Den såkaldte Fritvalgskonto stiger med to procent, ligesom pensionen stiger med én procent i løbet af de tre år, som aftalen gælder på butiksområdet.

Nu kan ansatte i butikker få fri til at passe børnebørn

Ansatte i detailhandlen får nu mulighed for to årlige børnebørns-omsorgsdage og ret til at ledsage nærtstående ved helbredskonsultationer.

Senest opdateret: søndag 23. februar 2025

HK Handel og Dansk Erhverv Arbejdsgiver har indgået en ny treårig overenskomst på butiksområdet.

Den nye aftale sikrer flere penge i lønposen og giver de ansatte større fleksibilitet for 180.000 butiksansatte.

Seniorklar? Se her

Er du seniorklar? Læs mere om, hvordan du forbereder dig til overgangen til tilværelsen som folkepensionist  – og hvilke muligheder du har, inden du træffer valget.

Læs mere HER

Du kan også få gode råd og vejledning på hjemmesiden Seniorklar

Foruden et løft i mindstelønnen vil den såkaldte Fritvalgskonto også stige med to procent, ligesom pensionen stiger med én procent i løbet af de tre år, som aftalen gælder. 

Omsorgsdage til børnebørn

Samtidig udvider man også medarbejdernes muligheder for at bruge midlerne fra Fritvalgskontoen.

Det vil sige, at medarbejderne nu også kan bruge deres Fritvalgskonto til blandt to årlige børnebørns-omsorgsdage og ret til at ledsage nærtstående ved helbredskonsultationer.

Få gratis nyhedsbrev om politik

Få nyheder om seniorpolitik direkte i din mailboks, når nyheden sker.

Tilmeld dig Faglige Seniorers nyhedsbrev om seniorpolitik.

Det er gratis.

“Det har været vigtigt for os at sikre, at medarbejderne nu får friere rammer til selv at bestemme over, hvad de vil bruge deres Fritvalgskonto til. Det giver dem en fleksibilitet, så de bedre kan skræddersy deres arbejdsliv efter, hvilken livsfase de er i. Det har længe været efterspurgt i vores branche, så jeg er meget tilfreds med, at vi nu kan give medarbejderne den mulighed,” siger Mette Høgh, formand for HK Handel og hovedforhandler af butiksoverenskomsten.

Automatisk udbetaling

Som noget nyt bliver feriefridage – også kendt som den 6. ferieuge – fremover udbetalt automatisk, medmindre medarbejderen ønsker at bruge dem til ferie.

I dag skal medarbejdere i butikkerne selv bede om at få pengene udbetalt, hvis de ikke bruger dem til at afholde ferie. Det er der mange, der glemmer, og derfor er der også mange, der ikke får udbetalt pengene.

Hvad mener du?

Hvad er din holdning til den overenskomstaftale, der er indgået på butiksområdet? Din mening er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side.

Ny overenskomst for 180.000 butiksansatte

Hovedpunkter i den nye butiksoverenskomst:

  • Fritvalgskontoen stiger fra 9 til 11 procent. Den første stigning på én procent sker i 2026, og i 2027 bliver der lagt yderligere én procent på.
  • Mindstelønnen for både en faglært og ufaglært butiksassistent stiger i alt 1723 kr. i løbet af overenskomstperioden.  Samlet svarer lønstigningerne i overenskomsten til hhv. 9,4 procent og 10,0 procent for faglærte og ufaglærte på mindsteløn. Medarbejderne får også 1 procent mere på sin pensionsordning betalt af arbejdsgiver, ligesom forskudttidstillæggene stiger med 10,9 procent.
  • Medarbejderne får nye rettigheder til at bruge de opsparede midler på deres Fritvalgskonto. De kan nu bruges til at holde fri ved barns tredje sygedag, to årlige børnebørns-omsorgsdage og ret til at ledsage nærtstående ved helbredskonsultationer.
  • Arbejdsmiljørepræsentanterne spiller en afgørende rolle, når det kommer til at sikre et sundt arbejdsmiljø på de enkelte arbejdspladser. Derfor skal de fremover sikres et årligt vederlag på 9.000 kroner for deres arbejde, hvis de er medlem af HK Handel.
  • Elever kan i løbet af overenskomstperioden også se frem til en lønstigning på i alt 11,4 procent

De nye overenskomster træder i kraft 1. maj 2025. Både arbejdsgivere og lønmodtagere skal godkende forligsmandens mæglingsforslag ved afstemning, før det sker.

Kilde: HK Handel

 

Først publiceret: fredag 21. februar 2025
Artiklen er sidst opdateret søndag 23. februar 2025 kl. 14:28

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Dette felt er skjult, når du får vist formularen
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.