Mange danskeres toiletbesøg ender med, at der ryger ting i toilettet, der faktisk hører til i skraldespanden.

Dårlig toiletvane kan koste dig dyrt

Vatpinde, tamponer, vatrondeller og engangskarklude. Det er nogle af de ting, som danskerne smider i toilettet fremfor i skraldespanden.

Senest opdateret: torsdag 23. januar 2025

Efter et besøg på toilettet bør det kun være følgende, der skylles ud: toiletpapir, urin eller afføring.

Tilsyneladende er det dog ikke de eneste ting, der ryger i toilettet.

Mange danskeres toiletbesøg ender nemlig med, at der ryger ting i toilettet, der faktisk hører til i skraldespanden. 

En ny undersøgelse foretaget af YouGov for Gjensidige viser, at hver femte dansker har smidt noget i toilettet, der ikke burde være røget i.

Ting kan sætte sig fast

Og det er en dyr tendens, at smide ting i toilettet, der burde have været i skraldespanden, fortæller skadesdirektør i Gjensidige, Lene Rasmussen. 

“Toilettet er ikke en skraldespand, og i værste tilfælde kan ting i toilettet sætte sig fast og forårsage driftstop i dit afløb,” fortæller hun.

“Alene en enkelt vatpind kan skabe problemer i kloakken for mange tusinde kroner, fordi den kan sætte sig fast i de pumper, der skal føre spildevandet videre til renseanlægget. Det koster både tid og penge på renseanlægget, og for dig som forbruger.” 

Går ud over naturen

Undersøgelsen viser, at det både er vatpinde, tamponer, vatrondeller, vådservietter og engangskarklude, der ryger i toilettet.

Det er dog ikke kun dig som forbruger, der kan ende med en træls regning, når ting skylles ud i toilettet – det kan naturen også, minder Lene Rasmussen på. 

“Når vi smider andet end toiletpapir i toilettet, belaster vi vores fælles miljø. Pumper og renseriste bliver dårligere, og kemikalier risikerer at ryge videre ud i havet, hvor det skader fisk, planter og badestrande. Derfor har vi et fælles ansvar for ikke at smide ting i toilettet, der burde have været i skraldespanden” afslutter Lene Rasmussen. 

Først publiceret: torsdag 23. januar 2025
Artiklen er sidst opdateret torsdag 23. januar 2025 kl. 10:46

Se, hvad vi ellers skriver om:

  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Dette felt er skjult, når du får vist formularen
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.