Det lykkes telefon-banditter at franarre kvinder pengebeløb ved at udgive sig for at være politmænd.

Igen-igen: Kvinder narret af telefon-banditter

Det lykkedes svindlere at narre penge fra kvinder ved at ringe dem op og udgive sig og være fra politiet.

Senest opdateret: mandag 23. januar 2023

Det bedste råd: Tag ikke telefonen, hvis det er et telefonnummer, du ikke kender.

Råddet kan ikke gentages ofte nok. Alligevel lykkedes det fortsat telefon-banditter at overrumple sagesløse borgere ved at ringe op og udgive sig for at være fra banken eller politiet.

Falske politimænd

Seneste er det gået ud over to kvinder fra Aarhus på henholdsvis 65 år og 89 år. De bor begge i Højbjerg-området.

Den 65-årige kvinde blev om aftenen ringet op af en person, der udgav sig for at være fra politiet.

Det lykkedes personen at franarre kvinden diverse koder og adgangsoplysninger til hendes konto, hvorfra der efterfølgende var blevet hævet et større beløb på flere tusinde kroner.

Den 89-årig kvinde blev kontaktet af en person, der udgav sig for at være fra kriminalpolitiet.

Også den 89-årig fik franarret sine personlige oplysninger i form af kontonummer og kontrolkode til dankort.

Ring tilbage til politiet

Politiet vil aldrig bede dig om dine private kontooplysninger.

Er du i tvivl om, hvorvidt det er en rigtig politibetjent, du taler med, kan du altid bede om vedkommendes navn og efterfølgende selv ringe retur til politiet og bede om at komme i kontakt med den pågældende person.

Advar andre

Hjælp med at advare andre om telefon-banditterne – der er fortsat brug for fokus på deres svindel.

Del artiklen på Faglige Seniorers Facebook-side.

 

 

 

Først publiceret: torsdag 10. november 2022
Artiklen er sidst opdateret mandag 23. januar 2023 kl. 11:32

Se, hvad vi ellers skriver om:

, , og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.