Mange patienter giver udtryk for, at det giver en tryghed, at der er én bestemt læge, de kan henvende sig til, hvis de har spørgsmål.

Patienter tilfredse med sygehuse: Men der er plads til forbedringer

Næsten ni ud af ti patienter er tilfredse med hospitalerne. Men der er stadig mulighed for forbedringer, indrømmer Danske Regioner.

Senest opdateret: torsdag 13. marts 2025

Der er stor tilfredshed med behandlingen på de danske sygehuse.

Det viser en ny undersøgelse fra Danske Regioner.

Her svarer 87 procent af over 400.000 danskere med fysiske lidelser, er tilfredse med den behandling, som de får  på landets hospitaler. Det svarer til  resultatet fra samme type måling i 2022 og 2023.

“Netop i en tid, hvor vi ofte hører om et presset sundhedsvæsen, er det flot, at medarbejderne bevarer overblik og overskud i mødet med patienterne. Det lover godt for fremtiden, siger Karin Friis Bach, sundhedsudvalgsformand i Danske Regioner. 

Plads til forbedringer

Karin Friis Bach peger på, at der mulighed for forbedringer. For eksempel hvis flere hospitalsafdelinger får fokus på  ordningerne med patientansvarlige læger, så hver enkelt patient med sikkerhed ved, hvem der har ansvaret.

Et af de udsagn, der scorer relativt lav tilfredshed i målingen er nemlig, at ”der var en bestemt læge, der tog ansvar for mit forløb”. 

“Mange patienter giver udtryk for, at det giver en tryghed, at der er én bestemt læge, de kan henvende sig til, hvis de har spørgsmål – og det er især vigtigt for multisyge og patienter med komplicerede forløb. Så dét bør hospitalerne tage mere alvorligt,” lyder det fra Karin Friis Bach.

Overgang hospital og hjem

De akutte patienter er mindre trygge, når de kommer hjem fra hospitalet, end de planlagte patienter, viser undersøgelsen.

Regionerne har øget trygheden ved, at hospitalerne nu har 72 timers behandlingsansvar, når blandt andet ældre udskrives fra hospitaler til sygepleje derhjemme.  

“Overgangen mellem hospital og hjem skal gerne foregå uden bekymring. På samme måde som regionerne vil sikre en mere sammenhængende behandling når vi – som følge af sundhedsreformen – får ansvaret for akutsygeplejen i folks eget hjem,” siger Karin Friis Bach. 

Stor tilfredshed med ambulancefolk

Blandt radiologiske patienter og blandt patienter, der har fået hjælp fra akutbiler og ambulancer er hele 93 procent tilfredse i høj eller meget høj grad.

“De to patientgrupper hitter med stor tilfredshed i undersøgelsen. Andelen er unik høj, og resultatet er derfor en stor cadeau til personalet,” siger Karin Friis Bach. 

87 procent er tilfredse – men forskel på regionerne

Mindst tilfredshed er der med behandlingen på sygehuse i Region Sjælland – størst tilfredshed i Region Nordjylland og Region Midtjylland.

 

Sig din mening!

Hvad er din oplevelse af behandlingen på sygehus? Din mening er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side.

Først publiceret: torsdag 13. marts 2025
Artiklen er sidst opdateret torsdag 13. marts 2025 kl. 10:12

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Dette felt er skjult, når du får vist formularen
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.