Mange seniorer mærker presset: Her er det, der stresser mest

Flere ældre danskere føler sig pressede i hverdagen. Ikke af tempo og karriere som tidligere i livet – men af sygdom, bekymringer og usikkerhed om fremtiden.

Nye tal fra befolkningsundersøgelsen “Danskernes Sundhed 2025” viser, at 29,5 procent af befolkningen har et højt stressniveau. Hos de yngre seniorer er niveauet lavere end blandt unge, men det betyder ikke, at problemerne er små.

Blandt mænd mellem 65 og 74 år har 16,9 procent et højt stressniveau. Hos kvinder i samme alder er det 20,3 procent.

Og efter 75 år stiger andelen igen til 21,0 procent for mænd og 25,5 procent for kvinder.

Tallene peger på en vigtig pointe: Stress forsvinder ikke med alderen. Den skifter karakter.

For yngre handler stress ofte om arbejde og tidspres. For ældre handler det i højere grad om helbred, tryghed og relationer.

Her er de 17 mest typiske – med forklaring og råd.

1. Økonomien ændrer sig

Når løn bliver til pension, oplever mange et fald i indkomst. Samtidig er udgifterne ofte de samme – eller stigende. 
Det kan skabe en konstant baggrundsbekymring.
Det kan du gøre: Få overblik over din økonomi. Usikkerhed fylder mere end konkrete tal.

2. Stigende priser

Inflation rammer hårdt, når indkomsten er fast. Især mad, varme og el kan presse økonomien.
Det kan du gøre: Gennemgå dit forbrug. Hvor kan du spare? Har du mulighed for tilskud. Selv små justeringer kan give ro.

3. Helbredsproblemer

Kroniske sygdomme og smerter bliver en del af hverdagen for mange.
Det slider – både fysisk og mentalt.
Det kan du gøre: Tal åbent med lægen. Vær vedholdende hvis du ikke synes, at medicin eller behandling hjælper. Husk at bekymringer også skal tages alvorligt – og behandles.

4. Frygt for fremtidig sygdom

Tankerne kan løbe foran kroppen.
Hvad hvis det bliver værre?
Det kan du gøre: Søg konkret viden. Tal med din læge. Fakta dæmper ofte frygt.

5. Tab af ægtefælle

Når en partner dør, ændrer alt sig.
Det er ikke kun sorgen – det er også hverdagen, der skal bygges op igen.
Det kan du gøre: Søg fællesskab. Meld dig i en forening. Bliv frivillig. Man skal ikke stå alene.

6. Ensomhed

Mindre netværk kan give alt for mange dage, der fæles lange og uden indhold.
Ensomhed er en af de allerstærkeste stressfaktorer.
Det kan du gøre: Søg fællesskab. Meld dig i en forening. Skab faste aftaler. Brug telefonen. Og husk at selv små møder med andre gør en forskel.

7. Digitale krav

MitID, netbank og digitale løsninger kan føles uoverskuelige.
Det kan give usikkerhed og frustration.
Det kan du gøre: Få hjælp fra et familiemedlem, en ven eller søg vinden på sider som for eksempel SeniorTryg.dk. Det skaber tryghed fremover.

8. Frygt for svindel

Flere ældre oplever forsøg på svindel.
Det skaber utryghed – også når telefonen ringer.
Det kan du gøre: Aftal med dig selv, at du ikke tager telefonen fra numre, du ikke kender. Udlever aldrig koder eller kort.

9. Kontakt med myndigheder

Regler og breve kan være svære at forstå.
Usikkerhed om rettigheder skaber stress.
Det kan du gøre: Spørg om hjælp, når du er i kontakt med kommunen, Skat eller hjemmehjælpen. Det er helt normalt – og du har ret til det.

10. Afhængighed af andre

At miste selvstændighed kan opleves som et tab af værdighed.
Det er en tung tanke for mange at være afhængig af andre.
Det kan du gøre: Husk at mange gerne vil hjælpe. Planlæg i god tid, når du har brug for en hånd, Det giver kontrol.

11. Boligsituationen

Kan jeg blive boende?
Spørgsmålet dukker op hos mange. Kan jeg finde noget mindre? Kan jeg flytte i et bofællesskab? 
Det kan du gøre: Tænk din bolig frem i tid – før det bliver akut.

12. Transport og mobilitet

Når det bliver sværere at komme rundt, bliver verden mindre.
Det kan føre til isolation.
Det kan du gøre: Lav aftaler med familie eller venner om transport. Undersøg muligheder og priser for kollektiv transport og Flextrafik. Har du ret til en kørestol? Har du ret til rollator eller gangsstativ.

13. Bekymringer for familien

Man holder ikke op med at være forælder.
Bekymringer om sine børn kan fylde – også sent i livet.
Det kan du gøre: Tal om det. Det aflaster.

14. Usikkerhed om ældreplejen

Mange er i tvivl om, hvilken hjælp de kan få.
Det skaber utryghed.
Det kan du gøre: Sæt dig ind i dine rettigheder og muligheder. Tal med familiemedlemmer og venner. Henvend dig til kommunen. Viden giver ro.

15. Manglende struktur i hverdagen

Arbejdslivet gav rytme.
Uden det kan dagene flyde sammen.
Det kan du gøre: Få faste rutiner, deltag i faste arrangementer, gå til sport eller yoga, få en fast kaffeaftale en dag om ugen, aftal fast ringetid med en ven eller familiemedlem.

16. Følelse af at miste betydning

Nogle oplever, at de ikke længere bliver brugt.
Det kan ramme selvværdet.
Det kan du gøre: Find fællesskaber eller opgaver, hvor du bidrager.

17. Store livsforandringer

Flytning, sygdom eller tab kan komme hurtigt.
Det kræver tilpasning – og det tager tid.
Det kan du gøre: Tag én ting ad gangen.

Sådan kan du kende stress

Stress viser sig ikke ens hos alle. Men typiske tegn er:

• Søvnproblemer
• Hovedpine eller uro i kroppen
• Irritation eller tristhed
• Dårlig koncentration
• Mindre lyst til at være sammen med andre

Hvis din hverdag eller dit humør ændrer sig, er det et signal. Tal med din læge.

Hvad kan du selv gøre

Forskning peger på en række enkle tiltag, der kan dæmpe stress:

• Tal med andre i stedet for at gå alene med det
• Bevæg dig – også let motion hjælper
• Spis regelmæssigt og drik vand
• Skab faste rutiner
• Sørg for god søvn
• Find ro gennem vejrtrækning eller pauser

Stress og sygdom

Langvarig stress kan påvirke både krop og psyke og hænger sammen med en række sygdomme.

Depression

• 50-80 procent af personer med en første depression har oplevet større stressfyldte hændelser inden for de seneste 6 måneder
• Det gælder kun 20-30 procent blandt personer uden depression
• 20-25 procent af dem, der oplever alvorlig stress, udvikler depression
• Stress kan gøre depression mere langvarig, forværre symptomer og øge risikoen for tilbagefald

Hjertekarsygdom

• Stress påvirker kroppen via stresshormoner og kan fremme åreforkalkning
• Øger risikoen for nedsat blodtilførsel til hjertet og blodpropper
• Personer med højt stressniveau har op mod 50 procent øget risiko for hjertekarsygdom
• Risikoen stiger også ved store livskriser og langvarig belastning

Kræft

• Forskning tyder på en sammenhæng mellem stress og udvikling af visse kræftformer
• Dokumentationen er usikker
• Stress ser især ud til at påvirke vækst og tilbagefald af eksisterende kræft

Andre sygdomme og tilstande

• Stress kan spille en rolle ved infektioner, astma og herpes
• Kan påvirke autoimmune sygdomme
• Kan forsinke sårheling

Bemærk: Sammenhæng betyder ikke nødvendigvis, at stress alene er årsag til sygdom. Men langvarig stress kan øge risikoen og påvirke sygdomsforløb.

Her kan du læse mere om stress

Netdoktor

Sundhed.dk

Psykiatrifonden

Først publiceret: tirsdag 21. april 2026
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 21. april 2026 kl. 18:47