdateret.

Tilmeld dig nyhedsbrevet SeniorPolitik HER - det er gratis.

Hvis man forbruger mere energi, skal man stadig betale regninger, understreger regeringen.

“Det her er et tilbud til danskerne om, at i stedet for at betale en kæmpe regning på én gang, så kan de fordele den ud over nogle år og få deres budget til at hænge bedre sammen. Det her er ikke et forslag, der løser alle problemer, men det giver mere tryghed ude hos den enkelte familie,” siger finansminister Nicolai Wammen (S).

Regeringen vil arbejde på at udvide ordningen, så den kan omfatte virksomheder, herunder kultur- og foreningslivet.

Regeringens lægger sig op ad et forslag, som EU-Kommissionen har fremlagt for at bekæmpe de stigende priser i Europa.

Regeringen varsler, at der kommer yderligere initiativer uden at uddybe hvad.

Loft på disse energikilder

Regeringen foreslår, at prislofterne for energikilder sættes til:

• Gas til 15,45 kr. pr. m3
• Varmepumper og elpaneler til 1,87 kr. pr. kWh
• Fjernvarme til 1,44 kr. pr. kWh
• El (belysning mv.) til 2,99 kr. pr. kWh

Hvad mener du?

Hvad mener du om, at der sættes et loft på udgiften til  el, gas og fjernvarme?

Din holdning er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side.

 

Først publiceret: onsdag 14. september 2022
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 4. oktober 2022 kl. 09:52

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.