Hjerteflimmer er en rytmeforstyrrelse i hjertets elektriske system og en af de mest almindelige hjertesygdomme.

Hjerteflimmer? Få 3 skarpe træningsråd

Studier viser, at der er rigtig gode grunde til at motionere, når du har atrieflimren, også kaldet hjerteflimmer.

Senest opdateret: tirsdag 17. december 2024

Sygdommen, som flere og flere lider af, rammer oftest personer over 50 år. Der bliver indlagt 13.000 personer med hjerteflimmer om året på de danske sygehuse.

Hjerteforeningen oplyser, at motion kan mindske hyppigheden af atrieflimren og reducere generne ved sygdommen.

3 gode træningsråd:

1. Husk opvarmning og nedkøling – så pulsen gradvist stiger og gradvist falder igen.

Bruger man gang som motion, kan man øve sig i at sætte tempo på skridtene, og gå interval-gang, hvor man f.eks. går skiftevis tre minutter langsomt og tre minutter i så hurtigt et tempo, man kan.

2. Gør motion til en vane

Det kan være nemmere at gøre noget til en vane, hvis du gør det hver dag – f.eks. om morgenen – i stedet for 2-3 gange om ugen. Det er den daglige/regelmæssige motion, der er væsentlig.

3. Respekter kroppen

Har du holdt pause fra motion igennem længere tid, så respektér at kroppen skal trænes op igen.

Husk, at jo ældre vi bliver, jo hurtigere taber vi både kondition og muskelstyrke – og jo længere tid tager det at bygge formen op igen.

Kilde: Hjerteforeningen

Først publiceret: tirsdag 17. december 2024
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 17. december 2024 kl. 11:02

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Dette felt er skjult, når du får vist formularen
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.