Henning overlevede sprængt pulsåre: Det har givet langvarige mén
Vestjysk brandmand håber, at politikerne ikke bruger alle penge på krudt og kugler, men også finder midler til at indføre screening for udposninger på legemspulsåren, sådan at andre forskånes for, hvad han har været igennem
Senest opdateret: tirsdag 2. december 2025
Der var overhovedet ingen varsler. En tidlig morgen for knap tre år siden fik Henning Haahr Holm ”sindssygt ondt” i maven og op gennem kroppen.
Han var lige gået på toilettet. Var det en diskusprolaps, nyresvigt eller måske nærmere en blodprop?
Henning Haahr Holm fik alarmeret sin kone, der ringede 112. Ambulancen kørte fra deres hjem i Brørup til sygehuset i Kolding.
Her fandt lægerne hurtigt årsagen. Henning Holms legemspulsåre var bristet i maveregionen, og han skulle opereres omgående.
Det lykkedes at stoppe blødningen. Men Henning Holm har stadig eftervirkninger af, hvad der skete og kan kun arbejde på cirka halv tid.
Ny operation
Kirurgerne skar Henning Holm op fra brystbenet og til ned i lysken De indsatte det, der kaldes en udvendig rørprotese på den bristede pulsåre.
De fandt også en anden udposning på legemspulsåren. Men den var ikke så stor, at den skulle opereres i første omgang.
Men den er vokset. Og for få uger siden var Henning Holm igen indlagt for at få repareret den anden udposning.
Samtidig var det tidligere operationssted ved at røre på sig igen. Derfor indsatte lægerne her en indvendig foring af pulsåren.
Indfør screening
For tre år siden var Henning Holm indlagt i 16 dage efter den akutte operation. Ved det planlagte indgreb for nylig opholdt han sig kun på sygehuset i 3 dage.
”Det viser også, hvor vigtigt det er at opdage udposninger i tide. Så er det langt mindre belastende for patienten og for sygehuset,” siger Henning Haahr Holm.
Han håber derfor, at politikerne snart finde penge til at indføre den screening af seniorer for udposninger, som Sundhedsstyrelsen anbefaler. Han sætter sin lid til, at Folketinget ”finder midlerne mellem alle bevillingerne til krudt og kugler.”
Mange senfølger
Henning Holm er glad for, at han reddede livet. Men den sprængte pulsåre har givet mén, både fysisk og psykisk.
Senfølgerne gør, at han stadig ikke kan arbejde på fuld tid. Han bliver nemt træt og stresset, og så kan han have svært ved at formulere sig.
Han er heldig i dag at have et lederjob hos Falcks brandberedskab i Esbjerg. Her er 90 % af hans opgaver administrative.
”Det er også gået ud over hele familien. Børnene bliver bange, hver gang min kone ringer til dem, fordi de straks tænker, om far nu er ved at dø ligesom dengang for tre år siden.
Det kan være arveligt
Henning Holm var kun 62 år, da pulsåren sprang. Dermed var han yngre end den typiske mand med lidelsen – en senior på 65 år eller ældre.
Men hos Henning Holm var sygdommen formentlig arvelig. Hans far havde nemlig også en udposning.
Den sprang aldrig, inden han døde af cancer. Henning Holm kendte til faderes udposning, men anede ikke, at sygdommen er arvelig og har derfor aldrig bedt om en undersøgelse.
”Nu har mine børn fået en ultralydsscanning. De skal undersøges igen, når de fylder 50 år. Min storebror og hans børn får også tilbuddet, fortæller Henning Holm.
Afsked med konen
Brørup ligger omtrent midt mellem Kolding og Esbjerg, og ambulancemandskabte valgte at køre til sygehuset Kolding, hvor der findes en karkirurgisk afdeling. De sagde, at så var der kortere afstand til Odense, hvis det var en blodprop, som skulle opereres på et universitetshospital.
”Var de kørt til Esbjerg, var jeg død. Her er der ingen karkirurgisk afdeling. Chancerne var i det hele taget 20 % til mig og 80 % til Vor Herre,” mener Henning Holm.
Hans kone var med i ambulancen. Ved ankomsten til Kolding sagde lægerne til dem, at de skulle tage afsked med hinanden.
Det blev heldigvis kun for fire timer under operationen.
Information og screening
Der skal informeres mere om, at udposninger på legemspulsåren kan være arvelige. Det mener Henning Holm.
Men først og fremmest undrer han sig over, at politikerne tøver med at indføre screening af mænd på 65 år, sådan som Sundhedsstyrelsen anbefaler.
”Så kunne flere slippe for alt det, jeg har været igennem. Det vil både menneskeligt og samfundsøkonomisk være fantastisk, hvis der bliver indført screening,” siger Henning Holm.
Først publiceret: mandag 4. august 2025
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 2. december 2025 kl. 09:33
