
Advarsel: Listeria-bakterier i frikadeller
Fødevarestyrelsen advarer forbrugere mod at spise færdigstegte minifrikadeller solgt i Netto, Føtex og Bilka.
Senest opdateret: mandag 23. januar 2023
Har du færdigstegte frikadeller i fryseren, som du har købt i Netto, Føtex eller Bilka – så pas på. De kan indeholder listeria, der er en bakterie, der kan give influenza-lignede symptomer, feber og hovedpine.
I værste fald kan listeria give mavetarmproblemer.
Der er tale om et parti færdigstegte minifrikadeller, Den Gode Frikadelle, der er produceret af Danish Crown Foods. Virksomheden tilbagekalder derfor produktet.
Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller at kassere det.
Har du spørgsmål til symptomer eller sygdom, bør du kontakte din egen læge eller vagtlægen.
Kan være livstruende
En infektion med madbakterien Listeria monocytogenes kan give sygdommen listeriose. Listeriose er forholdsvis sjælden sammenlignet med for eksempel salmonellose fra salmonella. Til gengæld er listeriose en meget alvorlig og livstruende sygdom, fremgpår det af Fødevarestyrelsens hjemmeside.
Cirka 50 personer bliver syge af listeria om året i Danmark.
Symptomerne på sygdom kan vise sig fra få dage efter, at man er blevet smittet og helt op til to måneder efter. De fleste bliver syge efter 2-3 uger.
Dette produkt advares der imod
Den Gode Frikadelle, Minifrikadeller
Nettoindhold: 800g
Bedst før-dato: 12.10.2022
Lotnummer: 12.10.22
EAN-stregkodenummer: 5711044171087
Hjælp med at advare andre
Du kan hjælpe med at dele advarslen på Facebook.
Først publiceret: fredag 7. oktober 2022
Artiklen er sidst opdateret mandag 23. januar 2023 kl. 11:10