Når man i dag konfiskerer stoffet, hjælper man ikke den udsatte. Vedkommende bliver ikke mere fri af, at man tager stoffet fra dem, siger ældreminister Mette Kierkgaard.

Ældreminister: Udsatte borgere skal have lov at have narko

Meget udsatte borgere skal fritages fra at få konfiskeret stoffer og få en dom, hvis politiet fanger dem.

Senest opdateret: tirsdag 13. maj 2025

Over hele det danske land skal det nu være tilladt for de mest udsatte borgere at bære på narkotiske stoffer uden at få konfiskeret dem og en efterfølgende bøde eller dom.

Det er en af konsekvenserne af regeringens såkaldte værdighedsreform, som vil blive præsenteret i sin fulde form i den kommende tid.

“For mange af dem i denne gruppe er stoffer et livsvilkår, der er nødvendige for at komme i gang med dagen og for at kunne gøre ting,” siger Mette Kierkgaard, ældreminister for Moderaterne.

Regeringens værdighedsreform vil tage et grundlæggende opgør med, hvordan samfundets mest udsatte borgere behandles. 

Straf hjælper ikke

Et centralt element for regeringen er, at straf og jagt på de mest udsatte stofmisbrugere ikke hjælper dem videre til et bedre liv.

Få gratis nyhedsbrev om politik

Få nyheder om seniorpolitik direkte i din mailboks, når nyheden sker.

Tilmeld dig Faglige Seniorers nyhedsbrev om seniorpolitik.

Det er gratis.

“Når vi som samfund skal hjælpe dem, skal vi hjælpe dem på deres præmisser,” siger Mette Kierkgaard.

Den nye afkriminalisering af narkotika skal kun gælde samfundets mest udsatte borgere. Det omfatter personer, der er udsat på to ud af tre parametre inden for en svær psykisk lidelse, misbrug og hjemløshed.

Gruppen opgøres til at rumme omkring 12.000 borgere over 18 år.

“Der er en gruppe som vi overser i vores samfund. De mennesker som lever i ekstrem udsathed; bor på gaden, afhængig af stoffer, psykiske og psykiatriske ar, skylder penge væk, vis fysik og funktion er i hegnet.”

“Det er en af de største skampletter i vores samfund. Det gør vi noget ved nu – med en ny værdighedsreform,” skriver Mette Kierkgaard på sin Facebook-profil.

Skal gælde hele landet

Afkriminaliseringen har hidtil være gældende i særlige områder tæt på kontrollerede stofindtagelsesrum.

Men nu vil regeringen udvide det til at gælde hele landet og ikke kun de snævre zoner i de større byer, hvor stofindtagelsesrummene er. Ifølge regeringens tal er det to tredjedele af de mest udsatte, der bor udenfor byerne.

Ond og rigid cirkel

Tiltaget skal være med til at stoppe en i regeringens optik ond og rigid cirkel, forklarer ældreministeren.

Flere hjemløse over 60 år

Der er sket en stigning i antallet af ældre på 60 år og derover der er hjemløse fra 451 personer i
2022 til 500 personer i 2024.

Dermed fortsætter en tendens til en stigning i antallet af ældre i hjemløshed, som har gjort sig gældende over en længere årrække.

Forskere vurderer samtidig, at der er i omegnen af 500 stofbrugere i alderen 50+ på landsplan.

I starten af  2024 blev der registreret ialt 5.989 personer, som befinder sig i en hjemløshedssituation, hvilket er en lille stigning siden 2022.

Udover hjemløshed er der en stor gruppe, der er såkaldt udsatte borgere. I alt vurderes det til 12.000.

Sundhedsstyrelsen har anslået, at der samlet er cirka 27.000 mennesker i Danmark med et stofmisbrug

Kilde: Vive o.a.

“Når man i dag konfiskerer stoffet, hjælper man ikke den udsatte. Vedkommende bliver ikke mere fri af, at man tager stoffet fra dem,” siger Mette Kierkgaard.

“Tit og ofte vil man ved at konfiskere stoffet blot sende vedkommende på jagt efter det næste fix, og det involverer ofte kriminalitet.”

Konkret vurdering

Hvorvidt en stofbruger hører til den straffrie gruppering, bliver en konkret vurdering for den politibetjent, der møder borgeren.

“De er trænet i at kunne se og vurdere borgeren i de her situationer,” siger Mette Kierkgaard.

Til den del af tiltaget har Politiforbundet ikke en holdning i øjeblikket, lyder det til Ritzau fra forbundsformand, Heino Kegel.

Lade som om man er udsat

Spørgsmål: Skaber I en praksis, hvor folk kan klæde sig ud og spille sig udsat for at få lov til at tage stoffer frit?

“Man kan ikke bare opføre sig som hjemløs. Jeg ved ikke, om du har mødt nogle af dem,” svarer Mette Kierkgaard og fortsætter:

“Dem, jeg har mødt i den her gruppe, og jeg har mødt mange, er man ikke i tvivl om. Man ser mennesker, der har skizofreni, det ene ben amputeret og i kørestol med mærker over hele kroppen, fordi de forsøger at lykkes med at få et fix.”

Hvad mener du?

Er du enig eller uenig med Mette Kierkgaard om, at udsatte skal have lov til frit at have narko på sig? Din holdning er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side.

Først publiceret: tirsdag 13. maj 2025
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 13. maj 2025 kl. 15:53

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Dette felt er skjult, når du får vist formularen
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.