Se blandt andet din journal fra sygehuset, dine prøvesvar, dine henvisninger med mere.

Sådan ser du din sundhedsjournal

I sundhedsjournalen kan du se sundhedsdata, som sundhedsvæsenet har registreret om dig.

Senest opdateret: tirsdag 12. marts 2024

Nogle gange kan det være svært at holde overblik over de seneste oplysninger registreret om for eksempel dine behandlinger, din medicin eller dine lægemiddelallergier. 

Derfor kan det være en god idé at tjekke din sundhedsjournal, hvor det hele er samlet et sted – nemlig på sundhed.dk.

Kort sagt er hjemmesiden din digitale indgang til sundhedsvæsenet, hvor du kan se sundhedsdata, som sundhedsvæsenet har registreret om dig.

Se blandt andet din journal fra sygehuset, dine prøvesvar, dine henvisninger, dit medicinkort og en oversigt over, hvornår du har besøgt din læge, speciallæge, tandlæge, fysioterapeut med flere. 

Sådan gør du

1. På sundhed.dk er der en kasse, der hedder Genveje til de mest anvendte sundhedsdata. Her kan du klikke på afsnittet Dine sundhedsdata.

2. Dernæst kommer du ind på en side med blandt andet din sundhedsjournal, som du blot skal klikke dig ind på.

3. Det giver din sundhedsjournal adgang til, når du er logget ind:

  • E-journal: Se din journal fra de offentlige sygehuse i Danmark.
  • Laboratoriesvar: Se svar på de prøver, du har fået taget.
  • Medicinkortet
  • Organdonation: Registrer din holdning til organdonation. Du kan tage stilling til, om du ønsker at donere flere, ét eller ingen organer.
  • Behandlingstestamente: Med et behandlingstestamente kan du sikre, at lægerne følger dine ønsker til behandling, hvis du ikke selv er i stand til at give besked. 
  • Fuldmagt til pårørende: Giv fuldmagt til, at pårørende kan se dine journaler fra sygehuse (e-journal) eller laboratoriesvar på sundhed.dk.
  • Konsultationer hos læge, tandlæge, fysioterapeut med flere:
  • Se de behandlinger, du har fået tilskud til fra sygesikringen. På oversigten kan du se, hvornår du sidst var hos tandlæge, fysioterapeut og lignende, samt hvor meget tilskud, du har fået fra sygesikringen.
  • Landspatientregistret, hvor du kan se oplysninger om behandlinger på sygehus efter 1977 og ambulant behandling og skadestuebesøg efter 1995.
  • Se dine vaccinationer

Først publiceret: tirsdag 12. marts 2024
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 12. marts 2024 kl. 11:46

Se, hvad vi ellers skriver om:

  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.