Den nuværende regulering af folkepensionen er velfungerende og har været til gavn for pensionisterne, lyder det fra beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).

Minister står fast: Afviser fair pension

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) afviser en ny regulering af folkepensionen, som Faglige Seniorer har foreslået i borgerforslag. Ministers holdning ærgrer.

Senest opdateret: torsdag 3. august 2023

Det har ikke rykket beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) en milimeter, at Faglige Seniorer i en henvendelse til Folketingets Beskæftigelsesudvalg har uddybet sit borgerforslag om en mere fair regulering af folkepensionen.

Forslaget fra Faglige Seniorer: Fair pension

Idag venter pensionister 2 år på at få reguleret pensionen, når lønningerne stiger. Ventetiden kan mærkes, ikke mindst når der er inflation og priserne stiger.

Finansministeriets egne tal viser, at pensionisterne således halter 5,7 procent bagefter i købekraft.

Faglige Seniorer forslår, at pensionen i stedet reguleres i takt med den forventede lønudvikling fra og med 1. januar 2024, og at pensionisterne efterreguleres med efterslæbet fra 2020 til 2023.

Der er ikke tale om merregulering. Det er en tidsforskydning af reguleringen, som sikrer samtidighed i lønudvikling og pensionsregulering.

Samtidig skal der ryddes op i de komplicerede regler, så pensionssystemet er til at forstå for almindelige mennesker. Gamle regler og politiske aftaler, som ingen kan huske, har betydning for, hvor meget pensionen stiger.

Du kan læse hele beslutningsforslaget HER

Læs supplerende bemærkninger til beslutningsforslaget HER

Det står fast i et svar fra ministeren til forslaget. Borgerforslaget fra Faglige Seniorer vil betyde, at folkepensionen bliver reguleret efter den forventede lønudvikling – og ikke som nu efter lønudviklingen  for to år tilbage.

“I regeringen er vi derfor varsomme med at ændre den nuværende mekanisme, der grundlæggende er velfungerende og har været til gavn for pensionisterne,” svarer Ane Halsboe-Jørgensen.

Opfordring: Genlæs forslaget

Borgerforslaget fra Faglige Seniorer har fået over 50.000 underskrifter og er derfor rejst som beslutningsforslag i Folketinget.

Ved 1. behandlingen i april afviste regeringen at ændre på reguleringen. Og det står den altså fast på.

Det ærgrer forslagsstiller og landsformand for Faglige Seniorer Mette Kindberg.

“Ministeren henviser i sit svar til, at regeringen gennem inflationshjælp har været med til at holde hånden under de økonomisk svagest stillede pensionister. Det vil vi gerne kvittere for. Men vores forslag om fair pension handler ikke om inflationshjælp. Det handler om at ændre på pensionsreguleringen. Altså at gå fra et system til et andet, så folkepensionen kommer i sync med lønudviklingen. Derfor synes jeg, at ministeren skal genlæse vores forslag,” siger Mette Kindberg.

Skal til 2. behandling

Borgerforslaget havde 8. maj  fået over 63.000 underskrifter.

Få gratis nyhedsbrev om politik

Få nyheder om seniorpolitik direkte i din mailboks, når nyheden sker.

Tilmeld dig Faglige Seniorers nyhedsbrev om seniorpolitik.

Det er gratis.

Det er regeringen og de tre borgerlige partier Konservative, Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance, der afviser forslaget.

Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Alternativet, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti er for.

Folketingets Beskæftigelsesudvalg afgiver betænkning om beslutningsforslaget onsdag 10. maj.

Herefter sendes det til 2. behandling i Folketinget.

Hvad mener du?

Er du enig med beskæftigelsesministeren i, at den nuværende regulering af folkepensionen er “velfungerende og til gavn f0r pensionisterne?”.

Din holdning er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side.

 

 

 

 

 

Først publiceret: mandag 8. maj 2023
Artiklen er sidst opdateret torsdag 3. august 2023 kl. 14:06

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.