Mail så ud til at komme fra Jem & Fix – men var fup: Mand må selv betale 8.000 kroner
En svindelmail lignede en ordre fra Jem & Fix. Kort efter blev der trukket over 13.000 kroner fra kontoen. Banken dækkede det meste – men 8.000 kroner må kunden selv betale, fastslår det finansielle ankenævn.
Senest opdateret: onsdag 1. april 2026
En tilsyneladende harmløs mail om en fragtbetaling blev dyr.
En bankkunde godkendte i oktober 2025 en betaling på 22,40 kroner via MitID efter en mail, der lignede en ordrebekræftelse fra Jem & Fix. Kort efter opdagede han, at noget var galt, og spærrede sit kort.
Men da var det for sent.
Samme dag blev der gennemført en betaling på 1.768 euro – svarende til over 13.000 kroner – til en udenlandsk modtager.
Kunden afviste at have godkendt betalingen. Alligevel endte sagen med, at han selv må hæfte for 8.000 kroner
Det har Det finansielle ankenævn afgjort i sagen.
Her kan du klage over banken
Lovgivningen sikrer dig, at der er en klageansvarlig i din bank, som kan hjælpe dig i tvister mellem dig og banken.
Du kan finde den klageansvarlige på bankens hjemmeside eller ved at spørge din bankrådgiver.
Bliver problemet ikke løst sammen med den klageansvarlige, kan du som privatkunde klage til Det finansielle ankenævn.
Du skal sende din klage ved at udfylde et særligt klageskema, som du finder på ankenævnets hjemmeside.
Det koster 200 kroner, som du får tilbage, hvis du får medhold i sagen.
Betalingen blev godkendt med MitID
Banken dokumenterede, at betalingen var godkendt med MitID på kundens telefon.
I MitID-appen blev der vist en tekst med det fulde beløb og modtager:
”Betal 1768,00 EUR til [C] fra kort xx8094”.
Ifølge banken var der tale om phishing – altså svindel via falsk mail – men fordi betalingen blev godkendt med MitID, er reglerne klare.
Flertallet i ankenævnet vurderer, at kunden burde have reageret på det høje beløb og den ukendte modtager.
Derfor har han handlet groft uforsvarligt.
Det betyder, at banken kan kræve, at kunden selv dækker op til 8.000 kroner af tabet.
Spærring hjælper ikke bagefter
Kunden spærrede sit kort umiddelbart efter, men det ændrer ikke afgørelsen.
Ankenævnet slår fast, at når en betaling først er godkendt med MitID, kan den som udgangspunkt ikke stoppes – heller ikke selv om kortet efterfølgende bliver spærret.
Delt afgørelse i nævnet
Afgørelsen blev truffet med flertal.
Tre medlemmer mente, at kunden selv bar en del af ansvaret, fordi han godkendte betalingen uden at reagere på oplysningerne i MitID.
To medlemmer var uenige.
De pegede på, at der var tale om professionel svindel, og at almindelige forbrugere ikke nødvendigvis kan gennemskue den.
Efter deres vurdering burde banken have dækket næsten hele tabet.
Men flertallet afgjorde sagen.
Derfor fik kunden ikke medhold.
Først publiceret: onsdag 1. april 2026
Artiklen er sidst opdateret onsdag 1. april 2026 kl. 16:03
