
Vind spændende bog: Fra drab til dom
De to tidligere drabschefer Kurt Kragh og Ove Dahl fortæller hvordan de i talrige mordsager er kommet fra et gerningssted via gerningsmandsprofilering og retsmedicinske undersøgelser til dom og et retsligt efterspil for morderen.
Senest opdateret: mandag 23. januar 2023
Et dansk drømmehold inden for true crime genren giver nu et unikt indblik i, hvordan politiet kommer fra gerningsstedets mysterier til at stå med en dømt forbryder.
Engagement og indsigt har gjort de to tidligere drabschefer, Ove Dahl og Kurt Kragh, til to af landets mest populære formidlere af politiets arbejde. Gennem både bestsellere, tv-optrædener og utallige foredrag har de involveret danskerne i efterforskningen af flere opsigtsvækkende sager. Derfor har de også mødt en lang række vigtige spørgsmål fra læsere og tilhørere:
”Er samfundet mere råt end tidligere?”, ”Hvad betyder fængsel på livstid?” og ikke mindst det helt centrale ”Hvordan opklarer politiet en forbrydelse?”.
Erfaring og viden
Med afsæt i især det sidste spørgsmål har de to tidligere drabschefer sat sig sammen for at forklare, hvordan efterforskere griber deres opgave an. De bruger deres erfaring fra talrige sager til at føre læseren fra gerningsstedet via gerningsmandsprofilering og retsmedicinske undersøgelser til dommen og det retslige efterspil.
Samtalebogen er tætpakket med den viden om de processer, metoder og det menneskekendskab, det kræver at samarbejde sig frem til opklaringen af forbrydelser. Læserne hører om en lang række sager, som Ove Dahl og Kurt Kragh har været med til at efterforske.
Bogen er skabt i samarbejde med succesforfatteren Stine Bolther, som har stået bag en stribe populære bøger. Herunder Dahl og Kraghs første fælles bestseller “Drabscheferne – de største sager”.
Så det er en dansk true crime drømmetrio, som igen og med nye sager gør os klogere på noget af det vigtigste arbejde, der findes: Opklaringen af den ultimative forbrydelse; et mord.
Vind bogen
Bogen udkommer 19. oktober på Politikens Forlag, og den koster 320 kroner i vejledende udsalg. Køb bogen her.
Politikens Forlag har sammen med Faglige Seniorer udloddet to eksemplarer af bogen “Fra drab til dom”.
Vindere er Kirsten Sig Bethge, Padborg og Bent Petersen, Holbæk.
Først publiceret: mandag 10. oktober 2022
Artiklen er sidst opdateret mandag 23. januar 2023 kl. 12:01