Som hus- og grundejer skal du have ryddet sne eller skrabet is væk, så der er skridsikkert mellem kl. 7 og kl. 22 i alle dage, undtagen søndag, hvor det er fra kl. 8.00.

Kender du reglerne for at rydde dit glatte fortov?

Isslag, frost, sne og svingende temperaturer giver glatte fortove i disse uger. Har du ikke ryddet dit fortov, kan du risikere at betale erstatning, hvis nogen falder.

Senest opdateret: mandag 23. januar 2023

Er du grundejer, er det et lovkrav, at du rydder sne og is på fortovet, i indkørsel, havegang og på trapper foran huset samt evt. på andre fælles færdselsarealer før kl. 7 om morgen.

Hvis det sner, imens du er på arbejde, er du ikke forpligtet til at tage hjem for at rydde sne, men skal sørge for at få det gjort, så snart du er kommet hjem.

Derudover skal du som grundejer forebygge glat føre ved at strø grus eller lignende.

Du har ansvaret – selvom andre rydder sne for dig

Hvis en person falder, fordi der er glat, er det dit ansvar, hvis du ikke har sørget for et skridsikkert fortov, der grænser op til din grund.

Det gælder også, hvis du har hyret en snerydder, der ikke har fået ryddet i tide, eller hvis du er ude at rejse.

Det er ikke kun fortovet lige ved din indkørsel, du skal være opmærksom på. Som grundejer er du ansvarlig for også at rydde andre arealer, hvor færdselsloven gælder og som grænser op til din grund.

Sådan er du dækket

Skulle uheldet være ude, så har de fleste hus- og grundejere en Husforsikring, der dækker.

Har du til gengæld kun valgt at forsikre huset ved tilfælde af brand, så kan du risikere erstatningskrav fra få tusinder op til flere millioner kroner, hvis f.eks. vedkommende ikke kan arbejde på grund af skaden.

Kilde: almbrand.dk

Først publiceret: torsdag 15. december 2022
Artiklen er sidst opdateret mandag 23. januar 2023 kl. 11:46

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.