Kontakt din kommune vedrørende lokale julehjælpsordninger.

Stor guide: Her kan du søge om julehjælp

Julen er hjerternes fest, men kan også være en dyr fornøjelse. Få et overblik over nogle af de steder, hvor du som ældre også kan søge om julehjælp.

Senest opdateret: mandag 30. oktober 2023

Det tegner til igen at blive et år med rekordmange ansøgninger om julehjælp.

Hos Blå Kors Danmark har man i løbet af det første døgn, efter der blev åbnet for ansøgninger, modtaget 3.000 ansøgninger om julehjælp fra familier, som søger om hjælp til mad og gaver.

Det bør ikke komme som en overraskelse, da julen i år også vil være præget af høje varmeregninger og høje priser på fødevarer – derfor, tøv ikke med at søge hjælp.

Folkekirken

Hvad: Julehjælpen er individuel fra sogn til sogn. Du kan få oplyst, hvad julehjælpen består i ved at kontakte dit eget sogn. Find dit sogn her.

Hvornår: De fleste sogne åbner for ansøgninger i begyndelsen af november.

Hvordan: Dit lokale kirkekontor kan fortælle dig, hvordan du søger. Hvis selve sognet ikke har sine egne hjælpepakker, kan de henvise dig til andre steder at søge julehjælp.

Metodistkirkens Sociale Arbejde

Hvad: Metodistkirken uddeler hvert år julehjælp i form af julekurve med madvarer til trængte familier.

Hvornår: Ansøgningsfrist 30. november 2023.

Hvordan: Ansøgningsskema fås på kirkens kontor i København. Se mere her.

Grundtvigs Kirke

Hvad: Julehjælp gives til personer, der er vanskeligt stillet på grund af økonomi og evt. andre forhold. Det kræves, at du har bopæl i Bispebjerg Sogn.

Hvornår: Ansøgning skal senest afleveres på kirkekontoret 5. december 2023.

Hvordan: Ansøgningsskema hentes på kirkekontoret fra den 7. november 2023. Læs mere her.

Juleuddelingen af 1867

Hvad: Julegaveportioner kan søges af alle, der har behov for en håndsrækning til at fejre jul.

Hvornår: Ansøgningsfristen varierer i de forskellige lokalafdelinger.

HvordanFå mere information om ansøgning her.

Julekurv.nu

Hvad: Uddeler hjælp til økonomisk trængte familier i Nordjylland i form af en julekurv med madvarer og julegodter.

Hvornår: Ansøgningsfrist for julehjælp 2023 er ikke meldt ud endnu.

HvordanSe ansøgningsskema her.

Først publiceret: mandag 14. november 2022
Artiklen er sidst opdateret mandag 30. oktober 2023 kl. 10:42

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.