Det nye studie viser, at man effektivt kan kurere infektionen ved tidligt at anvende Fækal mikrobiota transplantation (FMT) efter endt standardbehandling for at forebygge tilbagefald.

Donorafføring er effektiv kur mod livstruende tarminfektion

Mens standardbehandling ofte er utilstrækkelig over for genstridig tarmsygdom, blev over 90 procent af patienterne helt kureret i studie af ny banebrydende metode.

Senest opdateret: tirsdag 27. september 2022

En behandling med fæcestransplantation i tarmen er en effektiv kur – og langt overlegen i forhold til nutidens standardbehandling – over for en livstruende infektion, der hvert år rammer mellem 2.500 og 3.000 danskere.

Det er konklusionen i et nyt studie foretaget af forskere fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital.

Her har forskerne undersøgt behandling med fæcestransplantation på patienter med infektionen Clostridioides difficile (C. difficile), der typisk rammer ældre eller i forvejen svækkede patienter.

Sådan foregår det

Helt konkret foregår det ved at overføre rask donorafføring, som indeholder et komplet mikrobielt tarmøkosystem til patienter med forstyrrelser i deres tarmmikrobiota.

Standardbehandlingen mod C. difficile består i dag af en antibiotikakur, men infektionen er genstridig og vender tilbage for mange patienter.

I nogle tilfælde kan infektionen være dødelig, fordi gængse behandlingsmuligheder er utilstrækkelige.

Men studiet, hvor 42 patienter har deltaget, tyder på, at langt de fleste patienter helt kan kureres med den nye behandling.

“Vores nye studie viser, at vi effektivt kan kurere infektionen ved tidligt at anvende Fækal mikrobiota transplantation (FMT) efter endt standardbehandling for at forebygge tilbagefald,” siger læge Simon Mark Dahl Baunwall.

Kilde: health.au.dk

Først publiceret: tirsdag 27. september 2022
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 27. september 2022 kl. 14:59

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.