Nordens ældreorganisationer bider fra sig
I dag er tandsundheden blevet en klassemarkør. Priserne er for høje, og det er særligt mærkbart i udsatte grupper med en dårligere økonomi.
Senest opdateret: onsdag 4. oktober 2023
I de nordiske lande har vi længe været stolte af vores velfærdssystem og vores evne til at levere en højkvalitativ og tilgængelig sundheds- og sygepleje til vores borgere.
Vores velfærdsmodel, der indebærer, at borgerne har ret til pleje ved behov, er længe blevet fremhævet som et forbillede for resten af verden.
Det er få andre lande, der har et lige så godt og veludviklet økonomisk sikkerhedsnet, der er styret af værdierne, at alle er lige meget værd og skal have de samme muligheder.
Den nordiske velfærdsmodel har i høj grad bidraget til at udjævne de økonomiske uligheder blandt borgerne. Men tandplejen har ikke rigtigt fulgt med. Hvis du rammes af sygdom i munden, skal du betale en stor andel selv, hvilket adskiller sig fra, hvad der gælder ved sygdom i resten af kroppen.
Det er uforståeligt, at tænderne og munden ikke anskues som en del af kroppen, da disse områder i lige så høj grad hører til kroppen som andre dele af den. Konsekvenserne af at have to separate systemer for tænderne og resten af kroppen er store for både individet og samfundet.
Læs også:
Alle skal have råd til at have sunde tænder
I dag er tandsundheden blevet en klassemarkør. Priserne er for høje, og det er særligt mærkbart i udsatte grupper med en dårligere økonomi.
Ældre tilhører ofte denne gruppe, og de, der er dårligst stillet, er ofte ældre kvinder, som bor alene.
Vores organisationer har mange eksempler på medlemmer, der afstår fra tandpleje af økonomiske årsager. Vi hører fortællinger om skammen over at have dårlige tænder, og at man holder sig væk fra sociale aktiviteter, fordi man ikke har råd til at gøre noget ved synlige mellemrum efter manglende tænder.
En del er bange for, at andre skal bemærke dårlig ånde, der er forårsaget af kroniske infektioner. For andre er det et problem at spise, når de har ondt i tænderne. Alt i alt øges risikoen for socialt udenforskab og en generelt dårligere sundhed, når man tvinges til at nedprioritere mundsundheden. Mindst lige så vigtigt er påvirkningen af selvtilliden, når man ikke har råd til at få den pleje, man har så hårdt brug for.
Andre sygdomme følger med
Udover de nævnte problemstillinger viser forskning, at der er en sammenhæng mellem graden af mundsundhed og andre medicinske problemer.
Der findes flere og tydelige studier vedrørende tab af tænder og systemiske sygdomme som diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Den præcise årsag er ikke helt klarlagt, men det er helt tydeligt, at en god tandpleje i løbet af hele livet har stor betydning for ældres almene sundhed og livskvalitet.
Hvis staten giver en økonomisk støtte til tandpleje, der giver alle mulighed for at modtage den pleje, de faktisk behøver, kan vi forebygge sundhedsproblemer og reducere den økonomiske stress, som tandlægeregninger kan medføre.
Det er en langsigtet investering at gøre tandplejen billigere for individet, snarere end det er en udgift for samfundet. Det kan give store besparelser for samfundet at forebygge alvorlige sundhedsproblemer med tidlig og regelmæssig tandpleje.
Færre akutte tandlægebesøg og et mindsket behov for dyre medicinske indgreb kan resultere i et mere holdbart og omkostningseffektivt sundheds- og plejesystem og ikke mindst i en øget livskvalitet hos individet.
Øget støtte til tandpleje
Vores otte organisationer kræver kraftfulde politiske tiltag, så munden og tænderne også betragtes som en del af kroppen og indgår i sygeplejen. Det er på høje tid at tage skridtet mod øget økonomisk støtte til tandpleje, så folkesundhed og sundhedsmæssig ligestilling styrkes i alle Nordens lande. Dette vil kunne mindske de sundhedsmæssige uligheder.
De nordiske lande er højest placeret i internationale undersøgelser, når det gælder åbenhed, tillid og lykke. Men hvis der er noget, vi har lært, så er det, at man ikke bare kan erklære sig tilfreds, vi er nødt til løbende at forbedre vores model for at imødegå samtidens udfordringer. Nye reformer er en forudsætning for at bevare vores nordiske velfærdsmodel.
At indføre højere subventioner i de nordiske lande ville gøre tandplejen mere tilgængelig uanset indkomst, hvilket ville være yderligere et skridt i den rigtige retning mod et mere sundhedsmæssigt ligestillet samfund.
Det er et skridt, som ikke kun gavner individet, men hele samfundet på lang sigt. En investering i fremtiden.
En række seniororganisationer i de nordiske lande har et samarbejde i sammenslutningen NSK – Nordisk Samarbejdskomite. Der er Faglige Seniorer repræsenteret. De øvrige lande er: Sverige, Norge, Finland, Færøerne og Island.
Først publiceret: lørdag 30. september 2023
Artiklen er sidst opdateret onsdag 4. oktober 2023 kl. 19:39
