Ældrelov skal fjerne ventetid på hjælpemidler
En ældre ved bedst selv, om personen har behov for eksempelvis en rollator, lyder det i udspil fra ældrelov.
Senest opdateret: mandag 12. august 2024
Tilgangen til, hvordan landets ældste får tildelt hjælpemidler af kommunen, skal vendes på hovedet.
Det mener ældreminister Mette Kierkgaard (M), der nu præsenterer endnu en bid af regeringens længe varslede og forsinkede udspil til en reform af ældreområdet.
Det skal være slut med at “sætte spørgsmålstegn ved behovet”. I stedet skal det være op til “borgeren selv at vurdere”.
For som reglerne er i dag, tager det typisk “for lang tid”, før en ældre borger eksempelvis opnår visitation til at få en rollator.
“Vi har grundlæggende tillid til, at mennesker, der efterspørger hjælpemidler, har brug for dem,” siger Mette Kierkgaard.
“I al sin enkelthed handler det om, at vi skal gøre det mere enkelt, mere smidigt, og så skal vi have ventetiden ned.”
Rollator på positivliste
Konkret vil regeringen udforme en såkaldt positivliste.
“Det vil sige en liste over helt basale og mest almindelige hjælpemidler, som man skal kunne få udleveret. I udgangspunktet uden visitation og bureaukrati,” siger ældreministeren.
Det er eksempelvis en rollator eller en toiletstol, der vil være at finde på positivlisten.
Tal fra Social-, Bolig- og Ældreministeriets rapport “Socialpolitisk Redegørelse” fra 2022 viser, at der i 2018 var 288.000 personer, der havde fået bevilget mindst ét hjælpemiddel.
Af dem var omkring 76 procent 65 år eller derover.
Sparker åben dør ind
Regeringens forslag om at gøre tildelingen af hjælpemidler mindre bureaukratisk er ikke taget ud af den blå luft.
Få gratis nyhedsbrev om politik
Få nyheder om seniorpolitik direkte i din mailboks, når nyheden sker.
Tilmeld dig Faglige Seniorers nyhedsbrev om seniorpolitik.
Det er gratis.
Eksempelvis har både Kommunernes Landsforening (KL) og den forrige socialdemokratiske regering nedsat ekspertudvalg til at rådgive om en ny ældrelov, hvor der er blevet talt for en lettere visitation.
Mette Kierkgaard hæfter sig også ved, at flere kommuner allerede er i gang med at gøre processen hurtigere.
“I virkeligheden er det her nok et område, hvor vi sparker en ret åben dør ind,” siger hun.
Hvad med misbrug?
Når man gør det tillidsbaseret – hvem og hvordan skal man så tjekke op på, at det ikke misbruges?
“Det er det, vi grundlæggende ikke har særlig meget fokus på, så det vil ikke komme til at fylde særlig meget i den konkrete udmøntning,” siger Mette Kierkgaard og peger på, at der stadig vil være rådgivning og vejledning.
Forventningen fra ældreministeren er, at det nye tillidsbaserede system for tildeling af hjælpemidler skal træde i kraft i løbet af 2025.
Regeringens fulde udspil til en ny ældrelov ventes at blive præsenteret inden for et par uger.
Tror du at en ny ældrelov vil betyde bedre pleje og omsorg?
Hvad mener du?
Hvordan synes du om, at det bliver op til borgeren selv at vurdere sit behov for hjælpemidler og at hjælpemidler skal udleveres uden visitation?
Din holdning er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side.
Ældrelov: Det vil regeringen
Det er regeringens mål, at en ældrereform træder i kraft 1. juli 2025.
Loven skal ifølge regeringen bygge på de de tre værdier “selvbestemmelse”, “tillid” og “lokale fællesskaber”. Blandt initiativerne er følgende tiltag:
Nyt tværkommunalt ældretilsyn
Regeringen vil erstatte de 98 kommunale ældretilsyn samt det statslige ældretilsyn med en ny model, hvor alle tilsyn som udgangspunkt afvikles samme dag.
Kvalitetsløft af ældreplejen
Der afsættes en milliard kroner årligt til et kvalitetsløft af ældreplejen i kommunerne årligt fra 2027 og frem. Det indfases langsomt fra 2024 begyndende med 0,3 milliarder kroner.
Helhedspleje
Et princip om “helhedspleje” skal give de ældre større og bedre mulighed for selv at bestemme, hvad de vil have hjælp til.
Statslige kvalitetsstandarder og lovkrav om værdighedspolitikker i kommunerne skal fjernes, så der kan flyttes medarbejdere ud i ældreplejen.
Kendte ansigter i hjemmet
Hjemmehjælp skal som udgangspunkt gives af små faste hold.
Udvidet frit valg
Det frie valg skal udvides, så ældre får mulighed for at vælge, om det er kommunen eller det private, der skal stå for genoptræning og rehabilitering.
Lokalplejehjem
Regeringen vil gøre det muligt for kommuner at oprette lokalplejehjem. De vil være kommunalt ejede, men skal være lige så frisatte som private friplejehjem.
Mindre dokumentation
Der skal ikke stilles krav til medarbejdernes dokumentation af udførelse af personlig pleje og omsorg. Desuden vil regeringen med ældreloven sanere i dokumentationskrav, så tiden kan bruges til borgernær omsorg og nærvær.
Positivliste for hjælpemidler
Der skal oprettes en positivliste over hjælpemidler, eksempelvis en rollator, som en ældre kan få med det samme uden visitation.
Civilsamfundets rolle
Civilsamfundet skal spille en større rolle i ældreplejen, blandt andet i form af flere frivillige.
Bedre vilkår til private leverandører
Private leverandører skal have “fair vilkår”, når de byder på velfærdsopgaver i ældreplejen. Det skal ske gennem en ny model for afregning med en ensartet sats i alle kommuner og ved at oprette en central enhed, der sikrer, at afregningen foregår korrekt.
Det endelig udspil til en ældrelov forventes fremsat i februar.
Først publiceret: tirsdag 23. januar 2024
Artiklen er sidst opdateret mandag 12. august 2024 kl. 16:21
