Folkepension: Borgerforslag gør op med kaotisk og uforståelig regulering

Over 58.000 har skrevet under på borgerslag om, at folkepensionen og andre pensioner skal reguleres efter den forventede lønudvikling – og ikke som i dag i forhold til lønudvinlingen for 2 år siden.

Det er Faglige Seniorer, der står bag borgerforslaget, der skal behandles i Folketinget efter påske, og som blandt andet omtales på DR.

Forslaget er samtidig et opgør med en kaotisk og uforståelig regulering af pensionerne, som har rod i et kludetæppe af politiske aftaler tilbage i tiden.

Vanskeligt at forstå

En gang om året får de danske folkepensionister tilsendt deres pensionsberegning for det kommende år fra udbetaling Danmark. Her beregnes om man har fået bevilget pensionstillæg, varmecheck, helbredstillæg, ældrecheck med mere.

Det sker på baggrund af pensionisternes forskudsopgørelse, da pensionsydelserne på forskellig vis er indtægtsreguleret.

Denne opgørelse er i sig selv vanskelig og uforståelig for mange.

Men hvad pensionisterne ikke får oplyst er, hvordan pensionerne årligt reguleres.

Det gælder både satser i de enkelte pensionsydelser og de fradragsbeløb, pensionisten får ved opgørelse af indtægtsgrundlaget.

Kaotisk system af bestemmelser

Det er i sig selv urimeligt, at man ikke får oplysninger om reguleringen af de enkelte satser. Men det er forståeligt, for reguleringen består af et kaotisk system af bestemmelser i forskellige lovgivninger.

“Det er et tåbeligt system, som har sin rod i en mængde af politiske aftaler, som over årene er blevet mere og mere uforklarlig. Og jeg tvivler på, at der er ret mange politikere, der forstår det komplekse og kaotiske system,” siger direktør i Faglige Seniorer Palle Smed.

“Derfor er der grund til at få luget ud i bestemmelserne og bane vejen til et nyt system, hvor den årlige regulering følger den aktuelle udvikling i lønningerne og hvor den enkelte kan overskue og forstå reguleringen,” siger Palle Smed.

Borgerforslaget fra Faglige Seniorer 1. behandles i Folketinget torsdag 13. april.

Forslaget omfatter både regulering af folkepension, førtidspension, seniorpension og tidlig pension (Arne-pension).

Sådan er det skruet sammen

Det nuværende system for regulering af pensionerne virker på følgende måde:

Grundbeløbet

Lov om socialpension fastlægger, at reguleringen af grundbeløbet er 2,0 plus tilpasningsprocenten, som i bekendtgørelse om satsreguleringsprocenten for finansåret 2023 skal sikre, at man følger udviklingen i lønåret 2021. Grundbeløbet mindre-reguleres så med 0,75 pct, som følge af en skatteaftale fra 2012, som siger, at pensioner og andre overførselsindkomster skal have en lavere regulering end lønningerne.

Regnestykket ender med en årsregulering i 2023 for grundbeløbet på 2,25.

Pensionstillægget

Pensionstillægget reguleres med 2,0 jf. lov om sociale pensioner plus tilpasningsprocenten på 1,0. Men for dem, som fuld folkepension grundbeløb plus pensionstillæg, så får man et kompensationsbeløb (for at friholde dem for effekten af skatteaftalen i 2012), som betyder, at tillægget reguleres med et kompensationsprocent på yderligere 0,65 pct. I alt, reguleres pensionstillægget med 3,65 pct.

Samlet betyder det, at reguleringen af grundbeløb og pensionstillæg reguleres med 3,0 pct.

Tillægsprocent

Fradragsbeløbene for den opgjorte indtægt, som regulerer pensionstillæg og den personlige tillægsprocent – som afgør ældrechecken –  reguleres også med 2,0 tillagt tilpasningsprocenten på 1,0. Fradragsbeløbende blev fra 2020 midlertidigt opreguleret med 15.000 kroner for enlige 0g 30.000 kroner for par.

Den midlertidige forhøjelse udfases dog frem mod 2030 med 1.000 kroner om året. Effekten heraf er, at en stor del af pensionisterne må imødese en mindre regulering frem mod 2033, hvis man har pensionsindtægter og andre indkomster.

Flere regulerings-procenter

Forvirret?

Ja det er der god grund til. Reguleringen af folkepensionen sker i medfør af pensionslovens §49, 49a, 49b og 49c og det fylder næste 2 sider i den rene lovtekst.

Nogle dele af ydelserne følger satsreguleringsprocenten på 2,0. Andre elementer blandt andet førtidspension, seniorpension og tidlig Pension bliver kun reguleret med satsreguleringsprocenten på 1,7.

Regeringen har annonceret, at den i forbindelse med løntillægget på 0,45 procent for afskaffelsen af St. Bededag skal medføre en mindre regulering af pensionerne på 0,45 procent.

Se oversigt over hele lovkomplekset vedr. folkepension HER

Faglige Seniorer: Gør det enkelt

Kaos og politisk miks er et kendetegnende udtryk for reguleringssystemet af folkepension, mener faglige Seniorer.

“Derfor har vi foreslået, at man overgår til et nyt fremadrettet reguleringssystem, som betyder, at pensionerne følger lønudviklingen. Et pensionsnævn skal indstille reguleringsprocenten for det kommende finansår ud fra et skøn over lønudviklingen. Hvis det ikke rammer præcist, sker der en efterfølgende regulering. Det er et system, som kan forstås af alle og enkelt at administrere,” siger direktør i Faglige Seniorer, Palle Smed.

Hvad mener du?

Er det på tide at ændre den måde, folkepensionen reguleres på, så det bliver mere forståeligt og fair?

Din mening er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side.

 

 

 

Først publiceret: lørdag 1. april 2023
Artiklen er sidst opdateret torsdag 3. august 2023 kl. 13:51