Ny kontrol: Dansk frugt og grønt er det sikre valg
Dansk frugt, grønt, korn og kød indeholder færre sprøjtemiddelrester end tilsvarende udenlandske, viser den danske pesticidkontrol.
Senest opdateret: tirsdag 5. december 2023
Går du på jagt efter varer, der er produceret i Danmark, når du fylder kurven med frugt og grønt? Så er du i den grad på rette vej.
Når du køber dansk frugt og grønt er det meget sjældent, at indholdet af sprøjtemiddelrester er højere end de tilladte grænseværdier.
Det viser den årlige pesticidrapport 2022 fra Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet.
Forskellen fra andre EU-lande
Sådan undgår du pesticidrester
Beregninger fra DTU Fødevareinstituttets overvågningsrapport (2012-2017) viser, at gennemsnitsdanskeren kan nedsætte sit pesticidindtag med en tredjedel ved at vælge danske konventionelle varer, hvor det er muligt – dvs. stadig spise udenlandske appelsiner, men altid vælge danske æbler. Ved valg af økologiske fødevarer kan indtaget reduceres yderligere.
I konventionelt dyrket frugt fra andre EU-lande blev der fundet pesticidrester under grænseværdien i 83 procent af prøverne. Det samme gjorde sig gældende for 86 procent af prøverne fra tredjelande. Til sammenligning blev der fundet pesticidrester under grænseværdien i 51 procent af de danske frugtprøver.
I konventionelt dyrkede grøntsager fra andre EU-lande var der pesticidrester under grænseværdien i 58 procent af prøverne, mens 56 procent af prøverne fra tredjelande indeholdt pesticidrester. I konventionelt dyrkede danske grøntsager var der kun pesticidrester under grænseværdien i 20 procent af prøverne.
Ingen sundhedsrisiko
Af i alt 2.176 fødevareprøver, hvor også korn, kød og babymad blev analyseret, blev der fundet 34 prøver med indhold, der blev vurderet sundhedsmæssigt uacceptabelt.
Det svarer til, at der i 1,6 procent af samtlige fødevareprøver fra ind- og udland blev fundet sundhedsmæssigt uacceptable overskridelser af grænseværdien. Disse produkter blev tilbagekaldt, og der blev udsendt en varsling til andre EU-lande.
I danske prøver blev der kun fundet indhold over grænseværdien i én prøve af æble, hvor overskridelsen dog ikke udgjorde en sundhedsmæssig risiko for forbrugerne.
Indholdet af pesticidrester er generelt så lavt, at det ikke udgør en sundhedsmæssig risiko.
Hvor kommer din frugt og grønt fra?
Først publiceret: tirsdag 5. december 2023
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 5. december 2023 kl. 15:14