20.000 ved ikke de lever med skjult arvelig sygdom

Vi forbinder ofte forhøjet kolesterol med for dårlig kost og for lidt motion.

Men faktisk lider omkring 30.000 danskere af arveligt og kronisk forhøjet kolesterol, hvoraf knap 20.000 ikke ved, at de har sygdommen.

Det fremgår af en rapport fra Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram, RKKP, som blandt andet overvåger opsporingen, behandlingen og diagnosticeringen af sygdommen også kaldet familiær hyperkolesterolæmi.

Ubehandlet arveligt forhøjet kolesterol

Kronisk forhøjet kolesterol kan føre til en blodprop i hjertet og uventet død i en ung alder.

Derfor er det utrolig vigtigt, at det forhøjede kolesterol opdages i god tid, lyder det fra Merete Heitmann, der er speciallæge i kardiologi på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

“Du har ti til femten gange større risiko for at få en blodprop i hjertet, hvis sygdommen er ubehandlet,” fortæller hun.

“Og får du behandling allerede tidligt i livet, kan du reducere risikoen og komme ned på niveau med resten af befolkningen.”

Ud over en blodprop i hjertet har du også øget risiko for at få andre hjerte-kar-sygdomme, hvis du har ubehandlet arveligt forhøjet kolesterol.

Arveligt

Sygdommen skyldes ikke en usund livsstil, men derimod en genetisk ændring i dit DNA, som er nedarvet fra din far eller mor.

Ifølge Merete Heitmann er sygdommen underdiagnosticeret, fordi der oftest ikke er symptomer at spore, før eksempelvis en blodprop rammer hjertet.

Dog kan du kigge på sygdomsbilledet hos dine søskende, forældre, bedsteforældre eller andre biologiske familiemedlemmer som tegn på, om sygdommen løber i familien.

“Er der nogle i den nære familie, som har haft en blodprop i en tidlig alder – for mænd under 55 år og kvinder under 60 år – så skal man tænke over, om årsagen kunne være familiær hyperkolesterolæmi (kronisk arveligt forhøjet kolesterol, red.),” siger hun.

Få dit kolesteroltal tjekket

Og det er forskningschef Gunnar Gislason fra Hjerteforeningen enig i.

“Du kan også kigge på, om der er personer i din familie, som har fået en bypassoperation i en ung alder, eller som måske er døde af en pludseligt forekommet hjerteprop. Så kan det være noget arveligt,” siger han.

“Er du omkring 40-årsalderen, er det også en god idé at få dit kolesteroltal tjekket. Det er her, at mange hjertesygdomme – særligt for mænd – begynder.”

Forskningschefen peger på, at vi ikke har ret mange af dem, som har sygdommen, i systemet, fordi der ikke har været så stor opmærksomhed på den.

“I Holland har man eksempelvis lavet en stor, systematisk indsats for at finde frem til personer med sygdommen, og de har altså fundet rigtig mange,” siger han.

Effektiv behandling

Gør man det samme i Danmark, vil det uden tvivl være en gevinst for samfundet, lyder det.

“Behandlingen er effektiv, nem og uden de store omkostninger. Der er meget at vinde, hvis man finder personerne og sætter ind med behandling tidligt,” siger han.

Ifølge Gunnar Gislason skal du kontakte din egen læge, hvis du går med en formodning om, at du muligvis har forhøjet kolesterol.

Og det er Merete Heitmann enig i.

“Der er også andre sygdomme, der kan give forhøjet kolesterol, herunder sukkersyge og dårligt reguleret stofskifte.”

“Hvis livsstil og andre sygdomme er udelukket, er det vigtigt, at man overvejer, om årsagen til det høje kolesterol kan være arveligt,” siger hun.

FAKTA: Derfor er sygdommen så alvorlig

* Arveligt og kronisk forhøjet kolesterol kan have alvorlige konsekvenser for personer, som ikke er under behandling.

* Omkring en tredjedel af de mænd, der har ubehandlet arveligt og kronisk forhøjet kolesterol (kaldet familiær hyperkolesterolæmi), får en blodprop i hjertet, inden de fylder 55 år.

* For kvindernes vedkommende får cirka en fjerdedel en blodprop i hjertet, inden de fylder 60 år.

Først publiceret: fredag 29. september 2023
Artiklen er sidst opdateret fredag 29. september 2023 kl. 10:34