"Det nuværende system er til ugunst for landets pensionister. Det gælder især i en periode med høje pris og lønstigninger. Reguleringen følger simpelthen ikke med i de aktuelle stigninger,” siger Mette Kindberg, landsformand for Faglige Seniorer.

Faglige Seniorer: Så meget sakker pension bagud i forhold til lønninger

Pensionisterne taber købekraft og sakker yderligere bagud i forhold til lønstigningerne i år og de kommende år. Det vil Faglige Seniorer have gjort op med. Borgerforslag om ændret regulering af pensionen er til debat i Folketinget torsdag.

Senest opdateret: torsdag 3. august 2023

Regeringen lægger an til reallønsfremgang for lønmodtagerne allerede i år og ikke mindst i 2024.

Men så optimistisk ser udviklingen for landets pensionister ikke ud.

De har fortsat udsigt til reallønsfald og tab af købekraft både i år næste år Og næste år balancerer regnskabet kun lige.

Det skyldes, at pensionerne i Danmark sakker bagud i forhold til lønudviklingen.

Vi skal være flere

De 50.000 underskrifter på Faglige Seniorers borgerforslag blev opnået 12. februar. Tirsdag 14. februar var det tal steget til 53.000 - "men vi skal være flere," opfordrer landsformand Mette Kindberg.

Fredag 14. april havde over 62.300 skrevet under.

"Lad os vise politikerne, at der er rigtig stor opbakning til en ny og bedre regulering af folkepensionen. Jo flere vi skriver under, jo stærkere står vi," siger Mette Kindberg.

Det er muligt at støtte borgerforslaget, indtil Folketingets behandling af beslutningsforslaget er afsluttet.

Du kan støtte borgerforslaget her - husk du skal bruge MitID.

"Bliver du smidt af på grund af tekniske problemer, så prøv igen senere. Vi har brug for lige præcis din støtte," siger Mette Kindberg.

Mens landets pensionister må nøjes med en regulering på 3 procent, så vurderer finansministeriet, at lønningerne, som følge af de nye overenskomstaftaler, vil stige med 4,5 procent i 2023.

Og det er endda i underkanten af hvad Nationalbanken og De Økonomiske vismænd skønner. De vurderer lønstigningerne til at nå over 5 procent.

Så selvom et stort flertal i 2018 besluttede, at pensionerne skulle følge lønningerne, så sker reguleringen først efter 2 år.

Det skyldes det nuværende reguleringssystem, hvor pensionerne følger den såkaldte satsreguleringslov, og det er altså lønstigningerne for 2021.

Faglige Seniorer: Pengepung mindre værd

“De nye tal er endnu en bekræftelse på, at det nuværende system er til ugunst for landets pensionister. Det gælder især i en periode med høje pris og lønstigninger. Reguleringen følger simpelthen ikke med i de aktuelle stigninger,” siger Mette Kindberg, der er landsformand for Faglige Seniorer.

’”Hvad værre er, at landets folkepensionister også taber købekraft i de næste år. I 2022 var det helt galt med købekraftsforringelse på over 5 procent. Men både i 2023 og 2024 bliver pengepungen for landets pensionister også mindre værd, når man skal ned og købe ind. Ikke mindst fødevarer er i øjeblikket med til at holde inflationsniveauet oppe,” konstaterer Mette Kindberg.

Pension stiger mindre end løn

Satsreguleringen for pensionister i 2023 bliver på 3,0 procent i forhold til lønstigninger på 4,5 procent.

I 2024 vil satsreguleringen blive på 3,6 procent i forhold til lønstigninger på over 5,5 procent, vurderer regeringen i den seneste økonomiske redegørelse, som blev præsenteret sammen med det nye finanslovsforslag for 2023.

Få gratis nyhedsbrev om politik

Få nyheder om seniorpolitik direkte i din mailboks, når nyheden sker.

Tilmeld dig Faglige Seniorers nyhedsbrev om seniorpolitik.

Det er gratis.

Pensionerne bliver altså reguleret mindre end lønningerne. Det har stort set været situationen siden år 2000. Mindre-reguleringen af pensioner har tidligere været politisk bestemt.

Det er baggrunden for, at Faglige Seniorer har stillet et borgerforslag om “Fair pension“. Borgerforslaget har opnået over 50.000 underskrifter og er nu fremsat som beslutningsforslag i Folketinget.

Forslaget skal medvirke til at pensionerne skal reguleres på niveau og i takt med lønningerne.

Det gælder både folkepension, førtidspension, tidlig pension (Arne-pension) og seniorpension.

Læs uddybende bemærkninger til forslaget HER

Deputation og til debat i Folketinget

Borgerforslaget om “Fair pension” kommer til debat i Folketinget torsdag 13. april.

Der sendes direkte TV fra forhandlingerne. Se med HER.

Onsdag 12. april vil en deputation fra forslagsstillerne fra Faglige Seniorer orientere Folketingets Beskæftigelsesudvalg om forslaget.

Se mere om forslagets gang i Folketinget HER

Hvad mener du?

Hvad mener du? Skal reguleringen af folkepensionen ændres?

Din mening er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side.

Først publiceret: tirsdag 11. april 2023
Artiklen er sidst opdateret torsdag 3. august 2023 kl. 13:50

Se, hvad vi ellers skriver om:

, , , , og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.