Ghita Nørby: Nok er jeg gammel, men ingen skal overtage mig

Mennesker nedbrydes med tiden, men ikke alle i samme takt. Skuespilleren Ghita Nørby hører til i den kategori, hvor nedbrydningen nok lader sig ane, men i så mild grad, at man forbløffes, da hun åbner døren til sit hjem i Holte for nyhedsbrevets udsendte.

Nørby fylder 90 år 11. januar, men ser 20 år yngre ud.

Når vi indleder samtalen med Ghita Nørby med at beskrive hendes udseende, skyldes det, at udseendet betyder mere for en skuespiller end for nok nogen anden profession. Skuespilleren Ghita Nørby har formentlig danmarksrekord i filmpræstation. Gennem 70 år har hun medvirket i 100 film, talrige tv-serier og mange hundrede scene-optrædener.

Tydelig på flere måder

Ghita Nørby har altid talt med tydelig stemme, forstået som let at høre og forstå, altså en klar og tydelig diktion.

Men tydeligheden må i hendes tilfælde også forstås som uden omsvøb, som det, der handler om sprogets indhold. Og her er Ghita Nørby ikke bare tydelig, men knivskarp, når hun beskriver og bedømmer vores omgang med hinanden og sproget.

“Jeg forstår ikke det daglige sprog længere. Hvis jeg taler med folk på gaden, hvad man jo ikke gør mere på grund af mobilen, så forstår jeg ikke, hvad der bliver sagt. Det hele forværres ved, at ingen længere ser hinanden i øjnene, når de taler. Jeg er ked af det sproglige forfald, som også sniger sig ind i radioens P1, hvor journalisternes stemmeklang er så utydelig, at jeg slukker. Og så må man jo heller ikke kritisere nogen i dag!”

“Jamen, hvorfor er det så svært at indrømme, at man tager fejl. Det gør vi jo masser af gange hver dag. Hvorfor er det så svært at begribe, at man lærer af det, hvis man erkender sine fejl?”

Hvis man ikke netop sidder over for en lyslevende Ghita Nørby, kan ovenstående lyde som én lang klagesang fra en tvær gammel kvinde, som tiden er løbet fra. Dét er Nørby bevidst om.

“Jamen, jeg følger da med! Jeg kan ikke undvære min mobil. Hvis jeg ikke tager den, så tror folk, at jeg er død. Men jeg er heldigvis ikke født med mobilen i hånden. På mange måder er digitaliseringen vores undergang. Den gør os kolde og fjerne.”

Når tydelighed fremmer forståelsen

Men her i den store frodige have, der, med en sø imellem, grænser op til en af landets største skove, hersker ingen dommedagsstemning. Ghita Nørby siger bare meget af det, som andre nøjes med at tænke. Men da hun i stort set hele sit liv har levet af at fortælle historier, så folk kan forstå dem, er hun også ivrig forkæmper for den tydelige artikulation, den klare og omhyggelige brug af sprog.

Nørbys sprogbevidsthed er også kommet publikum i Norge og Sverige til gode i talrige filmsammenhænge. Hun fremhæver selv “Den gode vilje”, med manuskript af Ingmar Bergman og instrueret af Bille August i 1991. Her spiller hun Max von Sydows ægtefælle – og taler et svensk, som alle kunne forstå.

Når tydelighed forarger

Det er dog ikke kun for sine film- og sceneoptræden, at Ghita Nørby er blevet endnu mere kendt i offentligheden i de senere år. Hendes tydelighed ytrer sig også en ligefrem og direkte måde at udtrykke sig på.

Hun nævner selv shitstormene, det uvejr i offentligheden, som har hærget omkring hende som følge af hendes direkte og tydelige sprog i interview med journalister, hvor hun holdt fast i retten til at sige fra.

Hun er også bevidst om, at hun har tæret på nære bekendtskaber, når hun taler uden omsvøb, og det er hun ked af.

“Jeg har spurgt en psykolog, om jeg er så modbydelig, som nogen har givet udtryk for. Han siger nej, men jeg er tydelig. Man ser, når jeg kommer ind ad en dør. Men folk slår sig særligt på mig, fordi jeg ikke passer ind i forestillingen om at gamle svækkes og skal behandles som sådan. Jeg er for frisk og for gammel på samme tid.”

“Det kan sagtens være et velfærdstræk, at vi forventer, at omsorgsbehovet indfinder sig med alderen og at der skal sættes ind. Det er også den rigtige og sundeste model for de fleste. Men jeg opfører mig ikke som man skal, når man bliver gammel. Jeg ser godt ud og er ikke rynket. Det vækker had, foragt og misundelse.”

Vil ikke overtages!

“Nej, det er et hårdt arbejde at blive gammel. Det er ubehageligt, at folk vender mig ryggen. Men jeg vil ikke overtages! Jeg vil naturligvis gerne hjælpes, men jeg vil ikke udsættes for umyndiggørende overtagelse. For jeg er her jo! Jeg ved, hvad jeg kan. Jeg støder panden mod en mur med jævne mellemrum. Men det er mig, der gør det. Det er også mig, der klart og tydeligt siger, at jeg ikke vil overtages. Jeg siger fra. Det er der ikke så mange, der gør.”

“Jeg er så inderligt imod at blive overtaget, forstået som at andre vil kontrollere og styre mig. Det følger jeg som et overgreb, som at blive bemægtiget, som at blive påduttet en adfærd, alene fordi jeg har nået en høj alder. Det er jo ikke rimeligt at blive påtvunget en svækkelse, før den indtræder. Selvom jeg ikke har det så godt med balancen mere, er der ingen grund til at tillægge mig et behov, som jeg ikke har eller har givet udtryk for. Men det oplever jeg desværre ofte.”

Sådan er min natur nu engang

“Jeg spurgte også psykologen, om der er noget, jeg kan gøre ved det, så jeg ikke løber ind i sorger og skuffelser, når folk forventer, at alderen trykker og sindet mildnes. Svaret er nej. Han siger, at det er min natur, og at den nu engang virker stødende på nogen. Så må det jo være sådan,” siger Ghita Nørby og understreger, at hun har fantastiske venner, både nye, gamle og unge, og at hun mindst af alt vil ynkes.

“Jeg har haft held i mit liv. Jeg har fået meget forærende og jeg har aldrig stået i kø for at opnå, hvad jeg har været forundt. Jeg kører også bil, selvom jeg mærker, at folk snarere mener, at jeg hører hjemme i en kørestol,” siger Ghita Nørby med et tørt smil.

Først publiceret: mandag 18. november 2024
Artiklen er sidst opdateret mandag 18. november 2024 kl. 22:22