Spiser du sundt — men har stadig højt blodsukker? Her er 7 madvarer, der kan snyde dig

Måske starter du dagen med havregryn. Tager rugbrød til frokost. Vælger kartofler frem for pommes frites. Spiser frugt i stedet for slik. Drikker et glas juice, fordi det virker frisk og naturligt.

Og alligevel siger lægen, at dit blodsukker er for højt.

Så står man tilbage med et meget naturligt spørgsmål:

“Hvad gør jeg forkert?”

Måske er svaret: Ingenting.

Måske har du bare fået nogle kostråd, der ikke passer til en krop med type 2-diabetes. For der er stor forskel på mad, der kan være sundt for mennesker uden diabetes — og mad, der er god for dit blodsukker, når du har type 2-diabetes eller prædiabetes.

Det er netop den forskel, mange aldrig får forklaret ordentligt.

Det handler ikke kun om sukker

De fleste med type 2-diabetes ved godt, at de skal passe på sukker. Slik, kage, sodavand og is er nemme at få øje på. Det er det synlige sukker.

Men i min bog “Spis dig fri for type 2-diabetes” forklarer jeg blandt andet, at blodsukkeret ikke kun stiger af sukker. Det stiger også af kulhydrater fra helt almindelige madvarer som brød, ris, pasta, kartofler, mælk og frugt – fordi de nedbrydes til sukker i tarmen.

Det er her, mange bliver overraskede.

For de madvarer har vi i årevis fået at vide er sunde. Og det kan de også være — for mennesker, der har en krop, som hurtigt og effektivt kan få blodsukkeret ned igen.

Men når du har type 2-diabetes, fungerer systemet ikke på samme måde.

Din krop har sværere ved at få sukkeret væk fra blodet. Derfor kan selv “sunde” kulhydrater give et blodsukker, der stiger for højt eller bliver liggende for længe.

“Sundt” og “blodsukkervenligt” er ikke altid det samme

Det er vigtigt at sige tydeligt: Mange af de madvarer, jeg nævner her, er ikke usunde i sig selv.

Frugt indeholder vitaminer. Rugbrød indeholder fibre. Kartofler har været en fast del af danskernes madkultur i generationer. Havregryn har ry for at være en god og billig morgenmad.

Problemet er ikke nødvendigvis madvaren alene, men hvordan din krop reagerer på den.

Hvis dit blodsukker bliver for højt efter et måltid, er det ikke nok, at maden på papiret er sund. Så er den ikke god for dig lige nu.

Det er lidt ligesom med allergi eller intolerance.

Nødder kan være sunde. Men ikke for en, der ikke tåler nødder. Mælk kan være fint for mange. Men ikke for en, der ikke tåler laktose.

På samme måde kan rugbrød, frugt og kartofler være helt almindelig mad for mange — men give problemer for dig, hvis din krop har svært ved at håndtere sukker.

7 madvarer, der kan snyde dit blodsukker

Her er 7 madvarer, mange spiser for at være sunde — men som kan være værd at kigge ekstra på, hvis blodsukkeret driller.

1. Havregryn

Havregryn har nærmest fået status som en af de sundeste morgenmader, man kan spise.

Og for nogle fungerer det fint. Men havregryn består primært af kulhydrater. Spiser du dem med mælk, frugt, rosiner, honning eller sukker, kan blodsukkeret få en hård start på dagen.

Det betyder ikke, at du har gjort noget dumt, hvis du har spist havregryn i årevis. Det betyder bare, at det kan være værd at teste, hvordan din krop reagerer.

Mange bliver overraskede, når de måler blodsukker efter morgenmad.

Måske ligger fasteblodsukkeret fint. Men efter måltidet stiger det mere, end man tror. Derfor er morgenmaden ofte et godt sted at starte, hvis du gerne vil forstå dit blodsukker bedre.

2. Rugbrød og fuldkornsbrød

Rugbrød er noget af det sværeste at tale om i Danmark. For rugbrød føles ikke som “usund mad”. Det føles som barndom, frokost, madpakke og noget af det mest danske, vi har.

Men det indeholder stadig mange kulhydrater.

I min bog viser jeg en oversigt over, hvor mange sukkerknalder kulhydrater fra forskellige madvarer kan nedbrydes til i kroppen. Her fremgår det blandt andet, at rugbrød stadig kan give en betydelig mængde sukker i kroppen, selvom det er groft (18 sukkerknalder per 100 gram).

Det er derfor, mange med type 2-diabetes oplever bedre blodsukker, når de skærer ned på både lyst og groft brød.

3. Kartofler

Kartofler er en anden klassiker på det danske middagsbord. De er naturlige. De er ikke industrielt forarbejdede. De indeholder næringsstoffer. Og de har været en del af dansk mad i generationer.

Men kartofler består også af stivelse. Og stivelse bliver nedbrudt til sukker i kroppen.

For en rask krop kan det være helt uproblematisk. Men for mennesker med type 2-diabetes kan kartofler sende blodsukkeret op — især hvis de spises sammen med brun sovs, panering, brød eller dessert bagefter.

Mange tror, at de gør noget forkert, fordi de har droppet slik og kage, men stadig har højt blodsukker.

Men hvis aftensmaden ofte består af kartofler, ris, pasta eller brød, får kroppen stadig en del sukker at arbejde med — bare i en anden form.

4. Ris og pasta

Ris og pasta virker måske ikke sødt. Men det betyder ikke, at de ikke påvirker blodsukkeret.

Både ris og pasta består af stivelse, som kroppen nedbryder til sukker. Hvide ris og almindelig pasta kan give hurtige stigninger, men fuldkornsvarianter kan også give en betydelig blodsukkerbelastning.

Det grove gør ikke kulhydraterne usynlige. Det kan forsinke optagelsen lidt, men kulhydraterne er der stadig.

Derfor kan “jeg vælger fuldkorn” være et fint råd for mange, men ikke nødvendigvis nok, hvis du har type 2-diabetes og gerne vil have blodsukkeret ned.

Her kan det være bedre at erstatte ris og pasta med grøntsager, blomkålsris, spidskål, squash, broccoli eller en stor salat med godt med fedt og protein.

5. Frugt

“Frugt er sundt”, har vi lært.

Og frugt indeholder også vitaminer, fibre og mange gode plantestoffer. Men frugt indeholder også sukker. Især søde frugter som banan, vindruer, mango og tørret frugt kan påvirke blodsukkeret meget.

Det betyder ikke, at frugt er det samme som slik. Det er det ikke.

Men hvis du har type 2-diabetes, kan det være en god idé at se frugt som noget, du skal være bevidst om — ikke som noget, du bare frit kan spise i store mængder, fordi det er “naturligt”.

Bær er ofte et bedre valg for blodsukkeret end meget sød frugt. Og for nogle fungerer lidt bær sammen med græsk yoghurt naturel, fløde eller nødder bedre end et stort æble eller en banan alene.

Det vigtigste er igen: Hvordan reagerer din krop?

6. Juice og smoothies

Juice lyder sundt. Smoothies lyder endnu sundere. Men for blodsukkeret kan de være noget af det mest belastende, netop fordi sukkeret kommer flydende.

Når du drikker frugt, får du hurtigt sukker fra flere stykker frugt på én gang — uden den samme mæthed, du ville få ved at tygge maden.

Et glas appelsinjuice kan for eksempel indeholde sukker fra flere appelsiner. De fleste ville aldrig spise fire appelsiner på få minutter. Men som juice glider det let ned.

Smoothies kan også snyde, især hvis de består af banan, juice, mango, dadler eller sødet yoghurt.

Hvis du gerne vil lave en mere blodsukkervenlig smoothie, bør den i stedet bygges på få bær, fedt og protein — og ikke på store mængder frugt.

7. Søde mejeriprodukter

Mange vælger yoghurt, skyr eller andre mejeriprodukter, fordi de virker lette og sunde. Men her skal du kigge godt på indholdet.

Mange varianter med frugt, vanilje eller “müsli-top” indeholder en del sukker. Og selv naturelprodukter indeholder laktose, som er mælkesukker.

Det betyder ikke, at alle skal undgå mejeriprodukter. Men der er stor forskel på græsk yoghurt naturel med nødder og en sødet frugtyoghurt.

Den ene kan give mæthed og ro. Den anden kan fungere mere som en dessert forklædt som sund morgenmad.

Så kig ikke kun på forsiden af pakken. Kig på ingredienslisten og kulhydratindholdet.

Den bedste test: Mål din egen reaktion

Der er ikke nogen artikel, bog eller ekspert, der kan fortælle dig præcis, hvordan netop din krop reagerer på alle madvarer. Men din blodsukkermåler kan give dig et meget tydeligt fingerpeg.

Hvis du måler blodsukker, kan du prøve at måle:

• lige før måltidet
• cirka 1-1,5 time efter måltidet
• eventuelt igen efter 2 timer

Det kan hurtigt vise dig, om en madvare giver dig ro — eller sender blodsukkeret på arbejde.

Det handler ikke om at blive bange for mad, men om at blive klogere på din egen krop.

Du har ikke spist forkert med vilje

Hvis du sidder og tænker:

“Jamen, det er jo alt det, jeg har fået at vide, jeg skulle spise.”

Så forstår jeg dig godt. Mange mennesker med type 2-diabetes har virkelig forsøgt at gøre det rigtige.

De har sparet på fedtet. Spist fuldkorn. Valgt frugt frem for slik. Spist havregryn i stedet for hvidt brød. Drukket juice i stedet for sodavand. Og alligevel er blodsukkeret steget.

Det kan føles både uretfærdigt og frustrerende. Men måske er det ikke dig, der har fejlet. Måske har du bare manglet den vigtigste forklaring:

At din krop med type 2-diabetes ikke kan tåle samme mængde kulhydrater som en krop uden sukkerintolerence. Når du forstår det, kan du begynde at vælge anderledes — ikke ud fra skyld, men ud fra viden.

Kom godt i gang med mine 5 gratis opskrifter

Hvis du gerne vil have konkrete idéer til mad, der mætter, smager godt og hjælper dig med at passe på dit blodsukker, kan du hente mine 5 gratis diabetesvenlige opskrifter.

De er lavet til dig, der gerne vil spise rigtig mad uden at tælle kalorier, gå sulten i seng eller leve af kedelige erstatninger.

Du kan hente opskrifterne gratis her.

Først publiceret: tirsdag 13. oktober 2026
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 13. oktober 2026 kl. 11:53