Billig medicin kan bremse livsfarlig lidelse – hvis seniorer screenes i tide
Ny dansk forskning øger værdien af at indføre screening af 65-årige mænd for livsfarlig sygdom. Kolesterolsænkende piller kan udskyde eller overflødiggøre operationer.
Senest opdateret: mandag 25. august 2025
Lægerne har fundet et nyt middel mod livsfarlige udposninger på legemspulsåren. Deres vækst kan begrænses ved at give patienterne statiner, som er kolesterolsænkende medicin.
Dermed kan mange patienter i fremtiden måske undgå operationer. De kan være risikable, også selv om de er forberedt i god tid.
Men først skal udposningerne findes. Det kan ske ved at screene alle 65-årige mænd, sådan som Sundhedsstyrelsen har foreslået i flere år.
”Det er meget svært at se, hvad der nu skulle tale imod indførelsen af screening i Danmark,” siger professor Jes Lindholt fra Odense Universitets Hospital, der har været med til at undersøge medicinens effekt.
Sådan virker medicinen
Statiner er velkendt og billig medicin. Det tages af mange tusinde danskere for at forebygge blodpropper og andre hjerte-kar-sygdomme.
Udposning på legemspulsåren
Fakta om udposninger på legemspulsåren
- 1 ud af hver 25 mænd på 65 år og derover har lidelsen (4 %).
- Hvis udposningen brister pludselig, dør samlet 70-80 % af patienterne.
- Nogle af dem når ikke frem til operation, men selv blandt de akut opererede dør 30-50 %.
- Hvis udposningen opdages i tide og opereres kontrolleret, så dør 1-2 %. Det er samtidig et langt mindre fysisk og psykisk traume end en akut operation.
- For hver 165 mænd der screenes, vil der kunne reddes 1 liv.
- Udgiften ved screeningsprogrammet kan opgøres til 6.000 kroner pr. reddet leveår.
- Screening for udposninger på legemspulsåren vil kunne redde flere leveår end screeningen for tarmkræft, som koster det offentlige mange gange flere penge.
- Lidelsen er arvelig.
Men nu viser det sig, at statinerne også virker ind på udposninger på legemspulsåren. De dæmper betændelsesprocesser i udposningen og begrænser derved, hvor hurtigt den vokser.
Pillerne mindsker også risikoen for, at udposningen pludselig brister. Det er en alvorlig tilstand, hvor mange dør.
Færre operationer, bristninger og dødsfald
Udposningerne vokser typisk over en længere periode. Når de kommer op på en vis størrelse, opstår faren for at de brister, så personen forbløder.
Men når patienter får statiner, så vokser udposningerne halvt så hurtigt. Dermed går der længere tid, inden de når en størrelse, hvor de skal opereres – eller måske når de aldrig op i det format.
”Vi skønner, at medicinen kan give cirka 33 procent lavere risiko for, at en person skal opereres. Vi skønner også, at der er mindst 20 procent mindre risiko for, at udposningen pludselig brister og på samme måde mindst 20 procent mindre risiko for død,” siger læge Joachim Skovbo, der også er involveret i projektet som del af sin forskeruddannelse – ph.d.
Det tager kun fem minutter
Professor Jes Lindholt har i mange år kæmpet for at få indført screening. Nu er han om muligt endnu mere opsat på det.
”Hver mand behøver kun at blive undersøgt én gang med en ultralydsskanning. Det tager blot fem minutter,” fortæller Jes Lindholt.
”Den største omkostning ved screeningprogrammerne er at operere de personer, hvor der findes store udposninger. Men nu kan vi undgå en væsentlig del af operationerne og samtidig redde mange ekstra leveår, fordi medicinen generelt også forebygger dødsfald. Det øger værdien af screening markant,” siger Jes Lindholt.
Statiner til alle?
Statiner har sjældent bivirkninger. Derfor er spørgsmålet, om man for en sikkerheds skyld skulle give det til alle 65+-årige mænd, nærmest ligesom en vitaminpille? I hvert fald så længe der ikke er indført screening.
”Nej”, svarer Joachim Skovbo.
”Halvdelen af os får ikke kredsløbsproblemer. Vi vil helst bruge medicin, når det er vist at være effektfuld i en given situation. Men hvis man har risikofaktorer som rygning, overvægt, hjertekarsygdom i familien eller tidligere blodpropper, vil både hjerte-, hjerne- og karkirurger ofte anbefale statiner og gerne i høj dosis. Lægerne er ved at forandre holdning, så de i højere grad doserer statiner,” fortæller Joachim Skovbo.
Kunstig intelligens mod udposninger
Forskerne i Odense har også gang i andre projekter om udposninger på legemspulsåren. De vil bruge kunstig intelligens til at bedømme de udposninger, som findes og faren for, at de brister.
Det kan eventuelt yderligere indsnævre, hvem der skal opereres.
”Men først skal vi have fundet udposningerne, og det kræver et nationalt program med screening,” gentager Jes Lindholt.
Legemspulsåre: Symptomer på udposning
Disse symptomer er der på udposning af legemspulsåren
- Ofte ingen symptomer!
- Eller symptomer, der kan ligne at stamme fra andre lidelser
- Dunkende fornemmelse i maven, ofte omkring navlen
- Konstant eller tilbagevendende mavesmerter eller lændesmerter
- Smerter i ryg, sider eller ben
- Følelse af tryk eller fylde i maven
Brister udposningen, opstår en livstruende nødsituation, og symptomerne er typisk:
- Pludselige, kraftige smerter i mave, ryg eller lænd
- Koldsved, kvalme, svimmelhed, besvimelse
- Lavt blodtryk og hurtig puls
- Eventuelt bevidstløshed
- Kan ligne symptomer ved hjertestop
Hvad mener du?
Bør der indføres en screening af seniorer for udposning på legemspulsåren? Din holdning er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side.
Først publiceret: tirsdag 19. august 2025
Artiklen er sidst opdateret mandag 25. august 2025 kl. 12:32
