Regeringen vil lade kommuner lave en ny slags plejehjem
Lokalplejehjem skal være kommunalt ejede men lige så frisatte som private plejehjem, fremgår det af udspil fra ældreministeren. "Interessant med mere frihed til medarbejdere og beboere til at indrette sig, som det passer dem bedst," lyder det fra Faglige Seniorer.
Senest opdateret: mandag 12. august 2024
Som led i en reform af ældreområdet vil regeringen gøre det muligt for kommuner at oprette en ny type plejehjem.
Det oplyser Social-, Bolig- og Ældreministeriet.
Den nye type plejehjem skal hedde lokalplejehjem.
De vil være kommunalt ejede, men skal være lige så frisatte som private friplejehjem.
Hensyn til den enkelte
Det betyder, at man i højere grad kan tage hensyn til de enkelte borgeres ønsker, siger ældreminister Mette Kierkgaard (M).
“De nye plejehjem skal tage farve af lokalområdet og alt det, der betyder noget for dem, der bor der. For ældre mennesker er forskellige individer med deres egne ønsker til, hvordan deres hjem og hverdag skal se ud.”
“Det skal vi blive bedre til at imødekomme i fremtiden,” siger ministeren, der betegner det som “et vigtigt skridt i bevægelsen fra velfærdsstat til velfærdssamfund.”
Faglige Seniorer: Mere frihed
Faglige Seniorer, der med med over 260.000 medlemmer er Danmarks næststørste ældreorganisation, finder udspillet “interessant.”
“Jeg synes, det er meget interessant, at vi på den måde kan give det enkelte plejehjem, medarbejdere og beboere større frihed til at indrette sig, som det passer dem bedst,” siger direktør i Faglige Seniorer, Palle Smed.
Han sad med den tidligere regerings ekspertpanel i forbindelse med arbejdet med en ny ældrelov.
Tilkøbe ekstra ydelser
Et lokalplejehjem vil for eksempel have mulighed for at tilkøbe ekstra rengøring, hvis ledelsen ønsker det.
Generelt vil det enkelte lokalplejehjem i høj grad selv kunne tilrettelægge den daglige drift, siger Mette Kierkgaard.
Muligheden for at oprette lokalplejehjem skal træde i kraft 1. januar 2025.
Ender med a- og b-hold
Hos oppositionspartiet SF er man bekymret for, at tiltaget kan føre til, at det generelle kvalitetsniveau falder, når man gør tilkøbsydelser mere normale.
Der kan således ende med at være et a- og b-hold blandt de ældre på plejehjemmene, siger partiets ældreordfører, Kirsten Normann Andersen, til Politiken.
Det skal nok finde sin balance
Frygten for en opdeling i a- og b-hold hos beboerne på plejehjemmene deler man ikke i Faglige Seniorer.
“Jeg forestiller mig ikke, at beboerne nu skal betale for saftevand eller andre basale ydelser. Det har jeg tillid til at, den lokale bestyrelse nok skal håndtere. Så den frygt deler jeg ikke,” siger direktør Palle Smed.
“Vi er alle forskellige, også selv om vi er blevet ældre. Det tænker jeg at friere rammer i højere grad kan imødekomme uden for megen kommunal bureaukrati,” siger han.
Han tilføjer, at Faglige Seniorer har være glade for ordningen med klippekort, som mange kommuner har som tilbud til ældre, og som giver plads til forskellighed i ydelserne alt efter den ældres valg.
“Men det er jo ikke en ordning, der er blevet rendt over ende af de ældre. Så det skal nok finde sin balance,” siger Palle Smed.
Reform af ældreområdet
Muligheden for at oprette lokalplejehjem er blot én del af regeringens plan for en reform af ældreområdet.
Få gratis nyhedsbrev om politik
Få nyheder om seniorpolitik direkte i din mailboks, når nyheden sker.
Tilmeld dig Faglige Seniorers nyhedsbrev om seniorpolitik.
Det er gratis.
Et af regeringens andre tiltag handler om at bruge færre kræfter på kontrolbesøg.
Således vil regeringen oprette et tværkommunalt tilsyn. Her skal forskellige tilsyn koordineres.
Frem for besøg af ældretilsyn, brandtilsyn, fødevaretilsyn og arbejdstilsyn på forskellige dage, skal tilsynsbesøgene samles på en enkelt dag.
Tror du at en ny ældrelov vil betyde bedre pleje og omsorg?
Hvad mener du?
Er det en god ide at lade kommunerne oprette lokaleplejehjem, der fungerer på samme måde som friplejehjem, med mere frihed til selv af bestemme driften?
Din holdning er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side.
Ældrelov: Det vil regeringen
Det er regeringens mål, at en ældrereform træder i kraft 1. juli 2025.
Loven skal ifølge regeringen bygge på de de tre værdier “selvbestemmelse”, “tillid” og “lokale fællesskaber”. Blandt initiativerne er følgende tiltag:
Nyt tværkommunalt ældretilsyn
Regeringen vil erstatte de 98 kommunale ældretilsyn samt det statslige ældretilsyn med en ny model, hvor alle tilsyn som udgangspunkt afvikles samme dag.
Kvalitetsløft af ældreplejen
Der afsættes en milliard kroner årligt til et kvalitetsløft af ældreplejen i kommunerne årligt fra 2027 og frem. Det indfases langsomt fra 2024 begyndende med 0,3 milliarder kroner.
Helhedspleje
Et princip om “helhedspleje” skal give de ældre større og bedre mulighed for selv at bestemme, hvad de vil have hjælp til.
Statslige kvalitetsstandarder og lovkrav om værdighedspolitikker i kommunerne skal fjernes, så der kan flyttes medarbejdere ud i ældreplejen.
Kendte ansigter i hjemmet
Hjemmehjælp skal som udgangspunkt gives af små faste hold.
Udvidet frit valg
Det frie valg skal udvides, så ældre får mulighed for at vælge, om det er kommunen eller det private, der skal stå for genoptræning og rehabilitering.
Lokalplejehjem
Regeringen vil gøre det muligt for kommuner at oprette lokalplejehjem. De vil være kommunalt ejede, men skal være lige så frisatte som private friplejehjem.
Mindre dokumentation
Der skal ikke stilles krav til medarbejdernes dokumentation af udførelse af personlig pleje og omsorg. Desuden vil regeringen med ældreloven sanere i dokumentationskrav, så tiden kan bruges til borgernær omsorg og nærvær.
Positivliste for hjælpemidler
Der skal oprettes en positivliste over hjælpemidler, eksempelvis en rollator, som en ældre kan få med det samme uden visitation.
Civilsamfundets rolle
Civilsamfundet skal spille en større rolle i ældreplejen, blandt andet i form af flere frivillige.
Bedre vilkår til private leverandører
Private leverandører skal have “fair vilkår”, når de byder på velfærdsopgaver i ældreplejen. Det skal ske gennem en ny model for afregning med en ensartet sats i alle kommuner og ved at oprette en central enhed, der sikrer, at afregningen foregår korrekt.
Det endelig udspil til en ældrelov forventes fremsat i februar.
Først publiceret: lørdag 20. januar 2024
Artiklen er sidst opdateret mandag 12. august 2024 kl. 16:21