Kirsten Andersen. Foto: TV 2 Østjylland

Derfor har 81-årig vild tatovering på sit bryst

Kirsten Andersen fra Hadsten er ikke i tvivl: Hun vil ikke genoplives i tilfælde af, hvis hun en dag falder om med hjertestop.

Senest opdateret: mandag 3. april 2023

Budskabet er sprøjtet ind under huden på 81-årige Kirsten Andersen, der vil leve livet fuldt ud, indtil den dag hun ikke er her mere.

Hendes værste mareridt er nemlig, at hun får hjertestop eller en hjerneblødning, bliver genoplivet, men ikke længere er sig selv.

Så vil Kirsten Andersen hellere dø.

Derfor er hun gået skridtet videre og har fået lavet en tatovering hen over brystet, hvor der står: “Vil ikke genoplives”. Det skriver  TV2 Østjylland.

Vil ikke ende som en grøntsag

Derudover får hun også lavet et livstestamente, hvor der står, at hun ikke vil genoplives eller have livsforlængende behandling, hvis hun en dag bliver syg.

“Der er ikke noget menneske, som har levet evigt. Det er bare spørgsmålet om, hvordan du afslutter den sidste del af dit liv. Om det er værdigt,” siger Kirsten Andersen til TV2 Østjylland.

“Jeg vil ikke ende og sidde som en grøntsag og ikke vide, hvem jeg er, eller ikke kan nogen ting.”

Det bliver nemmere at vælge

Til efteråret bliver der vedtaget en ny lov, som giver alle over 60 år adgang til at gå ind på sundhed.dk med MitID og klikke af i en rubrik, at man ikke ønsker genoplivning ved hjertestop.

Når man har gjort det, vil det stå i alle digitale sundhedssystemer, at man ikke ønsker at blive genoplivet.

Først publiceret: tirsdag 21. marts 2023
Artiklen er sidst opdateret mandag 3. april 2023 kl. 10:38

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.