KL advarer: Sårbare borgere skal beskyttes bedre i kriser – staten må tage lederskab

Strømsvigt, evakuering af plejehjem og manglende adgang til medicin. Det er blot nogle af de scenarier, kommunerne skal kunne håndtere i en krise – men uden klare retningslinjer fra staten risikerer det at gå galt.

Det advarer Kommunernes Landsforening (KL) nu om i et nyt udspil.

“Vi står i frontlinjen i en krisesituation, men vi har brug for at få det omsat til kommunesprog, så vi ved, hvordan vi skal prioritere,“ siger Johannes Lundsfryd Jensen (S), formand for KL’s klima- og miljøudvalg, til mediet Danske Kommuner.

Uklare meldinger skaber utryghed

KL opfordrer staten til at melde klare scenarier og tidshorisonter ud, så kommunerne ved, hvad de skal forberede sig på – og hvornår. Særligt når det handler om samfundets mest sårbare borgere.

“Vi har brug for at vide, hvad der er særligt i forhold til de sårbare borgere. Vi taler både om borgere, der bor på plejehjem, på botilbud, har et misbrug, får iltbehandling i eget hjem eller på anden vis er sårbare,” siger Johannes Lundsfryd Jensen.

Han giver et konkret eksempel fra sin egen kommune Middelfart:

“Hvad nu, hvis vi ikke kan lade hjemmeplejebilerne, hvis strømmen går? Så skal vi have en plan B. Og hvis vi pludselig skal evakuere et plejehjem, er det ikke bare sådan lige. Det er i mange tilfælde sengeliggende borgere, som får specialkost, som der skal tages højde for.“

Dåsetun eller generatorer?

Flere kommuner har allerede købt ind til nødsituationer – nogle har konserves, andre har nødgeneratorer. Men den store forskellighed bekymrer KL.

“Hvis én kommune har købt dåsetun, og en anden har købt nødgeneratorer, vil borgerne sidde og tænke: ‘Hov, skal vi ikke også have det, de andre har?'” siger Johannes Lundsfryd og understreger:

“Forskelligheden og den manglende kommunikation skaber utryghed, og vi skal sørge for, borgerne er trygge. Den tryghed skabes ved, at der er nogle retningslinjer.”

Erfaringer fra corona skal bruges

Under coronakrisen lykkedes det at holde sammen og reagere effektivt, fordi der var klar kommunikation og fælles ledelse. Den erfaring bør bruges igen, mener KL.

“Læren fra coronakrisen er, at det kan vi sagtens som samfund. Men det kræver en meget klar og tydelig kommunikation,” siger Johannes Lundsfryd Jensen, der ærgrer sig over, at ministeren for samfundssikkerhed og beredskab ikke har meldt sig mere på banen.

“Det, synes jeg, er ærgerligt, for det gør, at vi ikke får nogle samlede beredskabsstrategier og planer, som vi kunne have fået, hvis vi stod sammen om det her,” siger han.

Behøver nationale retningslinjer

Samtidig opfordrer KL kommunerne til selv at begynde arbejdet, selvom der endnu ikke foreligger nationale retningslinjer.

“Der bliver nødt til at være mere national koordination, hvis vi vil have maksimal tryghed.”

“Den store fare, tror jeg, er hybridkrig, hvor nogle vil gå efter de steder, hvor vores samfund er svagest. De steder, hvor der ikke er klarhed. Der er vores bedste våben klare aftaler,” siger Johannes Lundsfryd til mediet Danske Kommuner.

KL’s vigtigste anbefalinger:

KL anbefaler, at staten:

1. Udmelder klare scenarier og tidshorisonter for kriseforberedelse
2. Kommer med vejledning om kommunernes ansvar for sårbare borgere
3. Udarbejder en national plan for krisekommunikation, beskyttelsesrum, inddragelse af civilsamfund og erhvervsliv
4. Gennemfører flere øvelser på tværs af kommuner, regioner og stat
5. Tilfører varige midler til kommunalt beredskab og cybersikkerhed

Er du tryg?

Er du tryg ved, at der ikke er nogen samlet plan for håndtering af kriser i kommunerne?

Din holdning er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side

Først publiceret: onsdag 14. maj 2025
Artiklen er sidst opdateret fredag 16. maj 2025 kl. 15:27