Mette Kierkgaard lover, at myndighederne holder et vågent øje med, om ældrereformen reelt fører til forbedringer - nemlig mere fleksibilitet, mindre bureaukrati og bedre pleje for de ældre. Foto: Les Kaner.

Ældrereform: Store udfordringer venter i ældreplejen

Til sommer træder den nye ældrereform i kraft, der stiller nye krav til kommuner og medarbejdere i ældreplejen. Ældreminister Mette Kierkgaard understreger vigtigheden af fleksibilitet og øget selvbestemmelse for borgerne, men siger, at det ikke bliver nogen ”snuptagsløsning” at omsætte reformen til virkelighed.

Senest opdateret: torsdag 6. februar 2025

Når der bliver sommer i Danmark, træder den nye ældrereform i kraft. Det sker 1. juli. Den store udfordring bliver at sikre, at reformen bliver omsat til praksis i kommunerne og blandt medarbejderne i ældreplejen.

“Nu skal vi jo have reformen ud og blive til virkelighed ude i alle de hjem, der får hjemmepleje, og på landets plejehjem. Og det er kommunerne og medarbejderne i ældreplejen allerede i fuld sving med at forberede,” siger ældreminister Mette Kierkgaard (M) i et interview med Faglige Seniorers nyhedsbrev.

Reformen betyder blandt andet, at medarbejdere skal arbejde på en ny måde i teams, forvaltningerne skal ændres, og plejehjemmene kommer til at fungere på en ny måde. 

Ældreminister Mette Kierkgaard

Mette Kierkgaard fra Moderaterne har været ældreminister siden 15. december 2022.

Hun er født 5. marts 1972 i Ribe. Hun er datter af pensioneret landmand Ove Tobiasen og pensionist Kirsten Nordahl

Mette Kierkgaard er valgt i Sydjyllands Storkreds med 2.935 personlige stemmer.

Hun stiller ved næste valg op for Moderaterne i Vestjyllands Storkreds

Hun har senest været familie- og rådgivningschef i Viborg Kommune.

Mette Kierkgaard har en ph.d. i politisk sociologi fra Aalborg Universitet og en master i offentlig ledelse fra Syddansk Universitet og Aarhus Universitet.

Hun er gift med Thomas Kierkgaard. Parret har to drenge.

Kilde: Folketinget

At få reformen til at virke i praksis bliver dog ikke uden udfordringer.

“Det er altså ikke noget, man bare lige gør i en snuptagsløsning,” siger Mette Kierkgaard.

Kommunerne har ansvaret – ministeriet følger med

Det bliver kommunernes ansvar at leve op til teksten og forventningerne i reformen.

“De har fået nogle nye rammer, som de skal leve op til. Der er masser af krav i ældrereformen i forhold til forebyggelse og helhedspleje,” forklarer ministeren.

For at understøtte kommunerne vil regeringen stille nye data til rådighed, etablere samarbejdsstrukturer og udvikle kompetenceudviklingsforløb i samarbejde med professionshøjskoler og kommunerne.

“Der kommer en stor værktøjskasse med vejledning, kompetenceudvikling og nye samarbejdsmodeller,” siger Mette Kierkgaard.

Mere fleksibilitet og øget selvbestemmelse

For borgerne betyder reformen en større grad af selvbestemmelse i hverdagen.

“Er du en ældre, der får pleje, så kan du i langt højere grad blive spurgt om, hvordan du gerne vil have din pleje tilrettelagt,” forklarer Mette Kierkgaard.

Det kan være spørgsmål som, hvornår man vil op om morgenen, eller hvornår man ønsker at komme i bad.

“Det får man selv indflydelse på, i stedet for at det skal være bestemt af en køreliste og en struktur,” uddyber hun.

Risiko for store forskelle i kommunerne

Spørgsmålet om, hvorvidt reformen vil føre til store forskelle mellem kommunerne, er en væsentlig bekymring.

Ældreministeren erkender, at der kan være variationer i, hvordan reformen implementeres, men understreger, at der stadig vil være fælles krav.

“Det er ikke frihed til hvad som helst. Alle kommuner skal forholde sig til, hvordan vi arbejder med selvbestemmelse for de ældre, hvordan vi understøtter medarbejdernes handlerum, og hvordan vi organiserer plejen, så den bliver mere borgernær,” siger hun.

Mindre bureaukrati – mere tid til omsorg

Reformen indebærer også en omlægning af medarbejdernes arbejde. Centrale visitationer skal erstattes af en mere fleksibel og borgernær visitation.

“Der er 1.500 centrale visitatorer i dag – de skal ikke længere sidde på kommunekontorerne, men ud og arbejde i de teams, der bliver oprettet og som skal tage sig af de ældre,” forklarer ministeren.

Derudover forventes reformen at reducere bureaukratiet.

“Alene det, at du fjerner centrale afgørelser og laver mere praktisk forvaltningsarbejde ude i teamene, betyder mindre skriftligt arbejde og mere tid til borgerne,” siger Mette Kierkgaard.

Skal evalueres løbende

For at sikre, at reformen bliver implementeret som planlagt, vil regeringen løbende følge udviklingen.

“Vi lægger nogle dataspor ind, så vi kan følge det løbende, og vi laver en evaluering efter tre år og en efter fem år,” oplyser Mette Kierkgaard.

Dermed vil myndighederne holde øje med, om reformen reelt fører til de forbedringer, den lover – nemlig mere fleksibilitet, mindre bureaukrati og bedre pleje for de ældre.

Fastholdelse af medarbejdere

Ældrereform skal ikke alene styrke plejen af landets ældre, men også skabe bedre arbejdsvilkår for social- og sundhedsansatte. Det håber ældreministeren, der ser reformen som en mulighed for at mindske sygefravær, forbedre arbejdsglæden og fastholde flere erfarne medarbejdere i faget.

”Vi ved, at arbejdsglæde hænger sammen med, at man har indflydelse på sine opgaver og tid til at gøre en forskel for de ældre. Hvis medarbejderne føler, at de har tid til at tage sig af borgerne og ikke bare skal haste videre til næste opgave, så giver det større trivsel.”

Mette Kierkgaard erkender dog, at der ikke er tale om en mirakelkur, der pludselig vil løse den massive personalemangel i ældreplejen.

Der er i dag udsigt til en markant stigning i antallet af ældre, og der vil være behov for op mod 40.000 ekstra medarbejdere i plejesektoren i de kommende år.

Det er et tal, som ministeren selv mener ”nok er i overkanten”, men hun understreger, at en af reformens vigtigste opgaver er at gøre det nemmere at rekruttere og fastholde personale.

Mere frihed skal øge arbejdsglæden

Derfor bliver et af de centrale elementer i reformen bliver at skabe bedre rammer for medarbejderne, blandt andet ved at give dem større autonomi i deres opgaveløsning.

”Når jeg har talt med social- og sundhedsmedarbejdere, fortæller de ofte, at de føler sig pressede og ikke har tid til at tage sig af de ældre, når de har behov for det. Hvis en borger ser ked ud af det, føler de, at de ikke kan stoppe op og spørge ind til det, fordi de har en stram tidsplan. Det er ikke holdbart,” siger Mette Kierkgaard og tilføjer, at meningsfuldhed i arbejdet er en vigtig faktor for både fastholdelse og trivsel.

Derudover vil reformen understøtte stærkere faglige fællesskaber. I dag arbejder mange ansatte i hjemmeplejen alene og ser sjældent deres kollegaer i løbet af arbejdsdagen.

Ifølge ministeren er det afgørende, at man – som det forudsættes i reformen – organiserer arbejdet i teams, så medarbejderne får en følelse af fællesskab og faglig sparring.

”Det sker allerede nogle steder, men det er ikke standard. Undersøgelser viser at arbejde i teams både øger arbejdsglæden og forbedre kvaliteten af plejen,” siger hun.

Behov for kompetenceudvikling

For at medarbejderne kan udnytte den øgede frihed i arbejdet, er det samtidig vigtigt, at de føler sig klædt ordentligt på til opgaven. Derfor vil reformen også have et stærkt fokus på kompetenceudvikling.

”Der er masser af dygtige medarbejdere derude, men de skal også have mulighed for løbende at udvikle sig fagligt. Hvis man ikke har den rette viden, kan man heller ikke bruge det handlerum, vi giver dem,” forklarer ministeren.

Endelig håber Mette Kierkgaard, at reformen vil bidrage til at sænke sygefraværet, som i dag er markant højere i ældreplejen end i mange andre brancher.

Velfærdsteknologi skal sikre bedre pleje

Velfærdsteknologi spiller en central rolle i ældrereformen og skal både aflaste plejepersonalet og give ældre mere selvstændighed. Men Mette Kierkgaard slår fast, at teknologien skal udbredes med omtanke.

“Jeg er maks. tilhænger af velfærdsteknologi, men vi skal altid sikre, at det giver mening for de ældre,” siger ministeren og advarer mod ukritisk udrulning.

Hun peger på, at teknologien kan give ældre større værdighed – for eksempel ved at gøre dem i stand til selv at gå på toilettet. Samtidig er den afgørende i en tid, hvor mangel på plejepersonale er en af sektorens største udfordringer.

Regeringen arbejder lige nu på en national strategi for velfærdsteknologi, og et partnerskab mellem kommuner, private leverandører og eksperter er sat i gang for at finde løsninger. De skal komme med anbefalinger til april eller maj.

“Vi mangler ikke teknologi – vi mangler at få den brugt rigtigt,” understreger Mette Kierkgaard.

Tre ben i nyt tilsyn

Tilsynet med kommunernes ældrepleje ændres i reformen med en ny model, der ikke blot stiller krav til kommunerne, men også tilbyder støtte og løsningsmuligheder.

Mette Kierkgaard understreger, at det nye system skal sikre, at problemer opdages tidligere, og at kommunerne får mulighed for at rette op på fejl i samarbejde med staten.

Den nye tilsynsmodel hviler på tre hovedelementer: Klassiske tilsynsbesøg med sanktionsmuligheder, et rådgivende organ for kommuner og plejehjem samt en hotline for borgere og pårørende.

“Hvis man opdager noget, der ikke fungerer, så har vi de samme sanktionsmuligheder som i dag. Det kan være påbud eller andre påtaler. Men vi bygger videre på eksisterende forsøgsordninger og kombinerer tilsyn med læringsforløb, der har vist sig meget positive,” siger Mette Kierkgaard.

Hotline for bekymrede

Et af de nye tiltag er, at kommuner og plejehjem kan henvende sig direkte til tilsynet, hvis de står over for udfordringer, de ikke kan løse alene.

“Vi vil gerne fange problemerne tidligere. I stedet for at vente på, at et tilsynsbesøg afslører mangler, kan kommunerne selv række ud og bede om hjælp,” forklarer ministeren.

Det tredje element er en ældrelinje; en hotline hvor borgere, pårørende og medarbejdere anonymt kan indberette bekymringer.

“Det er en videreudvikling af det, der i dag kaldes bekymringshenvendelser. Mange holder sig tilbage fra at indgive dem, fordi de ikke vil være den, der ”stikker” andre. Derfor gør vi det lettere og mere tilgængeligt,” siger Mette Kierkgaard.

Forebyggelse af forråelse

Til spørgsmålet om, hvorvidt den nye tilsynsmodel vil forhindre alvorlige sager som tidligere misrøgt af ældre, svarer ministeren:

“Vi har med mennesker at gøre, og fejl vil ske. Det handler om, hvordan vi håndterer dem. Derfor er det vigtigt, at vi kombinerer tilsyn med læring, for problemer med forråelse handler ikke om enkelte medarbejdere, men om ledelse, faglighed og kultur,” understreger ministeren.

Hun mener, at den nye tilgang med opstartsbesøg og en mere støttende funktion fra tilsynets side kan skabe en større åbenhed om problemer, så de kan løses i tide.

Kommunerne anerkender udfordringer

Den nye tilsynsmodel er blevet til i dialog med kommunerne, og ministeren oplever, at de generelt tager godt imod den.

“Grundlæggende er kommunerne glade for reformen, fordi vi skaber en struktur, der understøtter det, de ved virker. Vi gør op med lovgivning, der tidligere har været en barriere for tværfagligt samarbejde og helhedstænkning,” siger Mette Kierkgaard.

Hun anerkender dog, at forandringer ikke kommer uden bøvl.

“Selvfølgelig vil der være udfordringer, men vi holder en tæt dialog med kommunerne, så vi kan justere, hvis noget ikke fungerer,” siger hun.

Lokale ældreråd får central rolle

De lokale senior- og ældreråd i kommunerne vil spille en afgørende rolle i implementeringen af den nye ældrereform.

“Ældrerådene er en fast del af kommunernes arbejde og er allerede involveret i mange af de partnerskaber, vi har etableret,” siger Mette Kierkgaard.

Hun påpeger, at ældrerådene har en vigtig funktion i at sikre de ældres stemme i beslutningsprocesserne.

Ifølge ministeren er de lokale ældreråd godt forankrede i kommunerne og nyder stor opbakning blandt borgerne.

“Der er typisk kampvalg til ældrerådene, hvilket er et tegn på et levende demokrati. Det er virkelig positivt,” siger hun.

Midler til arbejdet i ældrerådene kanaliseres nu direkte ud til kommunerne og de lokale ældreråd.

 “Jeg vil gerne have, at pengene når direkte ud til de borgere, der har brug for dem,” siger Mette Kierkgaard.

Få gratis nyhedsbrev om politik

Få nyheder om seniorpolitik direkte i din mailboks, når nyheden sker.

Tilmeld dig Faglige Seniorers nyhedsbrev om seniorpolitik.

Det er gratis.

Ministeren ser det som naturligt, at kommunerne aktivt inddrager ældrerådene i arbejdet med ældrereformens implementering i kommunerne.

“Det ville undre mig meget, hvis de ikke kom til at spille en stor rolle. Jeg involverer dem i hvert fald, hvor jeg kan,” understreger hun og håber på stor opbakning til de kommende ældrerådsvalg til efteråret.”

Reformen, der har til formål at styrke de ældres rettigheder og indflydelse, vil løbende blive implementeret i samarbejde med kommunerne og de lokale ældreråd.

 “Det er vigtigt, at de får en stemme i det her arbejde,” fastslår ministeren.

Hvad mener du?

Hvad er dine forventninger til ældrereformen? Din mening er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side.

Først publiceret: torsdag 30. januar 2025
Artiklen er sidst opdateret torsdag 6. februar 2025 kl. 10:39

Se, hvad vi ellers skriver om:

, , , , og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Dette felt er skjult, når du får vist formularen
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.