
Demenspatienter venter næsten et halvt år på en diagnose
Patienter med mistanke om demens venter i gennemsnit 174 dage på at få en endelig diagnose. Kun hver fjerde bliver udredt inden 90 dage. Det er helt uacceptabelt, erkender Danske Regioner, som nu vil ændre udredningen.
Senest opdateret: fredag 28. august 2026
Ventetiden på at få afklaret, om man har en demenssygdom, er fortsat alt for lang.
I gennemsnit går der 174 dage – næsten et halvt år – fra henvisningen til den endelige diagnose. Kun hver fjerde patient bliver udredt inden 90 dage.
Det viser den nye årsrapport fra Dansk Klinisk Kvalitetsdatabase for Demens og et særtræk fra databasen.
Patienter, der bliver henvist til udredning på et sygehus, har som udgangspunkt ret til at blive udredt inden 30 dage, hvis det er fagligt muligt. Kan det ikke lade sig gøre, skal patienten have en plan for det videre forløb.
Regionerne: Det er helt uacceptabelt
Hos Danske Regioner erkender formand Mads Duedahl (V), at ventetiden er uacceptabel.
“Vi må erkende, at det ganske enkelt er for dårligt. Patienter med demens venter alt for lang tid, alt imens sygdommen bliver værre,” siger han.
Ifølge Mads Duedahl rammer ventetiden ikke kun den enkelte patient. Uvisheden og sygdommens udvikling kan også være en stor belastning for de pårørende og slide voldsomt på relationerne.
Flere bliver udredt – men behovet vokser
Regionerne har øget antallet af demensudredninger betydeligt. I 2025 blev 11.790 borgere udredt mod 7.938 i 2016, skriver Ritzau.
Alligevel kan sundhedsvæsenet ikke følge med. Det skyldes blandt andet mangel på speciallæger i neurologi og neuropsykologer.
Samtidig vokser behovet, fordi der bliver flere ældre. Aktuelt er 42.665 personer registreret med demens, mens Nationalt Videnscenter for Demens vurderer, at omkring 146.000 ældre vil have en demenssygdom i 2040.
“Den hårde sandhed er, at vi kun står for foden af bjerget. Behovet for udredning bliver kæmpestort de kommende år med flere ældre,” siger Mads Duedahl.
Han mener derfor, at det ikke er tilstrækkeligt blot at sætte flere medarbejdere til at arbejde på samme måde som hidtil.
“Vi skal have et nyt gear i udredningerne,” siger han.
Flere skal kunne udredes hos egen læge
En del af løsningen skal være, at flere patienter fremover kan blive færdigudredt hos deres praktiserende læge.
Det er i tråd med Sundhedsstyrelsens anbefalinger, som lægger op til, at egen læge får en større rolle, mens patienter med mere komplicerede symptomer fortsat skal udredes på hospitalet.
De regionale udredningsforløb skal samtidig i højere grad tilpasses den enkelte patient. Målet er at undgå unødvendige undersøgelser og bruge speciallægernes tid på de patienter, der har størst behov.
Udredningsenhederne skal desuden samles i større enheder, så de nødvendige faglige kompetencer bliver mindre sårbare.
Danske Regioner har indkaldt fagfolk og andre aktører til et stormøde om demensudredning i slutningen af august.
Venter på regeringens demensplan
Regionerne har fået tilført flere penge til demensområdet i de kommende budgetter. Men ifølge Mads Duedahl kan regionerne ikke løse problemet alene.
Han peger derfor på regeringens kommende demenshandlingsplan som en vigtig del af arbejdet med at forkorte ventetiderne.
“Regionerne kan ikke nå i mål uden hjælp. Derfor ser jeg frem til den kommende demenshandlingsplan fra regeringen og vil række ud, så vi sammen kan finde flere løsninger,” siger han.
Det vil regionerne gøre
- Flere patienter skal kunne færdigudredes hos deres praktiserende læge.
- Udredningen på hospitalerne skal tilpasses den enkelte patient bedre.
- Der skal udarbejdes fælles retningslinjer for, hvilke patienter der skal henvises til hvilke forløb.
- Udredningsenhederne skal samles i større og fagligt mere robuste enheder.
- Fagfolk og andre aktører indkaldes til stormøde om flere løsninger.
- Der er afsat flere penge til demensområdet i regionernes kommende budgetter.
Først publiceret: fredag 28. august 2026
Artiklen er sidst opdateret fredag 28. august 2026 kl. 15:58


