Bedre trivsel kan mindske sygefravær i ældreplejen
Medarbejdere på sundheds- og socialområdet har næsten dobbelt så mange sygedage som lønmodtagere generelt. Nye erfaringer fra plejehjem og hjemmepleje viser, hvad arbejdspladserne kan gøre for at styrke trivslen og fastholde medarbejderne.
Senest opdateret: fredag 4. september 2026
Faste teams, større indflydelse på arbejdsdagen og en leder, der er tæt på medarbejderne.
Det er nogle af de greb, som plejehjem og hjemmeplejeenheder har afprøvet for at forbedre arbejdsmiljøet og nedbringe sygefraværet.
Erfaringerne er samlet i en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen.
I 2024 havde danske medarbejdere i gennemsnit 9,7 sygedage. På sundheds- og socialområdet var tallet 18,5 dage – næsten dobbelt så højt.
Tallet omfatter hele sundheds- og socialområdet og ikke kun ansatte i ældreplejen. Men det høje fravær er en særlig udfordring på et område, hvor der allerede mangler medarbejdere.
Når ansatte bliver syge eller forlader jobbet, rammer det samtidig de ældre, som kan møde flere vikarer og skiftende medarbejdere i hjemmet eller på plejehjemmet.
Fraværet faldt på to plejehjem
Sundhedsstyrelsens erfaringsopsamling bygger på syv projekter, som blev gennemført fra 2022 til 2025.
Det mest markante fald i sygefraværet blev registreret på to plejehjem i Esbjerg Kommune.
På Esehuset faldt fraværet fra gennemsnitligt 2,6 til 1,9 sygedage om måneden pr. medarbejder. På plejehjemmet Fovrfeldt faldt det fra 2,3 til 1,7 dage.
Det svarer til fald på henholdsvis 27 og 26 procent.
Her fik medarbejderne blandt andet undervisning i forebyggelse af stress, kommunikation og relationer. Der blev også tilbudt supervision, mens lederne fik mulighed for at sparre med hinanden.
Sundhedsstyrelsen understreger dog, at faldet kan skyldes flere forhold og derfor ikke alene kan tilskrives projekterne.
Indflydelse og nærværende ledelse
På tværs af projekterne går fire områder igen:
- bedre fysiske rammer og adgang til hjælpemidler
- kompetenceudvikling, der giver større faglig tryghed
- stærkere fællesskab og mere nærværende ledelse
- tidlig indsats med blandt andet bedre introduktion af nyansatte
I Stevns Kommune fik medarbejderne større indflydelse på planlægningen af de daglige opgaver. Her blev der blandt andet indført en model, hvor opgaverne tilpasses efter, hvor mange medarbejdere der er på arbejde den pågældende dag.
Kommunen oplevede efterfølgende højere trivsel, større psykologisk tryghed og mere selvstændig planlægning blandt medarbejderne.
Ingen enkel løsning
Rapporten dokumenterer ikke, hvilke indsatser der virker bedst. Kommunerne har målt resultaterne forskelligt, og flere af forbedringerne bygger på medarbejdernes og ledernes egne oplevelser.
Få gratis nyhedsbrev om politik
Få nyheder om seniorpolitik direkte i din mailboks, når nyheden sker.
Tilmeld dig Faglige Seniorers nyhedsbrev om seniorpolitik.
Det er gratis.
Der er heller ikke oplysninger om medarbejdernes alder eller om, hvorvidt indsatserne har fået flere seniorer til at blive på arbejdspladsen.
Erfaringerne viser dog, at fastholdelse ikke kun handler om løn og arbejdstid. Indflydelse, faglig tryghed, kollegialt fællesskab og en tilgængelig leder kan også have betydning for, om medarbejderne trives og ønsker at fortsætte.
Minister: Mangel på medarbejdere største udfordring
I forbindelse med udgivelsen af rapporten siger Børne-, ældre- og boligminister Jacob Mark (SF):
“Manglen på medarbejdere er en af de største udfordringer på ældreområdet i de kommende år. Derfor vil regeringen med en langsigtet rekrutteringsplan understøtte, at flere vælger ældreplejen til, og at flere bliver i faget. Her er gode arbejdspladser med høj trivsel og et godt arbejdsmiljø afgørende, og derfor er rapportens erfaringer både relevante og værdifulde.”
“Der findes ikke én løsning på rekrutteringsudfordringen i ældreplejen. Men erfaringerne viser, at stærke faglige fællesskaber og tillid til medarbejdernes faglighed gør en forskel. Derfor er det positivt, at flere af projekterne peger på gode erfaringer med for eksempel mindre faste teams, som kan skabe større kontinuitet for de ældre og styrke trivslen blandt medarbejderne.”
En redegørelse om ældreområdet fra 2025 viser, at 12 procent af stillingsopslagene målrettet social- og sundhedsassistenter og 15 procent af stillingsopslagene målrettet social- og sundhedsmedhjælpere ikke blev besat i 2024.
Samtidig viser en statusrapport fra Statistikudvalget på det offentlige område fra november 2025, at der i 2035 risikerer at mangle knap 24.000 SOSU-medarbejdere set i forhold til 2023, hvis den nuværende udvikling fortsætter uændret.
Læs rapporten “Nedbringelse af sygefravær i ældreplejen” her
Hvad mener du?
Hvad skal der efter din mening til for at øge trivslen og nedbringe sygefraværet i ældreplejen? Din mening er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side.
Tre eksempler fra ældreplejen
Mindre teams gav mindre travlhed
I Vesthimmerlands Kommune blev 70 medarbejdere fordelt i mindre teams med ansvar for hver sin gruppe borgere. Medarbejderne fik større indflydelse på planlægningen, og kommunen oplevede højere arbejdsglæde, bedre kontinuitet for borgerne og færre medarbejdere, der følte sig pressede af travlhed.
Nyansatte fik en fast makker
Hjemmeplejen i Middelfart Kommune indførte en mere systematisk introduktion af nyansatte med blandt andet tjeklister, en fast makker og tydelig fordeling af rollerne. Medarbejderne oplevede større tryghed og arbejdsglæde, mens borgerne ifølge kommunen fik mere kontinuitet og sammenhæng i plejen.
Træning skulle forebygge arbejdsskader
I Rebild Kommune blev medarbejderne undervist i at forflytte borgere og bruge hjælpemidler korrekt. Lokale vejledere og ambassadører hjalp efterfølgende kollegerne i det daglige arbejde. Kommunen oplevede større faglig tryghed blandt medarbejderne og mere ensartede og sikre forflytninger for borgerne.
Kilde: Sundhedsstyrelsens erfaringsopsamling om nedbringelse af sygefravær i ældreplejen.
Først publiceret: fredag 28. august 2026
Artiklen er sidst opdateret fredag 4. september 2026 kl. 10:57
