I dag har alle ældre, som modtager hjemmehjælp, frit valg mellem mindst to leverandører.

Kæmpe boom: Hver anden ældre vælger private løsninger

Op mod halvdelen af alle modtagere af hjemmehjælp benytter sig af en privat leverandør. Og antallet ventes at stige med ældrereformen.

Senest opdateret: onsdag 7. maj 2025

Flere og flere ældre danskere vælger privat hjemmehjælp frem for den kommunale.

En ny redegørelse fra Ældreministeriet viser, at næsten halvdelen af alle hjemmehjælpsmodtagere nu får hjælp fra private leverandører – og det tal ventes at stige.

Fra 2011 til 2023 er andelen af ældre over 67 år, der vælger en privat leverandør, steget fra 33,4 procent til hele 42,9 procent.

Særligt blandt dem, der både modtager personlig pleje og praktisk hjælp som rengøring og indkøb, er andelen vokset markant – fra 28,1 procent til 45,2 procent.

Minister glæder sig ovre konkurrence

I dag har alle ældre, som modtager hjemmehjælp, frit valg mellem mindst to leverandører af personlig pleje, praktisk hjælp og madservice.

Få gratis nyhedsbrev om politik

Få nyheder om seniorpolitik direkte i din mailboks, når nyheden sker.

Tilmeld dig Faglige Seniorers nyhedsbrev om seniorpolitik.

Det er gratis.

Med ældreloven, der træder i kraft 1. juli, udvides det frie valg til at omfatte den nye helhedspleje, og som noget nyt også genoptræning.

Ældreminister Mette Kierkgaard (M) glæder sig over, at flere ældre benytter sig af deres frie valg og vælger en privat leverandør.

“Konkurrence skaber altid udvikling, og det er godt med et mangfoldigt udbud, så man kan tilvælge lige netop den leverandør, som man synes leverer den lækreste mad, den bedste pleje eller prima rengøring, siger Mette Kierkgaard.

Kan selv hyre privat virksomhed

I kommuner, hvor der ikke er private leverandører, får ældre i stedet udleveret såkaldte “frit valgs-beviser”, så de selv kan hyre en privat virksomhed.

Ældreministeriet kalder det nye system for den største markedsåbning for private leverandører i 20 år.

Den politiske behandling af redegørelsen finder sted i Folketinget 20. maj.

Læs redegørelsen her.

Hvad mener du?

Hvad mener du om udviklingen, hvor flere vælger privat hjemmehjælp? Din holdning er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side.

Først publiceret: tirsdag 6. maj 2025
Artiklen er sidst opdateret onsdag 7. maj 2025 kl. 10:47

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Dette felt er skjult, når du får vist formularen
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.