Ejvind Heinecke er ny næstfomand i Faglige Seniorer.

Ejvind Heinecke er ny næstformand i Faglige Seniorer

68-årige Ejvind Heinicke valgt som ny næstformand for Faglige Seniorer.

Senest opdateret: mandag 23. januar 2023

Der er skiftedag i ledelsen i Faglige Seniorer.

Ejvind Heinecke er valgt som ny næstformand på Faglige Seniorers kongres i Nyborg. Han afløser Mette Kindberg på posten, der på kongressen er valgt som ny landsformand.

68-årige Ejvind Heinecke er formand for Metals Seniorer og medlem af Faglige Seniorers hovedbestyrelse.

Udlært klejnsmed

Ejvind Heinecke er udlært klejnsmed på Larsen & Carlsen Maskinfabrik i Nykøbing F.

Efter at have været inde som soldat blev han ansat som smed på sukkerfabrikken i Nykøbing F.

Her blev hans interesse for fagligt arbejde vakt, og han sad i flere år i smedeklubbens bestyrelse. Han blev også politisk interesseret og meldte mig ind i Socialdemokratiet.

Efter et par afstikkere efter 10 år på sukkerfabrikken prøvede Ejvind Heinecke at være værkfører nogle år på skandinavisk skorstensmontage i Havdrup på Sjælland.

Senere kom han til KER specialmaskiner i Nr. Alslev og derefter som industritekniker hos BM i Ø. Toreby. Her blev han tillidsmand og indvalgt i Metals Afdelingsbestyrelse i Nykøbing F.

Faglig karriere

I 1996 blev han valgt som afdelingskasserer  i Metal Nykøbing F. og fire år efter som adelingsformand.

Han virkede som sådan indtil han som 60-årig gik på efterløn.

Han har siddet i Metals hovedbestyrelse og forretningsudvalg.

Ejvind Heinecke blev valgt som formand for Metals Seniorer i 2018.

Skrivelyst

Ejvind Heinecke elsker at skrive og har “påbegyndt” bøger, som ikke er afsluttede.

Til gengæld nyder hans store omgangskreds glæde af hans skrivetalent.

Ejvind Heinecke har skrevet hundredevis af lejlighedssange og revynumre – både monologer, sange og spillestykker.

 

Først publiceret: tirsdag 25. oktober 2022
Artiklen er sidst opdateret mandag 23. januar 2023 kl. 11:30

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.