Næsten hver tredje nye pensionist arbejder videre: Derfor kan det betale sig

Flere og flere danskere lægger ikke arbejdstøjet fra sig, selv om de har nået folkepensionsalderen.

Nye tal fra Danmarks Statistik, som Sampension har analyseret, viser, at 27,9 procent af de 67-årige folkepensionsmodtagere også var i lønmodtagerjob i marts i år.

I marts 2023 gjaldt det 15 procent.

Dermed er andelen af nyslåede pensionister, som arbejder videre, næsten fordoblet på tre år.

”Det er en helt vild udvikling, vi har været vidner til i de seneste år, hvor både antallet og andelen af arbejdende pensionister er skudt i vejret. Der kan være flere årsager til, at man vælger at arbejde i pensionstilværelsen. Men for mange spiller økonomi også en rolle. Og i den forbindelse skal vokseværket i gruppen af pensionister, der er i beskæftigelse, blandt andet ses i lyset af, at det løbende er blevet gjort stadig mere økonomisk attraktivt at blive længere på arbejdsmarkedet,” siger Helle Dalsgaard, rådgivningsleder i Sampension.

Slut med modregning

En vigtig forklaring er, at det fra 1. januar 2023 ikke længere koster i folkepensionen at have arbejdsindtægt.

Folkepensionister bliver ikke længere modregnet i hverken folkepensionens grundbeløb eller pensionstillæg på grund af egen arbejdsindtægt. Ændringen blev vedtaget i 2023 med tilbagevirkende kraft fra 1. januar samme år.

”At modregningen i folkepensionen er blevet sløjfet, har øget gevinsten ved at være i beskæftigelse som pensionist mærkbart. Og det har uden tvivl været en stærkt medvirkende årsag til, at markant flere af de danskere, der begynder at få folkepension som 67-årig, arbejder – og også til, at der i denne gruppe er en stigende andel, som modtager fuldt pensionstillæg,” siger Helle Dalsgaard.

Tallene viser også, at langt flere arbejdende 67-årige pensionister nu får fuldt pensionstillæg.

I marts i år fik 70,8 procent af de 67-årige folkepensionsmodtagere, der også var i arbejde, fuldt pensionstillæg.

I marts 2023 var det 41,6 procent.

Samtidig er andelen, der slet ikke får pensionstillæg, faldet fra 13,5 procent i marts 2023 til 5,1 procent i marts 2026.

Andelen, der får reduceret pensionstillæg, er i samme periode faldet fra 41,1 procent til 18,4 procent.

Kan få over 56.000 kroner skattefrit

Der er også en anden økonomisk gulerod for dem, der fortsætter på arbejdsmarkedet efter folkepensionsalderen: seniorpræmien.

Seniorpræmien er et skattefrit engangsbeløb, som man kan få, hvis man arbejder mindst 1.560 timer i det første år efter folkepensionsalderen. Det svarer i gennemsnit til 30 timer om ugen.

I 2026 er seniorpræmien 56.327 kroner efter det første år. Arbejder man også videre i det andet år efter folkepensionsalderen og opfylder timekravet, kan man få yderligere 33.517 kroner skattefrit.

”Udover at det ikke længere koster på folkepensionen at arbejde som pensionist, så er der også andre økonomiske fordele ved at udskyde tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet. For eksempel kan man få en skattefri seniorpræmie for både det første og det andet år, man arbejder efter folkepensionsalderen. Og seniorpræmien er faktisk forhøjet i år og bliver det igen i 2029. Det er naturligvis vigtigt at være opmærksom på for de danskere, der nærmer sig pensionsalderen,” siger Helle Dalsgaard.

Seniorpræmien bliver udbetalt automatisk til lønmodtagere, hvis betingelserne er opfyldt.

For mange seniorer kan de nye regler derfor betyde, at det bedre kan betale sig at tage en ekstra tørn på arbejdsmarkedet – enten på fuld tid, deltid eller i en mere fleksibel aftale med arbejdsgiveren.

Først publiceret: onsdag 8. juli 2026
Artiklen er sidst opdateret torsdag 9. juli 2026 kl. 09:22