Tørklæder ingen hindring: Der er brug for varme hænder
Uanset udseende eller religion. Der er brug for alle hænder i ældreplejen, slog landsformand Ole Ibsen fast på Faglige Seniorers kongres.
Senest opdateret: tirsdag 25. oktober 2022
Der er brug for alle de hænder, der vil arbejde i ælreplejen. Også kvinder med tørklæde.
Det slog landsformanden for Faglige Seniorer, Ole Ibsen, fast på organsiationens kongres i Nyborg.
Læs nyheder fra kongressen
Faglige Seniorer holdt kongres mandag 24. og tirsdag 25. oktober i Nyborg.
Journalisterne og fotografen fra Faglige Seniorers nyhedsbrev dækkede stort og småt fra kongressen.
“I valgkampen er der kommet forslag fra de borgerlige om, at de ældre skal kunne sige nej til personale, der er homoseksuelle, jøder eller bærer tørklæder. I frihedens hellige navn. Den slags forslag giver mig kvalme,” sagde Ole Ibsen i sin mundtlige beretning.
Skal tale dansk
Han slog fast, at på plejehjemmene er det ofte ældre med demens, der skal hjælpes. Og her er evnen til at kommunikere klart og tydeligt en væsentlig forudsætning for at de ældre føler sig trygge.
“Der er rigtigt mange søde ansatte med udenlandske baggrund. Vi kan slet ikke undvære dem. Men de skal have empati, og lære at tale dansk. Ellers går det ikke,” sagde Ole Ibsen.
Er du enig? Tørklæder er ingen hindring
Hvad mener du?
Skal der være plads til alle varme hænder i ældreplejen? Også kvinder med tørklæder?
Din mening er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side.
Først publiceret: mandag 24. oktober 2022
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 25. oktober 2022 kl. 17:55