Hvor længe kan du stå på ét ben? Svaret kan afsløre, om du ældes for hurtigt

At stå på ét ben kan afsløre mere om dit helbred, end du måske ved. I hvert fald hvis du er ved at komme op i årene.

Forskere fra det anerkendte amerikanske Mayo Clinic viser nemlig i et nyt studie, at hvis du er ældre end 50 år og kan stå på ét ben i mindst 30 sekunder, så ældes du godt.

“Hvis du har dårlig balance, er du i risiko for at falde. Fald er en alvorlig sundhedsrisiko med alvorlige konsekvenser,” lyder det i en pressemeddelelse fra Kenton Kaufman, ph.d. og direktør for ’Motion Analysis Laboratory’ på Mayo Clinic, USA, samt seniorforfatter til studiet, der er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Plos One.

“Det er et godt budskab. Der er ingen tvivl om, at balancen er et rigtig vigtigt parameter i forhold til, hvordan vi ældes. Om den nedadgående kurve er stejl eller mere flad. Den stejle nedadgående kurve skal vi helst forhindre,” lyder det fra Charlotte Suetta, overlæge på Geriatrisk og Palliativ Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, og professor ved Københavns Universitet.

Hun har ikke været involveret i det amerikanske studie, men genkender sammenhængen mellem en god balance og en frisk alderdom.

Falder med 2,2 sekunder

I den amerikanske undersøgelse deltog 40 raske personer over 50 år, hvoraf halvdelen af deltagerne var under 65 år, og den anden halvdel over. De fik blandt andet undersøgt deres gang, balance og knæstyrke.

I balancetestene stod deltagerne på begge fødder med åbne øjne, på begge fødder med lukkede øjne, på det ikke-dominante ben med åbne øjne og på det dominante ben (det ben, man naturligt og spontant vil bruge, hvis man for eksempel skal sparke til en bold) med åbne øjne. Hver test varede 30 sekunder.

Resultatet var, at ét-bens-balancetesten – specifikt på det ikke-dominante ben – afslører bedre end andre test, såsom test af muskelstyrke og gang, hvor godt eller skidt en person ældes. For når en person bliver ældre, forringes deres balance hurtigere end deres muskelstyrke eller ganghastighed.

“Balance er et vigtigt mål, fordi det foruden muskelstyrke kræver input fra synet, det vestibulære system og de somatosensoriske systemer,” udtaler Kenton Kaufman på Mayo Clinics hjemmeside.

Det vestibulære system er med til at styre kroppens balance, rumfornemmelse og sidder i øret, mens det somatosensoriske system blandt andet kontrollerer kroppens frivillige bevægelser.

Undersøgelsen viser også, at den tid, en person kan stå på deres dominerende ben, falder med 1,7 sekunder per år, mens tiden, de kan stå på deres ikke-dominante ben, falder med omkring 2,2 sekunder om året, uanset køn.

Opmærksomhed er godt

Den danske professor Charlotte Suetta påpeger dog, at det amerikanske studie er meget lille med kun 40 deltagere.

Det er et problem, fordi der ofte er meget individuelle variationer, når man måler på ældre mennesker.

Ofte er der også flere ting på én gang, der spiller ind på deres aldring. Kvaliteten af studiet og det, man kunne udlede af det, ville derfor være langt bedre, hvis de havde undersøgt langt flere personer, påpeger den danske professor.

Hun undrer sig også over, at de amerikanske forskere ikke har taget den øvelse med, som i Charlotte Suettas øjne måske er den allerbedste: At rejse sig fra en stol. Den kombinerer nemlig både muskelstyrke, udholdenhed og balance.

Men hun understreger samtidig, at al opmærksomhed på området er godt, fordi vi generelt mangler en offentlig samtale om, hvad der er normal, og hvad der er accelereret aldring. Mange har en opfattelse af, at når man bliver gammel, bliver man også skrøbelig og falder.

“Men det er ikke rigtigt. Fald og skrøbelighed kan i langt de fleste tilfælde forebygges. Derfor er al opmærksomhed omkring test, der kan forudsige risikoen, godt,” slår hun fast.

Nedadgående spiral

Cirka en tredjedel af alle ældre over 65 år falder én eller flere gange om året. Ifølge Sundhedsstyrelsen er fald den mest almindelige form for ulykke blandt ældre mennesker.

Desuden går fald ikke kun ud over det fysiske helbred, men kan også have psykiske og sociale følger, og i værste fald forårsage dødsfald.

Hoftebrud skyldes i 95 procent af alle tilfælde fald, oplyser Sundhedsstyrelsen, og halvdelen af dem, der får hoftebrud, kommer aldrig op at gå igen.

Charlotte Suetta forklarer, at det ikke kun er skaderne i forbindelse med faldet, der er farlige, men også at fald fører til, at man bliver bange for at falde igen, og at man derfor bliver mere inaktiv.

“Det kan hurtigt føre til en hurtigt nedadgående spiral,” siger den danske professor og tilføjer nok så vigtigt, at man ikke skal synes, at det er normalt at falde.

“Man skal blive undersøgt hos sin læge, for det kan skyldes mange ting,” pointerer hun og altså ikke kun balancen, men også for eksempel synet, den medicin, man tager, eller nedsat muskelstyrke. Noget, der i mange tilfælde kan gøres noget ved.

Kan trænes hjemme

Forskerne bag det amerikanske studie skriver selv, at deres undersøgelse understreger betydningen af ét-bens-balancetest i overvågningen af ældre personer.

De skriver også, at de håber, at deres resultater kan forbedre træningsprogrammer for ældre.

Og så peger de på ét-bens-testens fordele, nemlig at den ikke kræver specialister, avancerede værktøjer eller teknikker at udføre. Folk kan selv tjekke derhjemme, om de kan stå på et ben i 30 sekunder.

Også Charlotte Suetta kalder ét-bens-testen en »god og simpel test«, som man både selv kan lave, eller egen læge kan. Testen kan også bruges til at øve sig i at blive bedre til at holde balancen, og man kan for eksempel træne balancen, mens man børster tænder.

Og som Kenton Kaufman, forskeren bag studiet, minder om, når det handler om balancen:

“Hvis du ikke bruger den, mister du den. Hvis du bruger den, vedligeholder du den.”

Pudsigt er det i øvrigt, at studiet også viser, at det er helt almindeligt at svaje fra side til side, når man står på ét ben. Ikke mindst viser studiet, at antallet af gange, man svajer fra side til side, ikke hænger sammen med en tilbagegang relateret til alder. Men svaj, mens man står på to ben, kan derimod være tegn på svækkelse.

Læs også disse artikler fra videnskab.dk: 

Først publiceret: mandag 10. marts 2025
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 11. marts 2025 kl. 21:46