En ældre mand med briller og en khakifarvet trøje sidder ved et hvidt skrivebord og smiler. Bag ham står to potteplanter på vindueskarmen i et lyst, medicinfrit rum med skrå lofter – måske nyder han bacon og æg til morgenmad.

”Mit blodsukker faldt så meget, at jeg kunne slippe min medicin,” fortæller Ole Madsen. Foto: Ann Hedahl

Ole blev medicinfri med æg og bacon

Da Ole Madsen skiftede havregryn, brød og kartofler ud med mad med færre kulhydrater, faldt hans blodsukker. Efter et år kunne han stoppe med sin diabetesmedicin, skriver sundhedsekspert Jane Kudsk.

Senest opdateret: onsdag 1. juli 2026

Kan type 2-diabetes håndteres uden medicin?

For 70-årige Ole Madsen blev svaret ja. Efter mange års kamp med diabetes og et dagligt behov for medicin, fandt Ole en løsning, der gav ham friheden tilbage: at skifte kulhydraterne ud med mere fedt og protein på tallerkenen!

Et forsøg med æg og bacon ændrede alt

Da Ole Madsen begyndte i et forløb hos mig i 2017, havde han allerede målt sit fasteblodsukker om morgenen regelmæssigt i flere år. Tallene lå stabilt og fint på omkring 5,5 mmol/l. Men fasteblodsukkeret er kun en del af billedet.

Om Jane Kudsk

Jane Kudsk er medstifter af Triba, Danmarks første naturlige behandling af type 2-diabetes, baseret på lægefaglig viden og førende international forskning.
Hun har en kandidatgrad i fødevarevidenskab med speciale i human ernæring, er uddannet madmentor og en efterspurgt foredragsholder.

Jane er særligt optaget af det psykologiske og følelsesmæssige ved spisning og har siden 2016 hjulpet hundredvis af mennesker med at sænke deres blodsukker og reducere medicinforbrug gennem ændring af kostvaner.

Nyhedsbrevets læsere kan få 12% rabat på Janes bog “Spis dig fri for type 2-diabetes” ved at bruge rabatkoden Faglige12

Læs mere om Jane og Triba på Triba.dk

Hans daglige morgenmad bestod af havregryn med mælk og lidt sukker, som han spiste for at tage hensyn til sin diabetes. Tidligere havde morgenmaden bestået af hvidt brød. Jeg opfordrede ham til at måle sit blodsukker i timerne efter morgenmaden, og det steg hurtigt til over 10 mmol/l – alt for højt.

Ole Madsen besluttede at teste en anden tilgang. Den efterfølgende morgen spiste han en solid omgang æg og bacon i stedet for havregryn. Resultatet overraskede ham: Hans blodsukker forblev lavt og stabilt.

Fra skepsis til et nyt liv

Først troede Ole Madsen, at der var noget galt med måleren. Men målingerne var korrekte, og forsøget blev et vendepunkt. Med tiden droppede han brød, ris, pasta og kartofler, og i løbet af et år kunne han helt stoppe med sin diabetesmedicin, Metformin.

”Mit blodsukker faldt så meget, at jeg kunne slippe min medicin. Og heldigvis er mit blodsukker ikke steget igen efterfølgende! Det var jeg nervøs for, lige da jeg stoppede,” fortæller Ole Madsen.

I dag, seks år senere, har han stadig et stabilt langtidsblodsukker uden brug af medicin – og han starter hver morgen med æg og bacon.

Ændringen i kosten har givet ham mere energi, bedre mæthed og lagt låg på den ubehagelige sult, der tidligere gav ham rysteture og irritation.

Kan det virke for andre?

Historien om Ole Madsen viser, at små justeringer i kosten kan gøre en stor forskel, især for personer med type 2-diabetes og andre livsstilssygdomme.

Det handler ikke kun om vægttab, men om at hjælpe kroppen med at stabilisere blodsukkeret. Fødevarer med lavt indhold af kulhydrater – som æg og bacon – giver kroppen mulighed for selv at regulere blodsukkeret uden at belaste den.

Hvis du er nysgerrig på, hvordan du kan tilpasse dine madvaner, kan det være værd at få vejledning hos en ernæringsekspert. Ole er beviset på, at det aldrig er for sent at ændre vaner og få et bedre helbred.

Gratis foredrag om diabetes?

Har du svært ved at få blodsukkeret i balance og drømmer du, ligesom Ole Madsen, om at slippe både medicin og bivirkninger?

Se Jane Kudsks gratis online diabetesforedrag og lær mere fra Tribas læger og diætister – eller nyd andre unikke tilbud og fordele til Faglige Seniorers læsere.

Først publiceret: mandag 22. juni 2026
Artiklen er sidst opdateret onsdag 1. juli 2026 kl. 10:13

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
  • Tilmeld nyheder fra Faglig Seniorer og vind en flaske 'Alder Bedste Bitter'

  • This field is hidden when viewing the form