Kom og lær førstehjælp på stranden
Igen i år kan danskerne bytte badebolden ud med en hjertestarter på badesteder rundt om i landet. Se arrangementerne her.
Senest opdateret: fredag 5. juli 2024
For mange danskere er sommeren lig med sol, badning og afslapning, og for en stor dels vedkommende foregår det ved en af de populære danske strande og badesteder rundtom i landet.
Igen i år kan solbadningen dog for en kort stund udskiftes med essentiel viden om, hvordan man gør, hvis et menneske falder om med hjertestop.
På 22 badesteder i Danmark vil det nemlig være muligt at modtage undervisning i genoplivning i uge 29, så man kan træde til, hvis uheldet er ude.
Det er Hjerteforeningen, der inviterer alle interesserede til en snak med en instruktør i genoplivning om, hvad man egentlig gør, hvis en person falder om med hjertestop.
Hvert sekund tæller
Ifølge Det Europæiske Råd for Genoplivning kan sandsynligheden for at overleve være helt op til 70 procent, hvis en person med hjertestop modtager genoplivning med brug af en hjertestarter inden for tre til fem minutter.
Mere end 150.000 danskere har allerede benyttet sig af Hjerteforeningens gratis Hjerteredderkurser, hvor man på 30 minutter bliver undervist i basal genoplivning, herunder hjertemassage, kunstigt åndedræt og brug af en hjertestarter.
Se arrangementerne nedenfor
Region Hovedstaden
Lokation | Tidspunkt |
Bellahøj Friluftsbad | Mandag kl. 12-14, tirsdag kl. 10-12, onsdag kl. 15-17, torsdag kl. 10-12 fredag kl. 12-14 |
Rågeleje strand | Mandag kl. 10-12 og kl. 14-16 |
Smidstrup Strand | Onsdag kl. 10-12 og kl. 14-16 |
Gilleleje Strand | Fredag kl. 10-12 og kl. 14-16 |
Kulhuse Havn v. redningskransen | Onsdag-fredag kl. 11-14 |
Strandene i Rønne (Nørrekås) | Tirsdag kl. 11-12 |
Hasle (Klympen Strand) | Tirsdag kl. 13-14 |
Klemensker Svømmebad | Tirsdag kl. 15-16 |
Allinge Sandvig (Strand) | Torsdag kl. 11-12 |
Svaneke Svømmebad | Torsdag kl. 13-14 |
Snogebæk (Strand) | Fredag kl. 11-12 |
Dueodde (Strand) | Fredag kl. 13-14 |
Boderne Bornholm | Fredag 14-15 |
Region Sjælland
Lokation | Tidspunkt |
Strandoverdrevet, Nyrup Bugt, Nykøbing Sjælland | Lørdag-søndag kl. 13-15 |
Køge Marina | Mandag kl. 10-14 |
Region Syddanmark
Lokation | Tidspunkt |
Østerstrand, Fredericia | Mandag kl. 11-16 |
Trelde Næs Camping (ved receptionen) | Onsdag kl. 11-16 |
Faaborg Havnebad | Tirsdag kl. 10-14 |
Region Midtjylland
Lokation | Tidspunkt |
Badestranden/Havn, Thyborøn | Mandag-tirsdag kl. 11-16 |
Handbjerg Marina | Mandag-torsdag kl. 10-16 |
Fjellerup Strand v. vaffelhuset | Onsdag kl. 12-14 |
Region Nordjylland
Lokation | Tidspunkt |
Svalerede Camping, Sæby | Torsdag kl. 15-17 |
OBS: Der tages forbehold for vejrsituationen i forhold til afholdelse af arrangementerne.
Først publiceret: torsdag 4. juli 2024
Artiklen er sidst opdateret fredag 5. juli 2024 kl. 13:22