Fik du ikke 6.000 skattefrie kroner? Gør dig klar til at søge
Fra tirsdag 14. marts kan du søge om varmecheck på 6.000 skattefrie kroner. Se betingelser og se, hvordan du gør.
Senest opdateret: mandag 3. april 2023
Mener du, at 6.000 skattefrie kroner vil lune i dit varmeregskab?
Så kan du fra næste uge søge om varmecheck, hvis du ikke automatisk modtag en check i august 2022. Og naturligvis at din hustand er berettiget til checken.
Den såkaldte supplerende ansøgningrunde går i gang fra tirsdag 14. marts, hvor der er åbnet for ansøgninger helt frem til 9. maj.
Alle husstande, der søger inden for de otte uger og lever op til kravene, vil være berettiget til udbetaling af varmechecken. Der er ikke tale om et først-til-mølle-princip.
Sådan kan du forberede dig
Vil du søge om varmecheck, kræver det i mange tilfælde dokumentation for, at betingelserne omkring indkomst og varmekilde er opfyldte.
Hvilken form for dokumentation, der kræves afhænger af de konkrete forhold.
Når ansøgningsportalen åbner, vil du kunne logge ind og se:
- Hvad Energistyrelsen allerede har registreret for den husstand, som du boede i 1. januar 2022.
- Hvilken oplysninger der er brug for til behandling af en ansøgning.
Er du lejer?
Din boligudlejer kan allerede have sendt dokumentation ind til Energistyrelsen, hvis varmekilden var registreret forkert i BBR d. januar 2022. Det betyder, at du som lejer ikke skal sende dokumentation for din faktiske varmekilde.
Har udlejer ikke sendt dokumentation ind på forhånd, skal udlejer underskrive en erklæring.
Alternativ kan du uploade en erklæring samt en energimærkningsrapport udarbejdet før 1januar 2022, hvori den faktiske varmekilde fremgår. Erklæringerne kommer senere på varmecheck.dk.
Er du boligejer?
Er du ejer, og var din varmekilde ikke korrekt registreret i BBR 1, januar 2022, vil du typisk ikke kunne modtage en varmecheck. Det skyldes, at som ejer er du ansvarlig for, at oplysningerne i BBR er korrekte.
Kun i få tilfælde kan der være mulighed for at søge om varmechecken. Det er der, hvor fejlregisteringen i BBR skyldes andre end husstandsmedlemmerne, for eksempel kommunen ikke har fået godkendt anmodningen om ændringerne inden 1. januar 2022.
Var din bolig registeret med elektricitet i BBR 1. januar 2022, vil det typisk være brug for dokumentation for, at elforbruget var over 1.500 kWh i december 2021.
Fik du ikke check i august?
Der kan være tilfælde, hvor manglende, uklare eller fejlagtige data omkring varmekilde og indkomst er årsag til, at varmechecken ikke er fremsendt i august 2022, selv om du har været berettiget. Årsagen kan også være, at der ikke var oprettet en NemKonto.
I ansøgningsportalen, vil hver husstand kunne se konkret, om betingelserne for en varmecheck er opfyldt, hvis varmechecken ikke allerede er udbetalt.
Hvem kan få en varmecheck?
For at få tildelt en varmecheck i den supplerende runde skal din husstand opfylde de samme kriterier, som var gældende for den automatiske udbetalingsrunde.
Det gælder i den forbindelse at:
- Husstanden har ikke fået udbetalt en varmecheck i 2022. Husstanden omfatter de personer, som var registreret i Det Centrale Personregister (CPR) pr. 1. januar 2022.
- Din husstands samlede indkomst i 2020 må ikke overstige 650.000 kroner (706.000 kroner før arbejdsmarkedsbidrag). Oplysningerne er baseret på udtræk fra skat pr. 1. april 2022 for årsopgørelse 2020.
Din bolig skal pr. 1. januar 2022 være registreret i BBR med en af disse varmekilder:
- Naturgas.
- Fjernvarme fra bestemte fjernvarmenet med høj gas- og/eller elandel.
- Elektricitet (det kan eksempelvis være varmepumper som primær varmekilde) med et elforbrug på over 1.500 kWh i december 2021.
- Fjernvarme/blokvarme, hvor den primære opvarmningsform i december 2021, var en af de ovennævnte varmekilder.
Alternativt skal der dokumenteres en fejlregistrering af BBR-varmekilde pr. 1. januar 2022, som ikke kan henføres til husstanden selv.
Påvirker ikke offentlige ydelser
Varmechecken påvirker ikke udbetaling af andre offentlige ydelser som for eksempel folkepension og pensionstillæg.
Der sker heller ikke modregning i varmechecken for at dække en borgers eventuelle gæld til det offentlige. Kreditorer kan på samme måde ikke gøre udlæg i varmechecken.
Du kan læse loven om varmecheck her.
Her kan du søge om varmecheck. Der åbnes for ansøgninger tirsdag 14. marts. KLIK HER
Kilde: Energistyrelsen
Vil du søge om varmecheck?
Del info med andre
Du kan hjælp andre med at blive opmærksom på, at der fra tirsdag 14. marts kan søges om varmehjælp.
Del artiklen på Faglige Seniorers Facebook-side.
Først publiceret: tirsdag 7. marts 2023
Artiklen er sidst opdateret mandag 3. april 2023 kl. 10:40