Ældreforsker: Når kørekortet forsvinder, “kan det øge risikoen for depression og stress”
Det kan især ramme de ældres fritidsaktiviteter og sociale liv, påpeger forskere. Men forberedelse til overgangen kan gøre en forskel.
Senest opdateret: tirsdag 20. maj 2025
I april kørte en mand ind i en gruppe cafégæster i København, efter han mistede herredømmet over sin bil.
Han tog angiveligt fejl af speeder og bremse. Og så var han i øvrigt 75 år gammel.
Heldigvis kostede ulykken ikke menneskeliv. Til gengæld ruskede den op i en gammel debat om, hvor længe ældre mennesker bør blive ved med at køre bil.
Uanset hvad man måtte mene om den sag, peger forskningen på en problematik, man bør være opmærksom på, når ældre bilister før eller senere får frataget eller opgiver kørekortet:
“Det kan være forbundet med et stort tab af både livskvalitet, helbred og følelse af selvbestemmelse over eget liv,” lyder det fra Sonja Haustein, professor i adfærdspsykologi ved DTU Management, til Videnskab.dk.
Hvorfor ikke bare tage bussen?
Sonja Haustein har i flere år forsket i transportpsykologi: Hvordan bevæger vi os rundt i samfundet, hvilke transportformer vælger vi og hvorfor.
Få viden med Videnskab.dk
Faglige Seniorers nyhedsbrev samarbejder med Videnskab.dk, der med 1 million brugere om måneden er Danmarks mest besøgte populærvidenskabelige medie.
Videnskab.dk dækker forskningen bredt – fra kultur og samfund til sundhed, teknologi og naturvidenskab – og guider rundt i videnskabens forunderlige og forbløffende verden. Troværdighed, forståelighed, tilgængelighed og underholdende formidling er værdier, der gennemsyrer alt, Videnskab.dk arbejder med.
Videnskab.dk drives efter publicistiske principper med uafhængig, samfundsoplysende journalistik på et tilstræbt objektivt grundlag.
Driften finansieres af en finanslovsbevilling fra Uddannelses- og Forskningsministeriet og støtte fra fonde.
Således var hun en af forskerne, der bød ind med viden, da politikerne i 2017 diskuterede lempelse af kravene til ældre bilister. Dog uden, at hun selv argumenterede for eller imod.
Det endte med en beslutning fra Folketinget om, at det ikke længere er obligatorisk for bilister fra 75 års-alderen og op at skulle til obligatorisk lægetjek med tiltagende hyppighed for at få fornyet kørekortet.
»Der er bestemt en afvejning og et dilemma at tage hensyn til. For på den ene side skal man jo ikke have nogen i trafikken, der ikke kan køre forsvarligt,« siger Sonja Haustein.
“Men på den anden side skal det ikke være så uoverskueligt for nogen at få lov at beholde kørekortet, at de opgiver det før tid. For det kan få konsekvenser for dem.”
Hvad de konsekvenser kan være, vender vi tilbage til. For først er der et andet spørgsmål, der trænger sig på:
Hvorfor kan ældre borgere ikke bare bruge et andet transportmiddel?
“Selvom der er positive effekter på helbredet, når man bevæger sig mere, er der stadig en række udfordringer for ældre mennesker, hvis de vil cykle, gå eller bevæge sig til og fra offentlig transport,” svarer hun.
“De kommer mere alvorligt til skade, når de falder, så det at cykle kan være forbundet med en øget risiko for dem. De falder også nemmere på vej ind og ud af toget, eller når de står i bussen. Så det kan være sværere, mere bekymrende og uoverskueligt end som så for de ældre.”
Livskvaliteten lider et knæk
Anu Siren er professor i gerontologi, eller ‘læren om aldring med fokus på alderdom’, ved universitetet i Tampere, Finland, men har i mange år forsket i Danmark, blandt andet sammen med Sonja Haustein.
Hun fortæller, at der er flere negative effekter forbundet med at miste mobiliteten.
“Der er rigtig meget forskning, der viser, at det har stor indvirkning på ældres livskvalitet, om de kan komme rundt og holde sig aktive. Det er vigtigt for deres mentale og fysiske helbred, ligesom det er for os andre,” forklarer hun til Videnskab.dk.
Det gælder praktiske gøremål som at komme ud at handle, gå til tandlæge, fysioterapeut og så videre.
Men en af de vigtigste faktorer er det sociale og rekreative, lyder det fra Anu Siren:
“Når man spørger, hvad der giver en oplevelse af livskvalitet, så er noget af det vigtigste at komme ud og være sammen med familie og venner og dyrke sine hobbyer.”
Og netop det rekreative og sociale er noget af det første, ældre vælger fra, når transportmulighederne er begrænsede.
“Så prioriterer de at få handlet, gå til lægen og så videre. Så det påvirker i højere grad det mentale helbred frem for sundhedstjek og lignende,” lyder det fra alderdomsforskeren.
“Og når livskvaliteten falder, kan det give øget risiko for depression, stress og følelse af isolation. Det betyder også, at man bevæger sig mindre, så det kan også påvirke de ældre fysisk.”
Forskernes råd: Husk konsekvenserne
Efter ulykken i København har både Moderaterne og Danmarksdemokraterne udtrykt åbenhed over for at genbesøge kravene til ældre bilisters lægetjek, mens Radikale Venstre har samme standpunkt som i 2017: Det skal kræve hyppige lægetjek for ældre over 75 år at få fornyet deres kørekort.
Selv mener Sonja Haustein ikke, at hverken den nuværende eller gamle løsning er ideel.
“Som sagt er det en svær balance, og der mangler stadig evidens for, hvad der virker bedst. Men vi ved fra en evaluering, at den gamle løsning (med jævnlige lægetjek, red.) ikke havde positive effekter på trafiksikkerhed,” siger hun med henvisning til forskning, Anu Siren har foretaget.
“Til gengæld peger forskning på en positiv effekt ved, at man personligt skal dukke op et sted fysisk for at forny kørekortet. Hvis ikke man kan administrere det, er det måske en god indikator på, at man ikke skal have det fornyet.”
Har du et råd til ældre personer og deres pårørende, når de af den ene eller anden grund ikke længere har deres kørekort?
»Det er vigtigt at huske, at de kan have kørt bil hele livet. Så er det en stor omvæltning at blive mere afhængig af andre og skifte transportmiddel, især hvis man allerede er udfordret kognitivt eller fysisk,« svarer Sonja Haustein.
“Derfor synes jeg, at det er meget vigtigt at prøve alternative transportformer og blive sikker i dem, inden man skal stoppe med at køre bil. Det kræver selvfølgelig, at der findes gode og sikre alternativer, hvor man bor. Jo mindre afhængige vi er af bilen, jo mindre alvorligt ville det være at miste kørekortet.”
Anu Siren er enig:
“Man skal være opmærksom på, at det kan have de her negative konsekvenser for livskvaliteten. Og så skal man huske, at det med at vurdere, om nogen bør beholde kørekortet, det er altså en meget mere kompleks vurdering, end mange gør det til.”
Fakta: De unge dominerer ulykkesstatistikken
Ifølge Vejdirektoratets seneste ulykkesstatistik er de 18-24-årige stadig den aldersgruppe, der oftest kommer til skade i trafikken.
Der er dog en del forbehold i sådan en statistik. Eksempelvis er det ikke nødvendigvis den tilskadekomne, der er skyld i ulykken, og statistikken gælder også tilskadekomne cyklister, fodgængere og så videre.
Kilde og grafik: Trafikulykker for året 2023, Vejdirektoratet
Andre artikler fra videnskab.dk
Trafikforsker: Vi skal tage hensyn til andet end menneskeliv
Først publiceret: mandag 19. maj 2025
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 20. maj 2025 kl. 13:56
