Minister: Pensionsalderen stiger til 70 – men det er sidste gang
Stærk kritik fra fagbevægelsen af pensionsalder på 70 år. Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) lover, at det ikke fortsætter som nu.
Senest opdateret: mandag 9. juni 2025
Et flertal i Folketinget har vedtaget en ny lov, der hæver folkepensionsalderen fra de nuværende 67 år til 70 år med virkning fra 2040. Det betyder, at personer født 1. januar 1971 eller senere skal vente til de fylder 70 år, før de kan gå på folkepension.
Beslutningen er en konsekvens af Velfærdsaftalen fra 2006, hvor et bredt politisk flertal aftalte, at pensionsalderen skal følge udviklingen i danskernes levealder.
Når vi lever længere, skal vi også være længere tid på arbejdsmarkedet – sådan lyder logikken bag aftalen.
Et flertal på 81 stemte for at hæve pensionsalderen, mens 21 stemte imod, da forslaget var til 3. og sidste behandling i Folketinget.
For stemte Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, Liberal Alliance, Konservative, Radikale og løsgængerne Mike Villa Fonseca og Jeppe Søe. Imod stemte SF, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Alternativet.
Finansiere fremtidens velfærd
Ifølge beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) er den nye forhøjelse nødvendig for at kunne finansiere fremtidens velfærd.
”Vi hæver i 2040 pensionsalderen til 70 år for blandt andet at få råd til en ordentlig velfærd for fremtidige generationer. Men det bliver sidste gang, Socialdemokratiet stemmer for en stigning inden for den nuværende automatik,” siger ministeren.
Hun understreger, at det nuværende system ikke tager højde for forskelle i arbejdslivets længde.
”Der er stor forskel på, om man starter sit arbejdsliv som 16-årig, eller man er langt oppe i 20’erne, inden man forlader universitetet. Derfor har vi brug for et mere retfærdigt pensionssystem, som vi vil forhandle på plads i god tid inden 2030,” siger Ane Halsboe-Jørgensen.
Kritik fra fagbevægelsen
Fagbevægelsen har udtrykt betydelig kritik af Folketingets beslutning om at hæve folkepensionsalderen til 70 år fra 2040.
Bekymringen er især rettet mod den automatiske regulering af pensionsalderen, som ikke tager højde for forskelle i arbejdslivets længde og belastning.
3F
Henning Overgaard, formand for 3F, har kaldt beslutningen et brud på tidligere løfter og udtryk for uretfærdig politik.
Han understreger, at det er uacceptabelt at fortsætte med en automatisk forhøjelse af pensionsalderen uden at tage hensyn til de mest nedslidte grupper på arbejdsmarkedet.
BUPL
Elisa Rimpler, formand for BUPL, har påpeget, at mange pædagoger allerede nu forlader arbejdsmarkedet før pensionsalderen på grund af nedslidning.
Hun advarer om, at yderligere forhøjelser af pensionsalderen vil forværre situationen og kræver bedre arbejdsvilkår for at sikre, at pædagoger kan holde til et længere arbejdsliv.
Fagbevægelsens Hovedorganisation
Morten Skov Christiansen, formand for FH, har udtalt, at det er urealistisk at forvente, at lønmodtagere i fysisk krævende job kan arbejde til de er 70 år eller mere.
Han understreger behovet for et mere retfærdigt pensionssystem, der tager højde for forskelle i arbejdslivets belastning og længde.
Automatik skal revurderes
Folkepensionsalderen er senest blevet forhøjet i 2020 med ét år til 69 år med virkning fra 2035. Tidligere er pensionsalderen blevet forhøjet til 68 år i 2015 med virkning fra 2030.
I dag fastsætter loven, at pensionsalderen vurderes hvert femte år. Hvis levealderen for 60-årige er steget, kan pensionsalderen sættes op.
Det er denne automatik, Socialdemokratiet tidligere har varslet skal ændres, og som beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen i dag gentager.
Styrker finanser med 15 milliarder
Med forhøjelsen til 70 år ventes de offentlige finanser at blive styrket med cirka 15 milliarder kroner årligt fra 2040 (2025-priser).
Pensionsalderen stiger – er det rimeligt?
Hvad mener du?
Hvordan mener du, at pensionsalderen skal skrues sammen? Din holdning er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side.
FAKTA: Din folkepensionsalder afhænger af, hvornår du er født
| Fødselsdato | Folkepensionsalder |
|---|---|
| Før 1. januar 1954 | 65 år eller lavere |
| 1954–1962 | 65,5 til 67 år |
| 1963–1966 | 68 år |
| 1967–1970 | 69 år |
| 1971 eller senere | 70 år |
Først publiceret: torsdag 22. maj 2025
Artiklen er sidst opdateret mandag 9. juni 2025 kl. 18:13
