En stak stjerneformede blodsukkervenlige brunkager bundet med et rødt og hvidt bånd ligger på en træplade, omgivet af fyrretræsgrene, bær, kogler, sukkerstokke og festlige juledekorationer.

I artiklen finder du Tribas opskrift på blodsukkervenlige brunkager, som smager fantastisk og passer perfekt ind i julestemningen.

3 tips til at holde de gode vaner i julen: Prøv denne opskrift på blodsukkervenlige brunkager

Du kan sagtens nyde julen – også med diabetes. Ernæringsekspert Jane Kudsk giver tre enkle tips til, hvordan du holder blodsukkeret stabilt og bevarer julestemningen.

Senest opdateret: tirsdag 2. december 2025

December er en måned fuld af hygge, glæde – og fristelser. For mange kan julen være en tid, hvor det føles svært at holde fast i gode vaner, især hvis man ønsker at passe på sit blodsukker.

De mange julefrokoster, småkager og konfekt kan hurtigt blive en udfordring, hvis man allerede kæmper en kamp mod vægt, sukkersyge eller andre helbredsproblemer.

Om Jane Kudsk

Jane Kudsk er medstifter af Triba, Danmarks første naturlige behandling af type 2-diabetes, baseret på lægefaglig viden og førende international forskning.
Hun har en kandidatgrad i fødevarevidenskab med speciale i human ernæring, er uddannet madmentor og en efterspurgt foredragsholder.

Jane er særligt optaget af det psykologiske og følelsesmæssige ved spisning og har siden 2016 hjulpet hundredvis af mennesker med at sænke deres blodsukker og reducere medicinforbrug gennem ændring af kostvaner.

Nyhedsbrevets læsere kan få 12% rabat på Janes bog “Spis dig fri for type 2-diabetes” ved at bruge rabatkoden Faglige12

Læs mere om Jane og Triba på Triba.dk

Kender du det? Så har jeg en glædelig nyhed til dig: Sådan behøver det ikke at være!

Det handler ikke om at sige nej til hyggen, men om at finde alternativer, der passer til dig og din sundhed.

Med for eksempel blodsukkervenlige brunkager, kan du stadig nyde julens glæder og arrangementer uden at bekymre dig om høje blodsukkerudsving – og uden at gå på kompromis med smagen.

Julen er fyldt med fristelser

Selvom julen er en fantastisk tid på året, er der i december ofte også et væld af sociale arrangementer og fristelser:

  • Julefrokoster med søde desserter og alkohol
  • Småkager, risengrød og konfekt i næsten enhver sammenhæng
  • Masser af traditionelle retter med masser af sukker og hvedemel

Det kan føles næsten umuligt at sige nej, især når forventningerne til hygge og tradition er høje. Derfor vil jeg give dig 3 tips til, hvad du kan gøre:

3 tips til at holde fast i de gode vaner i julen

1 Forbered dig hjemmefra

Hvis du ved, at du skal til en julefrokost eller et arrangement, hvor der er mange fristelser, så spis et stabilt måltid hjemmefra. Proteiner, grøntsager og sunde fedtstoffer kan hjælpe med at holde blodsukkeret stabilt og mindske sukkertrangen, hvilket gør det nemmere ikke at falde i.

2 Medbring egne lækkerier

Der er ingen grund til at gå glip af julehyggen! Bag for eksempel dine egne blodsukkervenlige småkager og del dem med familie og venner. Rigtig mange af vores medlemmer fortæller faktisk, at der ofte er stor begejstring for de sundere alternativer!

Opskrift: Vil du prøve vores blodsukkervenlige brunkager?

Jeg vil gerne give dig en smagsprøve på, hvor lækre alternativer kan være. Her kan du få Tribas opskrift på blodsukkervenlige brunkager, som smager fantastisk og passer perfekt ind i julestemningen. Få opskriften gratis her!

3 Sæt grænser med god samvittighed

Husk, at det er okay at sige “nej tak”. Forklar eventuelt, hvorfor du prioriterer din sundhed, men lad være med at føle, at du skal forsvare dig. Mange vil faktisk respektere din beslutning og måske endda blive inspireret.

Husk: Et “nej tak” kan være et “ja tak” til dig selv

Når du vælger at sige nej tak til noget sødt eller usundt, siger du samtidig ja til at passe på dig selv. Ja til mere energi, bedre humør og en sundere krop. Og julen handler netop om at glæde sig selv og dem, man holder af. Og husk: Dem du holder af, vil også gerne passe på dig!

Så hvorfor ikke prøve noget nyt i år? Med lækre alternativer som blodsukkervenlig julebag kan du både forkæle dine smagsløg, tage vare på din sundhed – og være en inspiration for andre!

Først publiceret: fredag 28. november 2025
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 2. december 2025 kl. 09:26

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Dette felt er skjult, når du får vist formularen